Ny skovfond med klimapotentiale

Regeringen vil etablere en skovfond og har i 2020 afsat 100 mio. kr. Fonden kan bl.a. støtte skovrejsning. Dansk Skovforening anbefaler at de tilplantede arealer fortsætter i privat ejerskab, at formålet med skovrejsningen bliver maksimal klimanytte baseret på træproduktion, og at fondens arbejde gøres fuldt transparente. Læs lederen i Skoven 2, 2020.

Regeringen og støttepartierne har i finanslovsaftalen fra november besluttet, at der skal etableres en skovfond. Regeringen har i første omgang afsat 100 mio. kr. i 2020 til fondens aktiviteter.

Tanken er at geare de statslige midler med bidrag fra fonde, virksomheder og civilbefolkningen på samme måde som i Den Danske Naturfond. Ifølge aftaleteksten skal fonden:

udgøre en legitim og troværdig modtager af frivillig finansiering til skovinitiativer og sikre, at både offentlige institutioner, erhvervsliv og civilsamfund får mulighed for at yde et bidrag til den fælles indsats for klimaet.

Det nævnes i aftaleteksten at fondens aktiviteter kan være skovrejsning eller udtagning af kulstofrig landbrugsjord.

I Dansk Skovforening får vi mange henvendelser fra private og fra virksomheder, som er interesserede i at finansiere skovrejsning i Danmark. Der er et behov for at kombinere ønskerne om at finansiere ny skov med konkrete muligheder for at få rejst nye skove med stor klimanytte. Derfor hilser vi regeringens initiativ velkommen.

Brug erfaringerne fra naturfonden

Miljø- og Fødevareministeriet arbejder i øjeblikket med at beskrive en konkret model for en skovfond, som derefter skal drøftes mellem aftaleparterne.

Dansk Skovforening anbefaler:

• At de tilplantede arealer fortsætter i privat ejerskab. Det er økonomisk sund fornuft og for samme beløb kan rejses ti gange mere skov end ved arealopkøb.
• At formålet med skovrejsningen bliver maksimal klimanytte baseret på træproduktion og leverance af miljøvenlige produkter til den grønne omstilling.
• At fondens arbejde og resultater gøres fuldt transparente og med effektivitet i forholdet mellem donation og klimaeffekt. Begge dele er forudsætninger for at tiltrække ekstern kapital.

Det større perspektiv

Skovrejsning er ikke det eneste klimavirkemiddel, der involverer lodsejerne og påvirker arealanvendelsen i det åbne land. Ud over midlerne afsat til skovfonden, er der afsat 2 mia. kr. på finansloven for 2020 til udtagning af lavbundsarealer frem mod 2030 og 150 millioner til en multifunktionel jordfordelingsfond.

Samlet set er der behov for løsninger i det åbne land, der giver positive effekter for både klima, biodiversitet og vandmiljø. Det løses bedst gennem samarbejde mellem de relevante interessenter i en form for jordreform.

Projektet Collective Impact støttet af Realdania anbefaler på baggrund af allerede gennemførte demonstrationsprojekter 7 principper for hvordan en jordreform kan gennemføres med et lavt konfliktniveau. Det sker ved at medtænke lokal udvikling, udvikling af attraktive landdistrikter og styrkelse af et rentabelt jordbrugserhverv.

Denne jordfordelingsmodel bør udgøre rammen for regeringens planer for udviklingen i det åbne land i de kommende år.