Nu skal skovloven revideres – skovejere bør få større frihed til at forvalte skov og natur

Forhandlingerne om en revideret skovlov går nu i gang. For Dansk Skovforening er det vigtigt, at en revision af loven bygger videre på skovlovens stærke tradition for metodefrihed og giver skovejerne endnu bedre muligheder for at levere de goder, samfundet efterspørger.

Efter flere års tilløb er arbejdet med at revidere skovloven nu på vej ind i en ny fase. Og i dag tager politikerne på Christiansborg hul på forhandlingerne om en ny skovlov. 

For Dansk Skovforening bør en revision tage afsæt i et grundlæggende princip: Den enkelte skovejer skal have frihed til at forvalte sin skov efter de lokale og individuelle forhold og de mål, der er for den enkelte skov. 

Det er netop den brede metodefrihed, der gennem generationer har været med til at skabe mere og bedre skov, der er blevet til de danske skove, vi kender i dag. 

Danmarks skovareal er vokset fra omkring to procent af landets areal i begyndelsen af 1800-tallet til omkring 15 procent i dag. Samtidig er både tilvæksten og den stående vedmasse steget. Det er sket under en skovlov, der kombinerer en stærk beskyttelse af skovarealet med stor frihed til at vælge, hvordan skoven forvaltes. 

”Vi skal passe på de principper, der har været med til at skabe mere skov i Danmark. Skovejere og skovforvaltere har gennem århundreder taget ansvar for at give skoven videre til næste generation i en bedre stand, end de selv overtog den, så vi i dag kan levere endnu mere råtræ end nogensinde før. Derfor skal vi fortsat sikre de gode rammer, og det gør man ved at fastholde og udvide metodefriheden,” siger Frederik Falk-Sørensen, politisk konsulent i Dansk Skovforening. 

Frivillighed og økonomiske incitamenter 

Skovene skal i fremtiden levere mere end træ til den grønne omstilling. De spiller også en vigtig rolle for biodiversiteten. 

Derfor skal skovloven give skovejerne mulighed for at vælge flere forskellige veje i forvaltningen, når målet f.eks. er at styrke biodiversiteten gennem naturforvaltning. 

Et konkret eksempel er skovgræsning. I dag er mulighederne for at bruge græsning i skov begrænsede. Dansk Skovforening ønsker, at skovejerne får større frihed til at anvende græsning som et redskab i naturforvaltningen, når det giver mening på det enkelte areal. 

Samtidig er det vigtigt, at øget biodiversitet på private skovarealer sker på et frivilligt grundlag. Når skovejeren vælger at prioritere natur på bekostning af træproduktion, skal der være økonomiske incitamenter til at gøre det. 

”Hvis samfundet ønsker mere biodiversitet i de private skove, skal vi give skovejerne mulighed for at vælge det til. Det kræver både metodefrihed og tilstrækkelige tilskud, så det bliver muligt at investere i natur uden at gøre det mindre attraktivt at eje skov. Vi mener derfor, at der skal tilføres flere midler til de tilskudsordninger, der allerede er overansøgte, så flere skovejere får mulighed for frivilligt at investere i biodiversitet,” fortæller Frederik Falk-Sørensen. 

Det skal være attraktivt at eje og rejse skov 

En ny skovlov skal også gøre det mere attraktivt at eje og rejse skov. Det kræver rammer, der giver skovejerne mulighed for at skabe flere af de værdier og indtægter, som kan understøtte en langsigtet skovforvaltning. 

I dag er mulighederne for at opføre mindre bygninger og anlæg i skov meget begrænsede. Det betyder blandt andet, at en skovejer ikke må etablere en mindre jagthytte eller skabe nye tilbud som glamping og trætophytter, selv om sådanne aktiviteter kan passe naturligt ind i skoven og skabe indtægter, der også kan være med til at finansiere biodiversitetstiltag. 

Dansk Skovforening ønsker derfor bedre muligheder for byggeri til blandt andet jagt og oplevelsesøkonomi. Det kan øge incitamentet til at investere i skov og samtidig skabe indtægter, der er med til at finansiere den fortsatte forvaltning af skoven. 

Bedre mulighed for at bidrage til grøn omstilling 

Skovene bidrager på mange måder til den grønne omstilling, men ifølge Dansk Skovforening er der et uforløst potentiale, når det gælder anvendelse af skovens arealer til vedvarende energiformål.  

Med aftalen om den grønne trepart står Danmark står foran en omfattende omlægning af arealanvendelsen, hvor store landbrugsarealer skal omlægges til skov og natur. Derfor mener Dansk Skovforening, at det skal være muligt at opstille vindmøller i både eksisterende og ny skov.  

”Med 250.000 ha mere natur- og skov i fremtiden bør nogle af disse områder også benyttes til vindenergi. Samfundet efterspørger mere grøn energi, og lodsejerne bør derfor have muligheden for at være en aktiv medspiller i den udvikling.”