Ny EU-lov stopper konvertering fra løv til nål
Den nye afskovningsforordning fra EU skaber flere udfordringer for danske skovejere – blandt andet betyder forordningens definition på skovforringelse, at en bevoksning i praksis ikke længere kan konverteres fra løv til nål på klassisk vis, fordi det ikke vil være lovligt at afsætte træet på markedet.
Foto: Colourbox
Afskovningsforordningen fra EU har allerede skabt flere udfordringer for skovejerne – både fordi det endnu ikke er helt tydeligt, hvordan de skal leve op til den nye EU-lovs krav om dokumentation, og ikke mindst fordi loven kommer med helt nye krav, der medfører indskrænkelser i skovejernes handlefrihed.
En af de indskrænkelser handler om konvertering af bevoksninger fra løv til nål. Her kommer forordningen til at betyde, at løvskov ikke længere kan omlægges til nåleskov på samme måde, som det hidtil har været almindelig praksis at gøre.
Omlægning er skovforringelse
Afskovningsforordningen, der også er kendt under forkortelsen EUDR, har til formål at forhindre skovrydning og skovforringelse, og udfordringen med konvertering af løv til nål skal findes i forordningens krav om, at træ og træprodukter ikke må føre til skovforringelse.
Skovforringelse dækker her over omlægning af såkaldt primærskov eller naturligt forynget skov til plantageskov eller omlægning af primærskov til plantet skove. Primærskov er ikke interessant i dansk sammenhæng, da det kun er den urørte Suserup Skov, der vil falde under den definition.
Det er til gengæld naturligt forynget skov. Ved naturligt forynget skov forstås skov, som overvejende består af træer, der er etableret ved naturlig foryngelse, hvor naturligt foryngede træer forventes at udgøre størstedelen af den voksende bestand ved bevoksningsmodenhed, eller hvor det er umuligt at skelne mellem, om de er plantet eller naturligt forynget.
En del af de ældre danske løvtræsbevoksninger vil falde under definitionen på naturligt foryngende skov, da de enten er selvforyngede, eller det er umuligt at se et plantningspræg, og man ikke er i besiddelse af gamle kulturbøger, der redegør for, hvordan bevoksningen blev etableret.
Plantageskov er i EUDR-sammenhæng en plantet skov, der forvaltes intensivt, og som alene består af en eller to arter, har en ensartet aldersklasse og regelmæssig afstand mellem træerne.
En væsentlig del af nåletræsbevoksningerne vil falde under betegnelsen plantageskov, da de opfylder alle tre kriterier i ovenstående definition: en eller to arter, ensartet aldersklassefordeling og regelmæssig afstand.
Konverterer man en hugstmoden løvtræsbevoksning til en nåletræsbevoksning jf. ovenstående definitioner, vil det i EUDR’s optik være omlægning af en naturligt forynget skov til plantageskov – altså skovforringelse. Det betyder, at træ fra konverteringen ikke lovligt kan afsættes på markedet.
Konvertering af (naturligt forynget) løv til nål vil derfor fremover kræve, at den efterfølgende nåletræskultur bliver etableret med minimum tre arter.
Krav gælder allerede
Dansk Skovforening har fået bekræftet tolkningen af EUDR’s bestemmelser og konsekvenser af Ministeriet for Grøn Trepart og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Den stemmer også overens med, hvordan Danmark indberetter skovtyperne til FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO.
Forordningen træder i kraft ved årsskiftet – men faktisk har de nye krav allerede betydning for træ, der er fremstillet efter den 29. juni 2023, hvor forordningen blev vedtaget i EU. Træet skal være solgt inden årsskiftet, hvis det skal undgå at skulle leve op til de nye EUDR-krav.
Fra 1. januar 2026 vil kravene gælde for alt træ, som er fremstillet, efter forordningen blev til.
EUDR får også betydning for muligheden for at etablere vildtagre, det kan du læse mere om på linket her.