Øget pres på adgang til privat skov

Danskerne tager i skoven som aldrig før, men stadigt færre ved, hvordan man skal færdes i skoven, og det går ud over naturen. Desværre er der ikke udsigt til, at Miljøministeriet forlænger den ordning for adgangsinformation, der har eksisteret siden 1969 som modydelse til etablering af den almindelige adgang – selvom der samtidig er afsat 7,5 mio. kr. om året til kommunikation i statens naturnationalparker.

Danskerne tager i skoven som aldrig før. Covid-19 har spillet en væsentlig rolle i at åbne danskernes øjne for skovens glæder. Det er grundlæggende positivt, at flere danskere ønsker at finde vej ud i naturen. Dog er der ingen tvivl om, at det øgede pres på skoven betyder, at der også er behov for øget fokus på de spilleregler, som gælder, når man færdes på andres private ejendom, så det er en god oplevelse for såvel skovgæster som skovejere.

Stadig færre ved, hvordan man færdes i skoven, hvilket både skovejere og skovgæster peger på som et stigende problem, der skal løses. Selvom skovgæsterne tilstræber at være hensynsfulde, så oplever skovejerne, at nyplantninger bliver trådt ned, at dyrelivet stresses, og at teltpladser og skovture efterlader affald, som skal ryddes op, så det ikke sviner eller ender i maven på skovens dyr. Det koster ressourcer, og det skaber frustration.

Miljøminister Lea Wermelin offentliggjorde den 24. marts placeringen af de sidste ti naturnationalparker. Etableringen af indhegnede naturnationalparker med store græssere har affødt debat, dels ud fra et dyreetiske perspektiv, dels ud fra en bekymring for, at det vil begrænse adgangen til skoven. Det gælder ikke mindst for de gæster, som bruger skoven til cykling, mountainbiking, motionsløb, ridning eller hundeluftning.

Politisk er der iværksat en gennemgang af lovgivningen på skovområdet i indeværende år, og det indbefatter også en vurdering af adgangen til privat skov. Som optakt hertil har Friluftsrådet i den senere tid været meget artikulerede om, at de ønsker bedre adgang – også til de private skove.

Friluftsrådet kunne dog passende begynde med at glæde sig over den undersøgelse, som Dansk Skovforening for nylig offentliggjorde, som viser, at 87 procent af danskerne er tilfredse eller meget tilfredse med den eksisterende adgang til skoven. Der er således ikke noget aktuelt behov for at ændre de eksisterende regler, hvilket vi naturligvis også vil gentage over for ministeren i den proces, som nu er iværksat. Det skærper kun behovet for, at befolkningen og især de mange nye skovgæster bliver bedre informeret om skovens færdselsregler.

Derfor er det begrædeligt, at regeringen gør det vanskeligere for danskerne at have en god oplevelse i skoven. Siden 1969 har der som modydelse for etablering af den almindelige adgang eksisteret en ordning, hvor Miljøministeriet og skovejeren betalte for opsætning af informationsskilte i privat skov. Ordningen kostede ca. 0,75 mio. kr. om året og dækkede ca. 10 procent af Danmarks samlede areal. Denne velfungerende ordning har miljøministeren nu lukket.

Det står mildt sagt i skærende kontrast til, at der er afsat 7,5 mio. kr. om året alene til skilte og anden kommunikation i naturnationalparkerne, som dækker ca. 0,6 procent af Danmarks areal. Man bruger altså ti gange så mange penge på et areal, der er over 15 gange mindre.

Det er givetvis utilsigtet, men det fremstår derudover lettere kafkask, når lukning af skilteordningen falder sammen med, at Friluftsrådet bevilger sig selv penge fra puljen Udlodningsmidler til Friluftsliv til at gennemføre kampagnen ”stop skilteskoven”. På den ene side stopper Miljøministeriet bistanden til at opsætte korrekte skilte i de private skove, på den anden side bruges oplysningsmidler for at få folk til at anmelde upræcise skilte. Det burde – mildt sagt – være muligt at finde en mere konstruktiv og fremtidsrettet tilgang.

I Dansk Skovforening arbejder vi for at få genetableret – og gerne udbygget – ordningen, så vi kan få ny – og gerne bedre – skiltning for færdsel i private skove og gerne i kombination med yderligere informationstiltag, herunder øget brug af moderne teknologi, så det bliver en god oplevelse for både skovejere og gæster at besøge skoven. Behovet har aldrig været større.