Nye beregninger: Skovrejsning er et gratis våben i klimakampen

Hvor meget kan det svare sig at betale for nye skove, når formålet er CO2-optag? Overraskende meget! Skovrejsning som klimavirkemiddel kan nemlig være samfundsøkonomisk gratis, når sidegevinster som rekreation og reduceret kvælstofudvaskning regnes med, viser nye beregninger.

Skovrejsning er et af de billigste klimavirkemidler, vi har. Det har vi længe vidst. Og faktisk er det i mange tilfælde gratis at fjerne CO₂ fra atmosfæren ved skovrejsning, hvis vigtige synergieffekter regnes med. Men hvor højt kan tilskud egentlig skrues op, før det bliver samfundsøkonomisk dyrt at rejse ny skov?

Svaret er: overraskende højt!

Det viser en ny beregning, som det rådgivende ingeniørfirma NIRAS har lavet for Dansk Skovforening. I et samfundsøkonomisk perspektiv vil det nemlig kunne betale sig at rejse skove på landbrugsjord med selv meget høje dyrkningsværdier – svarende til indkomstkompensation på op til 186.000 kr./ha. Hertil skal så lægges omkostninger til selve skovrejsningen, før en eventuel sammenligning med andre skovrejsningstilskud bliver relevant.

Det høje tal hænger sammen med alle de samfundsmæssige goder, som skovrejsning – udover CO₂-optag – også leverer. De benævnes herfra som sideeffekter.

Disse ikke-markedsomsatte sideeffekter repræsenterer nemlig en samfundsøkonomisk værdi, der kan inddrages i beregningen af, hvad det koster at fjerne et ton CO₂. En sådan beregning kaldes en skyggepris, og i dette tilfælde har NIRAS beregnet CO₂-skyggepriser for skovrejsning på jorde med forskellige dyrkningsværdier.

Resultaterne præsenteres her med udgangspunkt i forskellige dyrkningsværdier – samt med og uden sideeffekter.

Dyrkningsværdi (kr.)	800	1300	1700	2100	2400	2800	3200	3700	4200	4500	8100
Skyggepris (kr. pr. ton CO2e) m. sideeffekter	Neg.	Neg.	Neg.	Neg.	Neg.	Neg.	Neg.	Neg.	Neg.	Neg.	130
Skyggepris (kr. pr. ton CO2e) u. sideeffekter	300	350	380	420	450	480	520	570	610	640	980

Tabellen viser, hvad det koster at fjerne 1 ton CO₂ via skovrejsning (CO₂-skyggepris). Beregningen er foretaget med udgangspunkt i forskellige dyrkningsværdier, og hhv. med og uden sideeffekter. CO₂-Beregningen er foretaget med et gennemsnit af forskellige skovrejsningstyper. Data: NIRAS

Med og uden sideeffekter

Når sideeffekter ikke indregnes, vil skyggeprisen for at reducere CO₂ altid være over 0, da det koster penge at rejse skov. Men når NIRAS regner sideeffekterne reduceret kvælstofudvaskning og rekreation regnes med, bliver skyggeprisen i langt de fleste tilfælde negativ. Og det betyder, at det i et samfundsøkonomisk perspektiv bliver ”gratis” at fjerne CO₂ med skovrejsning, fordi tiltaget bidrager med mange andre gavnlige effekter. I hvert fald indtil vi når nogle meget høje dyrkningsværdier på over 4.500 kr. pr. ha. Det svarer til et indkomsttab på ca. 186.000 kr./ha. ved konvertering til skov. Dermed vil det altså ifølge disse beregninger kunne svare sig – ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv – at give indkomstkompensation i denne størrelsesorden. Et skovrejsningstilskud vil hertil skulle inkludere tilskud til plantningsomkostninger.

I en skyggeprisberegning antages det, at de medregnede sideeffekter indfries – lige meget hvor skovrejsningen udføres. I virkeligheden er det dog ikke helt retvisende, da sideffekter er lokationsbestemt. Derfor kan man ikke på alle jorde argumentere for alle sideeffekter.

NIRAS inkluderer kun sideeffekterne rekreation og reduceret kvælstofudledning i sin beregning. Men i virkeligheden følger der flere andre synergieffekter som beskyttelse af drikkevand og øget biodiversitet med skovrejsning, som der i dag ikke eksisterer samfundsøkonomiske priser på, og som derfor ikke kan regnes med. Hvis alle synergieffekter inkluderes, ville skyggeprisen blive lavere, og dermed ville jorde med højere dyrkningsværdier teoretisk set også blive samfundsøkonomisk attraktive.

Forskellige skovrejsningstyper

Ser vi på, hvor meget CO₂ forskellige typer af skovrejsning optager, kan skyggeprisen uden sideeffekter differentieres. De højproduktive kulturer har en lavere skyggepris grundet deres højere optag:’

Højproduktive nåletræer optager mest CO₂, hvilket medfører den laveste pris pr. optaget ton CO₂. Naturlig tilgroning har derimod den dyreste skyggepris, fordi optaget er mindre – dog stadig samfundsøkonomisk billigt. Data: NIRAS

Alternative virkemidler

Fordelen ved at beregne en skyggepris er, at man kan sammenligne med alternativer i andre sektorer. I tabellen nedenfor har jeg fundet nogle eksempler på skyggepriser for alternative klimavirkemidler. Her fremgår det tydeligt, at skovrejsning – selv på jorde med meget høje dyrkningsværdier – stadig er en billig måde at fjerne CO₂ fra atmosfæren sammenlignet med andre virkemidler.

Klimatiltag	Skovrejsning	Lavbund	Nedsat kvæstofkvote (15 %)	Pyrolyse	BECCS	DAC	Sænkelse af hastighedsgrænse til 100 km/t
Skyggepris (kr. pr. ton Co2e) m. sideeffekter	Negativ	Negativ	Negativ	2.000	1.200	2.600-4.400	46.250
Skyggepris (kr. pr. ton Co2e) u. sideeffekter	300-640	600-800	2.000	2.000	1.200	2.600-4.400	46.250

Tabellen sammenligner skyggepriser for forskellige klimavirkemidler. Skovrejsning er det billigste tiltag til CO₂-reduktioner. BECCS er en teknologi, der fanger og lagrer CO₂ i forbrændingsrøg fra bioenergi. DAC er direkte CO₂-fangst fra atmosfæren.  Data: Klima- Energi- og Forsyningsministeriet og NIRAS

Skovrejsning er og bliver derfor et helt centralt klimaelement frem mod vores langsigtede klimamål. Det er afgørende, at skovrejsningen prioriteres, da det bringer meget andet med sig end klimaeffekt og generelt vil gavne det danske samfund på mange parametre. De lave skyggepriser er endnu et argument for, at skovrejsningsindsatsen bør prioriteres – og selvom tilskuddet skulle hæves, vil det det stadig være samfundsøkonomisk billigt tiltag i klimakampen.

Bygger på tidligere rapport

Det er ikke første gang, NIRAS har beregnet skyggepriser for Dansk Skovoforening.

I 2022 beregnede ingeniørfirmaet, hvad det koster at fjerne CO₂ med skovrejsning som virkemiddel. Dengang undersøgte NIRAS undersøgte, hvad det koster at fjerne CO₂ med forskellige skovrejsningstyper. Konklusionen var, at skovrejsning er samfundsøkonomisk rentabelt – uanset om der er tale om naturlig tilgroning, klassisk skovrejsning eller med højtydende træarter. Det er denne grundlæggende analyse, som vi har opdateret med aktuelle jordrenter.

“’Aftale om et Grønt Danmark’ introducerer et tilskud til skovrejsning på 75.500 kroner pr. hektar. Heraf går 46.000 kroner til selve skovrejsningen, mens 29.500 kroner kompenserer for indkomsttabet på jorden. Dette beregnede indkomsttab svarer til en dyrkningsværdi på 712 kr. pr. hektar – langt under grænsen for negativ skyggepris for CO₂-optag med skovrejsning.