Opdatering af den vejledende §3-kortlægning

Skovforeningen er glad for den nu mere ensartede og dækkende §3-registrering som lodsejerne kan bruge i deres forvaltning. Der er mere §3-natur end hidtil forventet, og der er kommet ny natur til, men der også tabt §3-natur.

Vandløb, søer og vandhuller, moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe er under visse forudsætninger (størrelse, biologisk indhold, historisk drift) beskyttet af Naturbeskyttelsesloven imod indgreb der forandrer deres tilstand. Disse naturtyper er de såkaldte §3-arealer.

Til hjælp for lodsejere og andre interessenter har der siden 1995 eksisteret en vejledende kortlægning af arealer der kan være omfattet af §3-forbuddet imod tilstandsændring.

Denne vejledende kortlægning (linket virker i Explorer. Tænd “Beskyttede naturtyper” i venstre side af skærmbilledet. Det står som et underpunkt under “Naturbeskyttelse og Natura2000” og zoom ind i kortet, så arealerne kan erkendes) er nu opdateret som led i det store § 3–tjek. I fremtiden skal kommunerne opdatere den vejledende kortlægning hvert 10. år.

Skovforeningen er glad for at der nu er en mere ensartet og dækkende §3-registrering som lodsejerne kan anvende i deres forvaltning.

Beskyttelse er afhængig af aktuel tilstand

Kortlægningen er dog kun vejledende. Beskyttelsen vil altid afhænge af det konkrete areals aktuelle tilstand.

Hvis du har arealer som er kortlagt og som du ikke mener opfylder kravet for at være beskyttet, kan du altid få kommunen til at afgøre om det er et beskyttet areal. Omvendt kan der også være arealer som ikke er kortlagt, men som alligevel er beskyttet.

Er du i tvivl om et konkret areal er beskyttet, skal du, uanset om det er registreret i den vejledende §3-kortlægning eller ej, forhøre dig hos kommunen inden du foretager indgreb der kan ændre naturtypens tilstand.

Der er ikke nogen aktiv pligt til at pleje naturtyperne, og de vil kunne vokse sig ud af beskyttelsen. På samme måde kan nye naturtyper opstå. Der er afsat midler i Naturpakken til en øget og mere let tilgængelig information om § 3-beskyttelsen, og der er også midler til at undersøge mulighederne for at skabe positive incitamenter til at pleje naturen.

Resultatet af registreringen

• Arealændringer (tab af mulig §3-natur)
• Overset natur der fremstår som §3-natur både i 2012 og i 1995
• Ny natur som fremstå som §3-natur i 2012, men ikke i 1995

• Der er mere §3-natur end forventet, altså at der er en del overset natur. Den oversete natur er primært overdrev og ferske enge.
• At der er kommet ny natur til. Den nye natur er primært søer.
• At der er tabt §3-natur i perioden, typisk som følge af opdyrkning, urbanisering, tilplantning, tilgroning og tørlægning/afvanding.

Figuren viser positive og negative ændringer i §3-arealet inden for forskellige typer af hændelser.

Udviklingstendensen i arealer med mulig §3-natur fås ved at sammenholde ”Tabt natur” med ”Ny natur”. Her viser det sig at 0,6% af den vejledende §3-registrering er tabt og udviklingstendensen er derfor svagt negativ.

Søjlen med ”Overset natur” øger samlet set §3-arealet, men registreringen er ikke udtryk for en reel ændring i §3-arealet. ”Overset natur” er §3-natur som har været overset i den hidtidige registrering. At den nu er kortlagt, er derfor ikke udtryk for en ændring ude i virkeligheden. Det samme gælder søjlen ”Tilretninger”.

Kommunerne skal vurdere den “tabte” natur

I rapportens opgørelse over ”Tabt natur” ligger alene en konstatering og ikke en vurdering. ”Tabt natur” kan være udtryk for:

• at der er givet en dispensation til at ændre tilstanden
• at kommunen har vurderet at den oprindelige registrering viste sig ikke at være §3-natur alligevel og at registreringen blot ikke er blevet fjernet fra kortet
• at loven er overtrådt.

Kommunerne tager som myndighed på §3 beskyttelsen fat i sagerne med tabt natur for at afklare årsagerne og få opdateret kortet. Der vil være stor forskel kommunerne imellem, og det er derfor svært at  gætte på hvornår kommunerne har behandlet sagerne færdig.