Ny rapport fra FN peger på skovbrug som vigtigt klimaværktøj

For første gang nogensinde har FN’s klimapanel foretager en omfattende analyse af sammenhængen mellem arealanvendelse og klimaforandringer. Den peger på skovene og skovbrug som nogle af de gode løsninger.

FN’s klimapanel (IPCC) har i går udgivet en særrapport om klimaforandringer og landsektoren.

Rapporten beskriver hvordan landsektoren både optager og udleder drivhusgasser og hvordan sektoren kan både tilpasses til fremtidens klima og hjælpe med at bremse de globale temperaturstigninger. Samtidig kvantificerer den de udledte drivhusgasser og det potentiale der blandt andet ligger i ændret udnyttelse og arealanvendelse i skovene.

Opgørelse for landsektoren

IPCC har opgjort at aktiviteter inden for landsektoren i perioden 2007-20016 globalt stod for:

  • 13% af CO2-udledningerne (5.2 +/- 2.6 Gt CO2)
  • 44 % af metan-udledningerne (4.5 +/- 1.4 Gt CO2-ækvivalenter) og
  • 82% af lattergas-udledningerne (2.3 +/- 0.7 Gt CO2-ækvivalenter)

Det svarer til 23% (12,0 +/- 3,0 Gt CO2-ækvivalenter pr. år) af de samlede menneskeskabte netto-udledninger af drivhusgasser. Medregnes alle aktiviteter i fødevaresystemet (fra jord til bord), anslås udledningerne at have stået for et sted mellem 21% og 37% af udledningerne.

I samme periode reagerede naturen på de menneskeskabte ændringer i atmosfærens indhold af CO2 og tilgængeligt kvælstof (ammoniak, ammonium, kvælstofoxider) og på de stigende temperaturer ved at optage 11,2 Gt CO2 pr. år – det svarer til 29% af de totale CO2-udledninger.

Samlet set har landsektoren haft en positiv betydning for CO2-balancen, ved at der har været et netto-optag på 6.0 +/- 2.6 Gt CO2, hvilket dog modsvares af en udledning på 4.5 +/- 1.4 Gt CO2-ækvivalenter metan og 2.3 +/- 0.7 Gt CO2-ækvivalenter lattergas.

Særligt fokus på skov

I rapporten fremhæves skovenes centrale placering i CO2-kredsløbet og i landsektorens tilpasning.

Skovforvaltning, reduceret afskovning, træmaterialer og skovrejsning vurderes til at have store potentiale som vigtige klimaværktøjer, der kan levere globale gevinster på klimafronten. Den understreger at de bedste strategier for vores forvaltede skove, er dem, der baserer sig på både at øge biomassetilvæksten, kulstoflagret og den løbende leverance af bæredygtige træmaterialer i et givent tidsrum.

Skovrejsningsprojekter vurderes også generelt positivt, men her nævnes det, at skovrejsning i enhver henseende bør vurderes selvstændigt ud fra de gældende lokale klimamæssige og geografiske betingelser, når deres samlede klimaeffekt skal vurderes.

Det er blandt andet forhold som tørt klima, fødevareusikkerhed, bjerge og varigt snedække der kan have en negativ effekt på de klimamæssige gevinster, som skovrejsning ellers kan levere. Forhold der ikke har betydning i Danmark.

Skovrejsning i Danmark vil derfor have en positiv påvirkning på klimaet.

Skovenes potentiale

Alene i Europa konkluderer rapporten at klimaklogt skovbrug kan skabe en årlig CO2-besparelse på 441 millioner ton.

På globalt plan vurderes bedre og mere effektiv skovforvaltning til at have et potentiale til at levere en gevinst på 2 Gt CO2-ækvivalenter i optag og undgået udledning årligt.

Skovrejsning og gentilplantning i primært tropiske land (men også i naturlige tempererede skovlande som Danmark) angives til potentielt at kunne lagre 19 Gt CO2-ækvivalenter.

Og ved at reducere klodens afskovning i troperne kan der undgås yderligere udledninger på 6 Gt CO2-ækvivalenter.

Til sammenligning udleder samtlige menneskelige aktiviteter årligt 52 Gt CO2-ækvivalenter og oceanerne optager omkring 8 Gt CO2.

Drives skovene med et samtidigt hensyn til biodiversitet kan der være store klimagevinster at hente.

Om rapporten

Særrapporten er på 1.300 sider og har et videnskabeligt forfatterhold på hele 107 forfattere bag sig. Den har været undervejs de sidste to år og bygger på over 7.000 studier om klimaforandringer og landarealer.

I rapporten er det angivne potentiale i et klimaklogt skovbrug i Europa baseret på resultaterne fra et studie udarbejdet af det europæiske skovbrugsinstitut (European Forest Institute, EFI).

EFI definerer ’klimaklogt skovbrug’, som tiltag der målrettet øger klimafordelene ved skovene og skovsektoren på en måde, der skaber synergier med andre behov relateret til skove. Dette gennem øget optag af CO2 i skovene og i træprodukter og gennem materiale- og energikildesubstitutioner.

Konceptet bygger på 3 søjler:

  • Reduktion og fjernelse af drivhusgasser
  • Klimatilpasning af skovene
  • Aktiv skovforvaltning med det formål at øge produktionen af bæredygtige træmaterialer og øge produktiviteten af alle andre fordele, som skovene kan give.

Om IPCC

FN’s klimapanel (IPCC) har til formål er at samle og skabe et opdateret overblik over den viden og forskning, som findes om klimaforandringer og deres potentielle konsekvenser for miljø, samfund og økonomi. Overblikket er afgørende for verdens beslutningstagere, når de skal tilrettelægge klimapolitik på nationalt, lokalt og globalt niveau.

Cirka hvert 7. år udgiver FN’s klimapanel en klimastatus i form af en hovedrapport – senest i 2014, og mellem hovedrapporterne udgives enkelte rapporter med et særligt fokus som denne. Den næste rapport udgives i september og vil omhandle verdenshavene og kryosfæren (den del af jordoverfladen, der udgøres af permanente iskapper, som ligger på. land).