Ny ejendomsskattelov: Gode intentioner, men lav sigtbarhed

Nyt boligbeskatningssystem skal skabe tryghed om beskatningen for boligejerne. Det er positivt. Desværre udestår stadig væsentlige afklaringer i forhold til skovejendommenes beskatning, særligt ved generationsskifter. Desuden kan det nye vurderingssystem utilsigtet bremse tiltag for biodiversitet og klima.

Inden længe vil forslag om en ny ejendomsskattelov blive fremsat med virkning fra 1. januar 2024. Den implementerer de sidste dele af boligskatteforliget fra 2017 og kompensationsaftalen fra 2020.

Formålet med det nye boligbeskatningssystem er at sikre, at boligskatterne ikke stiger ved overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem og dermed skabe tryghed for boligejerne, og Dansk Skovforening hilser tiltaget velkommen. Forslaget samler en række love og skaber et bedre overblik og en tydeligere ramme omkring ejendomsbeskatningen, når det er fuldt indfaset. 

For skovejerne vil det dog som udgangspunkt ikke være den nye ejendomsskattelov, der skaber de største ændringer. Det er i stedet den tidligere ændring af ejendomsvurderingsloven, som indebærer, at der ikke længere skal fastsættes en ejendomsværdi for skov- og landbrugsejendomme. I stedet skal ejeren anmode om det, hvis ejendomsværdi skal anvendes i forbindelse med generationsskifter til fastsættelse af bo- eller gaveafgift – en såkaldt § 11-vurdering. 

Fravær af en løbende ejendomsværdivurdering skaber en stor usikkerhed og gør det vanskeligt at forudberegne konsekvenserne af et generationsskifte. Derved stilles land- og skovbrugsejendomme i en langt mere usikker situation end andre ejendomskategorier.  

I vores høringssvar til lovudkastet har Dansk Skovforening derfor pointeret, at fraværet af ejendomsvurdering er et retssikkerhedsmæssigt problem – et problem, som yderligere forstærkes af, at planlægningen af et generationsskifte ofte vil tage flere år og kan medføre behov for nye ejendomsvurderinger i forløbet, da den konkret fastsatte ejendomsvurdering kun vil være gældende i maksimalt to år. 

Desuden er anvendelsen af vurderingsnormen i § 15 i ejendomsvurderingsloven særligt problematisk for skovejendomme, da antallet af skovhandler i fri handel er begrænset, hvorfor der dels ikke nødvendigvis findes skovhandler i lokalområdet inden for de maksimalt to år, vurderingen er gældende, til dels fordi skove varierer betydeligt i forhold til den konkrete træarts- og aldersklassefordeling, vedmasseniveau, jagtværdi etc. 

Vi har understreget, at der bør anvendes en reel og gennemskuelig metode til værdiansættelse af skovejendomme. Det kunne fx være en model, hvor der ud fra objektive ejendomsdata som areal, jordbundstype, træarts- og AKL-fordeling, beliggenhed mv. foretages en driftsøkonomisk værdiberegning. 

Nyt system kan bremse tiltag for biodiversitet og klima  

Den nye ejendomsvurderingslov har yderligere den medfødte dårligdom, at den gør jordanvendelsen meget statisk. Med den nye ejendomsvurderingslov vil der nemlig ikke ske omvurdering af grundværdien for skov- og landbrugsejendomme, når anvendelsen af produktionsjorden ændres.

Det kan fx være, når skov i drift udlægges til urørt skov, eller hvis der sker skovrejsning på landbrugsjord. Her vil arealerne grundværdimæssigt fortsat indgå i vurderingen som hhv. produktive land- eller skovbrugsbrugsarealer med fortsat høje jordskatter, og skovejerne fastholdes i en for høj beskatning af arealet i forhold til det fremtidige indtjeningspotentiale.

Og det er ikke hensigtsmæssigt i en foranderlig verden, hvor der er store ambitioner fra regeringen om at skabe ændringer i arealanvendelsen. 

”Det er problematisk, at de nye ejendomsvurderinger er meget statiske. Når først en ejendom har modtaget den endelige 2021-vurdering for produktionsjorden, kan den ikke længere omvurderes ved ændringer i arealanvendelsen. Det harmonerer dårligt med, at regeringen på samme tid har store målsætninger om fx 250.000 ha ny skov og udlæg af mere urørt skov, hvilket jo unægtelig bliver noget sværere, hvis den enkelte lodsejer fastholdes i en høj beskatning,” siger Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening.

Det vil alt andet lige gøre det vanskeligere for regeringen at nå sine målsætninger om rejsning af yderligere 250.000 ha skov, omlægning af produktionsarealer til natur- og biodiversitet, udtag af lavbundsjorde mv. 

Stort behov for oplysning og vejledning 

Mens den nye ejendomsskattelov vil gælde fra 2024, trådte den nye ejendomsvurderingslov i kraft allerede i 2021. Lovforslaget indeholder derfor en række bestemmelser, der håndterer overgangsårene.

Samtidig er det nye vurderingssystem ikke endeligt klart, og derfor indeholder forslaget også bestemmelser for foreløbige vurderinger frem til, at Skat i 2025 forventer at kunne udsende de endelige vurderinger for skovejendomme pr. 1. marts 2021. 

Vi har i høringssvaret også gjort opmærksom på, at der overgangsperioden med foreløbige vurderinger vil være en del usikkerheder forbundet med ejernes skattebetaling og den efterfølgende regulering efter de endelige vurderinger. Det gælder særligt i de tilfælde, hvor ejendomme handles eller generationsskiftes.

Det er derfor essentielt, at der gives grundig information og vejledning til ejerne i forbindelse med fremsendelsen af de foreløbige vurderinger. 

Med den fremrykkede kategorisering af ejendommene, som vi tidligere har skrevet om, uden at ejeren kender niveauet for den nye vurdering, er det ligeledes væsentligt, at ejerne vejledes grundigt om konsekvenserne af en eventuelt ændret kategorisering, herunder muligheden for at vælge overgangsordning, samt i hvilke tilfælde overgangsordningen vil bortfalde.