Nye EU-krav kan begrænse dansk skovdrift
For at forhindre afskovning har EU vedtaget nye regler, som stiller flere krav til dokumentation ved salg af en lang række produkter, herunder træ. De nye regler risikerer imidlertid at give begrænsninger for skovdrift i Danmark.
Foto: Pixabay
GPS-position for alle de partier af træ, der sælges. Hertil kommer en række andre dokumentationskrav som fx overholdelse af miljølovgivning.
Lovgivning, der skal favne bredt, har det desværre med at efterlade en række tolkninger til den nationale implementering, og afskovningsforordningen er ingen undtagelse. Præcis hvordan det skal implementeres i Danmark, og hvad der i fremtiden vil blive krævet af danske skovejere, skal derfor nu fastlægges i Miljøstyrelsen, som bliver myndighed på opgaven.
I den forbindelse risikerer kravet om, at produktionen af produkter ikke må føre til forringelse af skoven, potentielt at give begrænsninger for handlefriheden i skovdriften i Danmark, da definitionerne i forordningen er meget brede (se boksen nedenfor).
Nødvendigt med tiltag
Det er dog på ingen måde forordningens intention at spænde ben for bæredygtig skovforvaltning, tværtimod er det intentionen at fremme bæredygtig forvaltning af verdens skove.
Det vil vi holde fast i ved den danske implementering, og Dansk Skovforening har en tæt dialog med både Miljøministeriet og -styrelsen og vil informere løbende.
Og der er brug for at indføre tiltag for at forhindre skovforringelse internationalt. Hvert år mister verden et skovområde, der svarer til cirka to gange Danmarks areal, på grund af skovrydning.
Hovedårsagen er typisk, at arealerne skal bruges til at dyrke afgrøder, der anvendes til dyrefoder, papirprodukter, fødevarer og mange andre varer, der ender på hylderne i vores supermarkeder.
Derfor er det positivt, at det nu ikke længere kun er træ, som pålægges en lang række dokumentationskrav i kampen for at forhindre og bekæmpe skovrydninger og forringelse af skovene.
Forordningens definitioner (foreløbig dansk oversættelse)
Skovforringelse
Strukturelle ændringer af skovdække i form af omlægning af:
- primærskove eller naturligt foryngende skove til plantageskove eller andre træbevoksede områder eller
- primærskove til plantede skove
Naturligt foryngende skov
Skov, som overvejende består af træer, der er etableret ved naturlig foryngelse, herunder én eller flere af følgende:
- skove, hvor det er umuligt at skelne mellem, om de er plantede eller naturligt foryngede
- skove med en blanding af naturligt foryngede, hjemmehørende træarter og plantede eller såede træer, og hvor de naturligt foryngede træer forventes at udgøre størstedelen af den voksende bestand ved bevoksningsmodenhed
- lavskov fra træer, der oprindeligt blev etableret ved naturlig foryngelse
- naturligt foryngede træer af indførte arter
Plantageskov
En plantet skov, der forvaltes intensivt, og som ved plantning og bevoksningsmodenhed opfylder alle følgende kriterier:
En eller to arter, ensartet aldersklasse og regelmæssig afstand. Det omfatter plantager med kort rotation til træ, fibre og energi, men omfatter ikke skove, der er plantet med henblik på beskyttelse eller genopretning af økosystemer, samt skove, der er etableret ved plantning eller såning, og som ved deres bevoksningsmodenhed ligner eller vil komme til at ligne naturligt foryngende skove.
Andre træbevoksede områder
Arealer over 0,5 ha, der ikke er klassificeret som “skov”, med træer af en højde på mere end 5 meter og et kronedække på 5-10 procent eller træer, der kan nå disse tærskler på stedet, eller med en kombineret dækning af krat, buske og træer over 10 procent med undtagelse af arealer, der overvejende anvendes til landbrug eller bymæssig arealanvendelse.