Ny energiaftale for perioden 2020 – 2024

Regeringen indgik den 29. juni en energiaftale med alle Folketingets partier. Nye vindmølleparker og elektrificering er i fokus, men liberalisering af fjernvarmemarkedet og støtte til opgradering af grøn gas skaber fremtidsmuligheder for biomassen.

Selvom aftalen er bredt formuleret og virkningerne af de enkelte beslutninger ikke kan fastsættes konkret, indeholder aftalen positive elementer for skovbruget. Dog er der også elementer, der kunne være bedre.

På det strategiske niveau er der fire emner i aftalen, der har betydning for skovbruget:

  • Elafgifter – fordi de påvirker konkurrenceforholdet mellem flis og varmepumper.
  • Fjernvarmens rammebetingelser – fordi de har betydning for værkernes muligheder for at omstille til flis.
  • Rammebetingelser for termisk forgasning – fordi det er her dansk flis skal gøre gavn i fremtiden.
  • Energiforskning – fordi synergien mellem biogas og gas fra termisk forgasning skal udvikles og markedsmodnes og dermed sikre en forsat decentral afsætning af dansk flis.

Elafgifter

Elvarmeafgifterne og elafgifterne sættes ned. Elafgifterne gøres dynamiske så det bliver billigere at bruge strøm, når der er meget af den. Det vil fremme brugen af varmepumper (kollektive og private), og det bliver mere attraktivt at bruge elvarme frem for fx brændeovne. Det kan få betydning for skovenes afsætning af brænde til private og lokal afsætning af flis til lokale varmeværker.

Fjernvarmens rammebetingelser

Det er et politisk ønske, at fjernvarmeværkerne hovedsageligt omstiller til store varmepumper på bekostning af biomassen. Dansk Skovforening har under forhandlingerne af energiaftalen arbejdet intenst på at sikre biomassen en fortsat plads i varmeforsyningen.Med den foreliggende aftale er det til dels lykkes med en aftalt prøveperiode for de mindre værker.

Aftalen lægger op til, at den kommunale godkendelsesprocedure for omstilling af varmeproduktionen i en periode skal understøtte, at værkerne omstiller til biomasse af hensyn til blandt andet varmepriserne. Regeringen udarbejder en konkret model for godkendelsesproceduren. Vi vil nu tage kontakt til Dansk Fjernvarme for at drøfte behovene i forbindelse med godkendelsesproceduren.

Et liberaliseret fjernvarmemarked kræver lave fjernvarmepriser. Ellers går kunderne over til individuelle løsninger. Det er i forbrugernes, skovbrugets, og ikke mindst samfundets interesse, at fjernvarmen også har mulighed for at omstille til biomasse. 90% af flisen i fjernvarmen er i dag dansk. Denne lokale afsætning øger gradvist de danske skoves træproduktion til gavn for skovenes stående kulstoflager og som en vigtig forudsætning for udfasningen af fossil olie og gas. Træ har en nøglerolle i omstillingen til biobaseret samfund.

På sigt skal flisen bruges i gasproduktionen. Når den tid kommer har fjernvarmemarkedet vundet vigtige erfaringer med store varmepumper. Samtidig har de løbende energirenoveringer af boligmassen gjort boligerne bedre rustet til lavere opvarmningstemperaturer fra varmepumper på dårlige varmekilder, og skovbruget har rustet sig til at efterkomme træefterspørgslen.

Rammebetingelser for termisk forgasning

Elproduktion på biogas

I regeringens oprindelig energiudspil var der ikke tilskud til at lave ny elkapacitet på hverken biogas eller gas fra termisk forgasning. Aftalen indeholder en mulighed for, at ny biogaskapacitet forsat kan opnå tilskud til elproduktion, mens det ikke er tilfældet for gas fra termisk forgasning. Støttesatsen vil svare til det, der gives til vindmøllestrøm og er formodentlig for lav, til at biogassen kan konkurrere. Muligheden for at lave ny elkapacitet på biogas er således ikke reel. Og ville sikkert heller ikke have været det for gas fra termisk forgasning, hvis den var medtaget. Alligevel mener Dansk Skovforening, at gas fra termisk forgasning og biogas, der repræsenterer to forskellige teknologier til at lave gas ud af biologisk materiale, burde have lige muligheder for at opnå støtte til ny elproduktion. Det er vigtigt, at politikere i udformning af energipolitikken tænker i grøn gas og ikke gasproduktionsteknologier.

Ulogisk er det endvidere, at støttesatsens til elproduktion fra sol og vind sidestilles med elproduktion fra biogas og biomasse. Nok er produktet el, men biogas og biomasse kan leverer efterspørgselsdrevet mens vind og sol  leverer udbudsdrevet elDe leveringsomstændigheder bør afspejles i en differentieret støttesats.

Vi mener, at det vil have været en bedre løsning med en støttesats til at lave el på biogas og gas fra termisk forgasning, der afspejler, at elproduktion på gas er fleksibel, og at fremtidens sammenhængende energisystem er afhængig af udvikling og markedsmodning af grøn gas-teknologi. Elproduktion på grøn gas giver vigtige erfaringer med teknologien og er en sund basisforretning, som afsæt for private investeringer og innovation.

Grøn gas til gasnettet

Aftalen indeholder en pulje på 240 mio. kr. årligt i 20 år til grøn gas.

Der er meget positivt, at gas fra termisk forgasning nu også kan opnå støtte til at opgradere gassen til gas-nettet. Vores bekymring er, at puljen ikke er stor nok til at drive de private investeringer i innovation, som sektoren har brug for. I perioden 2019-2021 er der afsat en pulje til en bioenergi-taskforce, der skal se på effektiviseringsmulighederne for biogas. Dansk Skovforening fortsætter arbejdet med at gøre opmærksom på synergien og udbyttegevinsten ved at kombinerer biogas og gas fra termisk forgasning.

Energiforskning

Midlerne til energiforskning (EUDP) øges ligesom midlerne til innovationsfonden. Der er godt. Samspillet mellem gas fra termisk forgasning og biogas skal udvikles og markedsmodnes.  Men det er energipolitikken, der sætter kursen for hvilke ansøgninger, der bliver indgivet. En udviklings- og markedsmodningside uden et efterfølgende forretningspotentiale på grund af en manglende VE-støtte bliver aldrig realiseret.

Kontakt

Marie-Louise Bretner

Seniorkonsulent

Telefon:

3378 5217

Mobil:

2780 1469