Ny ordning binder arealer uden hensyn til synergieffekter

For at sikre, at EU-kroner dedikeret til det danske landskab også bliver brugt, oprettes en ny etårig landbrugsordning. Men ordningen kan båndlægge flere tusinde ha uden blik for mulige synergieffekter i landskabet.

Synergi er et kodeord i en kommende nødvendig omlægning af det danske landskab. Det er efterhånden klart, at Danmark er for lille et land til at kunne rumme alle de arealbehov, der er. Skal vi både have fødevareproduktion, skovrejsning, arealer til natur og biodiversitet, rent drikkevand, forbedret vandmiljø og rekreative oplevelser skal arealer løse flere opgaver samtidig.

Men den målsætning spænder en lille ny landbrugsordning ben for. Den etårige ordning “Permanent ekstensivering” er blevet besluttet af forligskredsen bag landbrugsaftalen fra 2021 og oprettet under Landdistriktsprogrammet.

Ordningen skal ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri sikre “hjemtagning af midler fra EU”. Afløbet på en del af EU’s landbrugsstøtteordninger har være sløjt – det gælder fx skovrejsning, vådområdeprojekter, lavbundsprojekter og minivådområder. Samlet set er der i overgangen mellem gammelt landdistriktsprogram og nyt CAP-program derfor nogle penge, der skal finde afløb, for ellers skal de sendes tilbage til EU – og det ville være ærgerligt.

Derfor kommer nu en frivillig ordning for permanent ekstensivering, hvor landmænd får en engangsudbetaling for at tage arealer ud af almindelig drift. Ordningen kan søges af alle landbrugsarealer, og tilskuddets størrelse afhænger af arealets hidtidige anvendelse, fx jord i omdrift eller permanent græs. Ordningen skal fremme udtagning af landbrugsarealer med henblik på at mindske klimaaftrykket, øge biodiversiteten og udlede mindre kvælstof til fjorde, søer og åer, lyder det fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ifølge ministeriet vurderes det, at ordningen kan hjemtage op til ca. 300 millioner kroner ekstra fra EU.

Men ordningens varige binding af arealerne med permanent ekstensivering samler ikke op på de synergier, som det nye tilskud ville have kunnet høste. I vores høringssvar til ordningen sætter Dansk Skovforening spørgsmålstegn ved, at der ikke er nogen prioriteringskriterier af arealer, så alle arealer kan bruge ordningen uanset, at deres ideelle anvendelse måske ligger et andet sted.

Desuden sætter vi spørgsmålstegn ved, at et permanent ekstensiveret areal ikke kan tilplantes – nogensinde. Som ordningen foreligger i udkast er målsætningen primært at reducere kvælstofudbringning og -udvaskning til vandmiljøet, men den opgave kan skov også klare – endda med flere betragtelige synergieffekter samtidig, fx for klima og friluftsliv.

Samlet set forventes den nye ordning “kun” at båndlægge 5000 ha landbrugsjord, men som model for den omkalfatring af jorden, som Danmark står overfor, er der behov for at indtænke synergier i alle areal-ordninger – og her får vi altså for lidt valuta for pengene i den nye ordning for permanent ekstensivering, mener Dansk Skovforening.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er i gang med at drøfte ordningen med EU-Kommissionen, så ordningen efter planen kan åbne allerede i efteråret 2024.