Nyt regeringsgrundlag: Gode grønne ambitioner – men skovrejsningen må ikke bremses af usikkerhed
Regeringens nye grundlag fastholder ambitionen om at gennemføre den grønne trepart og skabe et grønnere Danmark. Det vækker genklang hos Dansk Skovforening – men andre initiativer kan skabe usikkerhed og modvirke de selvsamme grønne planer.
Den nye regering har fastholdt den ambitiøse grønne kurs fra den tidligere regeringsperiode. Et af de vigtigste elementer i trepartsaftalen er målet om at rejse 250.000 ha ny skov frem mod 2045. Men hvis målet skal nås, kræver det, at der bliver gjort op med de barrierer, som i dag forsinker nye skovprojekter.
”Der er bred politisk enighed om, at vi skal have mere skov. Men hvis vi skal lykkes med at rejse skov i det nødvendige tempo, skal der luges ud i regler og bureaukrati, og ansøgningsprocesserne skal gøres mere smidige,” siger Anders Frandsen.
Samtidig opfordrer Dansk Skovforening til, at den nuværende model for værditabskompensation ændres.
”Den ensartede værditabskompensation bør erstattes af en mere målrettet model, så der skabes incitamenter til at rejse skov dér, hvor den giver størst samfundsmæssig værdi. Det vil blandt andet styrke beskyttelsen af grundvand, forbedre biodiversiteten og sikre størst mulig effekt af de offentlige investeringer,” siger Anders Frandsen.
Adgang: Allemandsretskommission skaber usikkerhed for skovejere
Mens regeringsgrundlaget på den ene side lægger op til mere skovrejsning, vækker forslaget om en allemandsretskommission stor bekymring hos Dansk Skovforening.
Kommissionen skal undersøge mulighederne for udvidet adgang til naturen. Men initiativet risikerer at skabe usikkerhed blandt de private lodsejere, som forventes at levere en stor del af den kommende skovrejsning.
”En allemandsretskommission vil skabe tvivl om rammevilkårene for at rejse og eje skov. Det er helt skævt, at man varsler et sådant arbejde uden en forudgående drøftelse med lodsejerne. Det rammer direkte ned i ejerglæde og den private ejendomsret og risikerer tilmed kraftigt at bremse skovrejsningen i den grønne trepart,” siger Anders Frandsen.
Han peger på, at investeringer i skov er langsigtede beslutninger, hvor stabile rammevilkår er afgørende.
”Lyst til at rejse skov forudsætter tryghed om rammevilkårene. Derfor risikerer man, at lodsejere udskyder eller afstår fra nye skovprojekter” siger han.
Samtidig viser undersøgelser, at en meget stor del af danskerne allerede er tilfredse med den eksisterende adgang til naturen.
“Det plejer at være en god grundregel i politik, at man ikke behøver finde en løsning, hvis ikke der er et problem. Og allemandsretskommissionen vil på alle leder og kanter have så mange negative følgevirkninger, at man risikerer at ende med en ringere løsning, end man starter med. Vi kommer i hvert fald til at følge tiltaget meget tæt i Dansk Skovforening,” siger Anders Frandsen
Biodiversitet: Natur og grundvand bør tænkes sammen
Regeringsgrundlaget indeholder også en ambition om at øge andelen af beskyttet natur i Danmark til 30 procent, heraf 10 pct strengt beskyttet natur. Samtidig skal der udarbejdes en ny natur og biodiversitetslov.
“Det er selvfølgelig også et arbejde, vi kommer til at følge tæt. De danske skovejere er jo blandt dem, der har gjort mest for natur og biodiversitet i Danmark. Det er jo noget, man bør belønne og skabe positive rammer for at fastholde og udvikle”.
Dansk Skovforening peger i den forbindelse på, at der allerede findes effektive virkemidler, der kan styrkes som fx de overansøgte biodiversitetspuljer.
Asbest: Positivt med fokus på asbestudfordringer
Af regeringsgrundlaget fremgår det endvidere, at regeringen vil ændre de regler for asbesthåndtering, som blev indført sidste år, og som har medført en markant stigning i ulovlig aflæsning af asbestaffald i danske skove.
”Det er noget, vi gennem længere tid har sat fokus på i medierne og på Christiansborg, så det er godt, at der nu forhåbentligt kommer en løsning,” siger Anders Frandsen.
Biomasse: Bekymring om biomasse
Regeringsgrundlaget indeholder også en formulering om at undersøge muligheden for at udfase udenlandsk biomasse. Samtidig hæver regeringen også klimamålet til 85 pct CO2-reduktion i 2035.
”Grundlæggende synes vi jo, at biomasse til energi har gjort virkelig meget godt for langsigtet, bæredygtigt skovbrug, så det kan være lidt svært at se nytteværdien af en udfasning. Navnlig, når 80 pct af det gavntræ, vi bruger, er importeret. Det er lidt mærkeligt, at vi gerne må købe andre landes gode planker og tømmer, men ikke deres restprodukter. Og det bliver bestemt ikke lettere at nå klimamålene, hvis man samtidig vil udfase udenlandsk biomasse,” siger Anders Frandsen.
Revision af planloven:
Regeringen har også ambitioner om at modernisere planloven. Ifølge regeringsgrundlaget skal planloven i højere grad understøtte bosætning, erhvervsudvikling og bæredygtig udvikling i landdistrikterne, samtidig med at der ses på mulighederne for at lempe uhensigtsmæssige barrierer.
”Planloven har længe været en barriere i landområderne – både når det gælder erhvervsudvikling på land- og skovbrugsejendomme og omlægning af landbrugsjord til skov,” siger Anders Frandsen.
En modernisering af planloven en vigtig del af indsatsen mod bøvl og bureaukrati, som er nødvendigt for at indfri målene i den grønne trepart.
”Hvis vi skal lykkes med den store arealomstilling, som treparten lægger op til, kræver det enklere og mere fleksible rammer. En revision af planloven kan både bidrage til mere skovrejsning og gøre det mere attraktivt at investere og bo i hele Danmark,” siger Anders Frandsen.
Arveafgift:
Derudover følger Dansk Skovforening regeringens planer om ændringer i arveafgiften tæt. Arveafgiften kommer ikke til at ramme virksomhedsejere. Dette er positivt, men med det forbehold, at det potentielt kan ramme skovejere, der ejer skov, som ikke ligger i en virksomhedskonstruktion. Dansk Skovforening vil derfor arbejde på, at disse også skal være undtaget.
”Skov er en langsigtet investering, hvor værdierne er bundet i arealerne. En højere arveafgift vil svække investeringer i natur, biodiversitet og klimatilpasning, da det forringer familieejede skovbrugsvirksomheders økonomi. Det er hverken godt for skovforvaltningen eller for samfundet,” siger Anders Frandsen.
Her er de relevante ministre på bl.a. natur-, klima-, og miljøområdet:
Miljøminister: Maria Reumert Gjerding (SF)
Minister for natur og dyrevelfærd: Christian Rabjerg Madsen (S)
Klima-, energi- og forsyningsminister: Samira Nawa (RV)