Ny EU-lov om jord lander godt for danske skovejere

Et nyt EU-direktiv er netop blevet vedtaget i EU-Parlamentet. Loven skal sikre jordkvaliteten, der er udfordret mange steder i Europa og truer fødevaresikkerhed og biodiversitet. Heldigvis indeholder den nye lov ingen restriktioner, men en god fælles ramme for jordovervågning.

Over 60 procent af jordbunden i EU er ikke i god tilstand, og det udfordrer den europæiske fødevaresikkerhed og biodiversitet.

Derfor har EU-Kommissionen udarbejdet et udspil til en jordovervågningslov – et direktiv, som skal hjælpe europæiske jordejere med at opnå et ikke-bindende mål om sunde jorde i 2050 gennem overvågning af jordsundhed. 

I begyndelsen af juni blev loven vedtaget i EU-Parlamentet og mangler nu kun den endelige godkendelse i Ministerrådet – en ren formalitet. Heldigvis er der sket nogle justeringer ift. det oprindelige udspil fra EU-Kommissionen, så vi nu er endt med en fornuftig løsning, der ikke pålæggere jordejere og -forvaltere flere restriktioner eller båndlæggelser.

I stedet opstiller jordloven en fælles europæisk ramme for jordovervågning, der pålægger medlemsstaterne at hjælpe jordejere og -forvaltere med at forbedre jordsundhed og -resiliens.

EU’s medlemslande skal med støtte fra Kommissionen overvåge og vurdere jordens tilstand for at kunne målrette indsatser og fremme bæredygtig jordforvaltning. Overvågningen skal ske efter en fælles EU-metode, men medlemslandene har fleksibilitet til at bruge eksisterende data og overvågningssystemer.

Direktivet består bl.a. af følgende elementer:

• Vurdering af jordens sundhed skal ske gennem såkaldte jorddeskriptorer, som er fysiske, kemiske og biologiske parametre. En fleksibel vurderingsmodel er vedtaget, som kombinerer ikke-bindende EU-mål og nationale tærskelværdier for at kunne prioritere og iværksætte nødvendige tiltag.
• ”Bæredygtig jordforvaltning” skal defineres nationalt inden for fem år, efter direktivet træder i kraft.
• Begrænsning af arealforbrug, som hovedsagligt fokuserer på at bekæmpe jordforsegling og ødelæggelse, som er de mest synlige og målbare problemer.
• Forurenede grunde skal kortlægges og registreres offentligt. Nationale lister over potentielt forurenende aktiviteter skal hjælpe i denne proces. Når en forurenet grund er identificeret, skal risici for menneskers sundhed og miljøet håndteres.

Europæisk organisation varetager interesser

Sideløbende med forhandlingerne i EU’s instanser er der foregået et godt samarbejde i den europæiske sammenslutning af skovejerorganisationer, CEPF, som har koordineret interessevaretagelsesindsatsen i Bruxelles og spillet ind med ændringsforslag til direktivet.

Mange af de ændringsforslag, CEPF har foreslået, kan genfindes i den version af direktivet, som EU-Parlamentet har vedtaget.

CEPF har bl.a. stillet følgende ændringsforslag, som blev medtaget i den endelige aftale:

• Mulighed for at anvende eksisterende administrative strukturer og overvågningsmetoder er kommet med i den nye lov.
• Undgåelse af “one out, all out”-overvågningsstruktur, som kunne præge vurderingen af jordkvaliteten i en unødigt negativ retning, er også med.
• Ingen certificeringsordning for jordens sundhed – en ordning var med i EU-Kommissionens oprindelige forslag, men er siden udgået.
• Ingen obligatoriske eller restriktive principper for bæredygtig jordforvaltning – der er i stedet indført en frivillig værktøjskasse til formidling af bedste praksis og den nyeste forskningsviden.