Politisk plan gør ikke op med dårlig forvaltning af kronvildt
Plan for en ny forvaltning af kronvildt sendes i høring i starten af 2017 og skal gælde i en 3-årig periode. Lederen fra Skoven 1, 2017.
Lige før jul udsendte miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen en pressemeddelelse med hovedpunkterne i en plan for en ny forvaltning af kronvildt. Planen sendes i høring i starten af det nye år og skal gælde i en 3-årig periode fra 2017.
Ministerens plan indeholder nye jagttider, indberetningspligt for nedlagte dyr og forbud mod anvendelse af visse fodertyper. De nye jagttider bliver:
- Hjort større end spidshjort: 16. oktober – 31. december
- Spidshjort: 1. september – 31. januar
- Hind: 1. oktober – 31. januar
- Kalv: 1. september – 28. februar
De regionale hjortevildtgrupper vil få en mulighed for lokalt at fastsætte jagttider som er kortere, og grupperne kan beslutte 14 dages ekstra jagttid for større hjorte i brunstperioden.
Planens politiske indhold er meget overraskende for de mange engagerede forvaltere og ejere der gennem flere år har lagt kræfter i at identificere de værktøjer som en plan bør indeholde for at sikre at forvaltningen i praksis kan kombinere faglig viden med de praktiske muligheder og behov.
Sammen med interessenter fra det øvrige jordbrug, jægerne og de grønne organisationer har vi gennem Vildtforvaltningsrådet først identificeret de vigtigste udfordringer. Derefter har vi sendt et gennemarbejdet forslag til ministeren før sommeren.
Det undrer os at ministeren har valgt en anden model i sit forslag. En model som fjerner muligheden for en kontrolleret forvaltning med selektiv afskydning af store hjorte der har været praktiseret i århundreder, og hvor mange ejendomme gennem en ansvarlig forvaltning har opbygget kronvildtbestande med en harmonisk sammensætning.
Der er tale om en markant indskrænkning af ejernes råderet. Vi vurderer, at ministerens jagttidsforslag i praksis vil fejle, og at målsætningen om en mere harmonisk sammensætning af bestanden derfor ikke vil blive nået.
En vigtig målsætning for både skov- og landbruget er at afgrødeskaderne i jordbruget mindskes. De lokale bestande er flere steder nu så store at enkeltejendomme udsættes for store økonomiske tab. Skaderne har nået et omfang der ikke er acceptabelt.
Løsningen er at der skydes flere hinder og kalve. Vi vurderer at planens forslag om at fokusere jagten til hinder og kalve i januar måned kan være en delvis løsning.
Desværre vil mange ejendomme nu blive ramt økonomisk af at jagten på hjorte i det tidlige efterår skal lukkes. Forretningen med selektiv hjortejagt udviklet af ejendomme med meget kronvildt – og store afgrødeskader – bliver fjernet. Vi finder det ikke acceptabelt at ministeren fjerner den mulighed for en selektiv og balanceret forvaltning af hjortebestanden.
Forslaget om en 3-årig forsøgsperiode er fornuftigt. Vi støtter at de opnåede resultater dokumenteres undervejs, så Rådet efter perioden kan præsentere et præcist forslag til den fremtidige forvaltning. Vi vil gerne give endnu flere værktøjer til en lokal forvaltning med brug af lokal viden, så jagtværdier og oplevelsesmuligheder øges uden uacceptabelt store afgrødeskader.
Når ministeren sender et lovforslag i høring i starten af året, vil vi gøre endnu et forsøg på at få politikerne til at lytte mere til den faglighed, som er kvalificeret gennem et grundigt og flerårigt arbejde i Vildtforvaltningsrådet.