Nye tal: Beskyttet natur koster dyrt

Naturstyrelsen har regnet på, hvad det koster enten at lægge en ha skov urørt eller få den til at leve op til kriterierne for strengt beskyttet natur – og det er ikke småbeløb! Se beregningerne her.

Naturstyrelsen har regnet på, hvad det koster at konvertere produktionsskov til beskyttet natur – og det er ikke småpenge. Foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet trepartsminister Jeppe Bruus et spørgsmål om, hvilke omkostninger der er forbundet med at udlægge de statslige skovarealer under forstlig drift til urørt skov.  

På den baggrund har Naturstyrelsen gennemført nogle beregninger, der viser, hvad det koster at omlægge en ha skov til henholdsvis urørt skov og strengt beskyttet natur.  

For urørt skov vurderer styrelsen, at omkostningerne er 137 mio. kr./år for omlægning af 48.000 ha naturnært drevet skov til urørt skov svarende til ca. 2900 kr./ha/år. Omkostningerne dækker over indtægtstabet som konsekvens af, at der ikke længere drives skovbrug. 

For strengt beskyttet natur kommer der yderligere omkostninger oveni. Her skal gennemføres naturgenopretningstiltag som fx græsning, genopretning af naturlig hydrologi mv for, at arealerne kan leve op til kriterierne for strengt beskyttet natur, og deraf vil de årlige omkostninger stige med mere 50 procent, dvs. til mindst 205 mio. kr./år for et areal på 48.000 ha. Dertil kommer etableringsomkostninger på 300 mio. kr. Det svarer til ca. 4300 kr./ha/år samt yderligere 6.300 kr./ha i etableringsomkostninger.  

Naturstyrelsens beregninger tydeliggør, at det vil have store direkte økonomiske konsekvenser for skovejere, hvis de pålægges enten at udlægge urørt skov eller at udføre aktiv naturgenopretning, for at arealer kan leve op til kriterierne for strengt beskyttet natur. 

Hertil skal lægges statsfinansielle og erhvervsøkonomiske indirekte omkostninger forbundet med konvertering fra aktivt skovbrug til urørt skov, herunder omkostninger for følgeerhverv, CO2-optag mv., hvis størrelse Naturstyrelsen dog ikke giver en konkret vurdering af. 

“Beregningerne viser tydeligt, at både udlægning af urørt skov og etablering af strengt beskyttet natur ikke er omkostningsfrit for hverken skovejer eller samfund. Man derfor bør have grundige beregninger og robuste incitamentsstrukturer, før man overhovedet overvejer at bede private skovejere om at ophøre med skovbrug,” siger Frederik Falk-Sørensen, politisk konsulent i Dansk Skovforening, og tilføjer: 

“Mange skovejere har lysten til at bidrage til biodiversitetsindsatsen, men mangler blot finansieringen. Helt grundlæggende mener vi derfor, at man gennem positive incitamenter og velfinansierede tilskudsordninger kan sikre, at private skove bidrager endnu mere, end de allerede gør, til at løse biodiversitetskrisen.”