Den grønne treparts skove vil ramme forbi målet
Der er masser af penge på vej til nye skove i Danmark i den trepartsaftale, som Folketinget er ved at forhandle på plads. Det er rigtig godt for klimaet, men med den foreslåede tilskudssats opnår vi formentlig ikke de synergieffekter, vi gerne vil. Det skal kommende analyse afdække.
Foto: Bert Wiklund/bwfoto
Regeringen og aftaleparterne bag den grønne trepart er blevet enige om at rejse 250.000 ha skov inden 2045 – hvilket skal ske gennem en national skovrejsningsordning med et væsentligt højere tilskud, end der hidtil har været mulighed for i Danmark.
Og her er det helt grundlæggende værd at bemærke, at beregningerne bag den foreslående tilskudssats hviler på en antagelse om at rejse skovene på den mest omkostningseffektive måde med hensyn til at reducere landbrugets CO2-aftryk – og dermed uden at inddrage andre synergieffekter.
Det bekræfter økonomiprofessor Michael Svarer i bl.a. Jyllands-Posten i denne uge. Han er formand for ekspertudvalget for grøn skattereform, hvis opgave var at beregne tilskudssatsen på den mest omkostningseffektive måde.
Den nationale skovrejsningsordning er derfor målrettet de 250.000 ha landbrugsjorder, som har den mindste dyrkningsværdi. Efter denne logik er tilskudssatsen i den grønne trepart beregnet til 75.500 kr. pr. ha plus hektarstøtte.
Landbrug afviser tilskud
Skovrejsningstilskuddet er altså beregnet ud fra en omkostningseffektiv klimaindsats.
Men i trepartsaftalen står der, at den nye skovrejsningsordning målrettes områder med et stort behov kvælstofindsats – og herefter drikkevandsinteresser og naturhensyn.
I Dansk Skovforening mener vi også, at skovene bør plantes der, hvor de gør mest gavn for samfundet. Det gælder fx vigtige formål som klima, biodiversitet, drikkevand og vandmiljø. Der er dog noget der tyder på, at vi ikke opnår disse synergieffekter i tilstrækkelig grad med det foreslåede tilskud, som udelukkende tager hensyn til klima.
Flere landmænd har i de seneste uger afvist støttesatsen på 75.500 kr./ha som alt for lav til at gøre det attraktivt at omdanne landbrugsjord til skov – også selvom de beholder hektarstøtten på arealerne. Det giver god mening, da man må antage, at beløbet ikke er beregnet med afsæt i deres jorde, og at tilskuddet derfor ikke er målrettet dem.
Det gælder også en række af de jordejende medlemmerne hos Dansk Skovforening. Det fortæller foreningens direktør, Anders Frandsen, til Jyllands-Posten i denne uge. Her understreger han, at 75.500 kr./ha ikke er nok, hvis formålet er at plante store sammenhængende skove der, hvor samfundet opnår den største effekt.
Dansk Skovforening foreslår i stedet at indføre en differentieret støttesats, der belønner skovrejsningen, alt efter hvilke synergieffekter den indfrier. Dermed kommer samtlige jorde i spil til skovrejsning, hvilket øger muligheden for at indfri regeringens ambitiøse mål for skovrejsning. Det spillede vi ind i de grønne trepartsforhandlinger, ligesom det også er en del af vores input til de igangværende politiske forhandlinger.
Analyse på vej
For tre uger siden satte vi gang i et projekt, som netop undersøger hypotesen, om at trepartens skovrejsningstilskud ikke kommer til at indfri andre synergieffekter end klima.
Derfor har vi bestilt en analyse hos Geografi og Geoinformatik (KU), som skal undersøge, hvor skovrejsning medfører flest positive synergier. Efterfølgende vil et eksternt konsulenthus beregne, hvad den tilsvarende tilskudssats bør være for at få disse jorde i spil.
Beregningerne foretages efter præcis samme metode, som er grundlaget for trepartens foreslåede støttesats. Dermed vil det beløb, som kommer ud af synergianalysen, kunne sammenlignes med trepartens tilskud på 75.500 kr./ha.
Den Fynske Fordelingsforening har med sin støtte gjort det muligt at sætte analysen i gang med kort aftræk, og vi forventer derfor allerede at have resultater klar omkring den 1. november 2024.
Til den tid er vi klogere på, hvor stort tilskuddet faktisk bør være, hvis den kommende skovrejsning skal indfri flest mulige synergier i det danske landskab.