Pres på jagt og landdistrikter i England bør vække eftertanke i Danmark

En række nye politiske tiltag i England lægger pres på jagt, naturforvaltning og livet i landdistrikterne. Udviklingen viser, hvor hurtigt rammevilkår kan ændre sig, når den politiske dagsorden ænder sig.

Den britiske Labour-regering har i foråret 2026 sat gang i en række initiativer, der samlet tegner et markant skifte i politikken for landdistrikter, jagt og naturforvaltning i England og Wales.  

Tiltagene spænder fra skærpet regulering af fugleskydning til forslag om forbud mod trail hunting, hvor man udlægger et kunstigt duftspor, som en flok hunde følger gennem landskabet, efterfulgt af en flok ryttere til hest samt nye restriktioner på naturpleje. 

Labour-regeringen ønsker at begrænse muligheden for hedeafbrænding, der er et centralt virkemiddel i naturpleje af de engelske heder. Kontrolleret hedeafbrænding er både med til at skabe bedre levesteder for jordrugende fugle og til at modvirke ukontrollerede naturbrande. 

Ifølge brancheorganisationer og aktører på området er der tale om et omfattende pres mod landdistriktslivet, da jagt og naturforvaltningsaktiviteter begrænses eller forbydes. Samtidig peger udviklingen på en tendens, som også kan få betydning i en dansk kontekst. 

”Det er skræmmende at være vidne til, hvordan den britiske Labour-regering tromler de engelske landdistrikter med en bred vifte af lovgivning, der sætter liv og traditioner på landet under pres,” siger Frederik Falk-Sørensen, politisk konsulent i Dansk Skovforening. 

Licenskrav og restriktioner rammer jagten 

Et centralt element i den britiske regerings nye kurs er den nationale arealstrategi, som blev offentliggjort i marts 2026. Her lægges der blandt andet op til at indføre obligatorisk licens til jagt på udsat fuglevildt, samt begrænsninger på udsætning af fasaner og agerhøns. 

Selvom regeringen anerkender jagtens økonomiske og kulturelle betydning, fremhæves hensyn til miljø og dyrevelfærd som begrundelse for reguleringen. 

Med en licensordning går man fra, at jagt på udsat fuglevildt som udgangspunkt er tilladt, til at det som udgangspunkt er forbud, medmindre man søger en licens. Dette giver myndighederne en mulighed for at begrænse jagt på udsatte fugle ved f.eks. at nægte at udstede licenser, indføre begrænsninger i udsætning, eller trække licenser tilbage.  

Kritikere frygter imidlertid, at licensordninger i praksis kan udvikle sig til et indirekte forbud. Erfaringer fra særligt beskyttede naturområder viser, at tilladelser kan trækkes tilbage med henvisning til administrative eller biologiske forhold. 

Jagtsektoren bidrager årligt med betydelige økonomiske værdier og beskæftigelse i landdistrikterne, og konsekvenserne af øget regulering kan derfor blive omfattende. Hvis der fx bliver mindre jagt på fasaner, betyder det færre jobs i primær- og følgeerhverv og dermed fattigere landdistrikter. 

Forbud og begrænsninger uden lokal opbakning 

Parallelt med de nye licensforslag arbejder regeringen på et forbud mod trail hunting – en aktivitet, der blev indført i 2004, da man forbød den traditionelle rævejagt, hvor ræve jages af et hundekobbel. Processen har mødt kritik, blandt andet fordi der ikke er gennemført analyser af de socioøkonomiske konsekvenser, det har for levevilkår og erhvervsliv udenfor de store byer. Derudover er der også mulighed for, at der kan komme et forbud mod at træne hunde på kunstigt udlagte spor. 

Også på naturforvaltningsområdet er der indført markante ændringer. Arealer, hvor kontrolleret afbrænding af hede kræver særlig tilladelse, er udvidet kraftigt, hvilket har mødt kritik for at være i modstrid med internationale anbefalinger om forebyggelse af naturbrande. 

Dertil kommer initiativer, der kan begrænse brugen af brændeovne i landdistrikter, samt forslag om højere gebyrer for våbentilladelser i Nordirland – tiltag, der samlet set rammer både erhverv og hverdagsliv uden for byerne. 

Dansk perspektiv 

Udviklingen i England er ikke nødvendigvis direkte overførbar til danske forhold. Men den illustrerer, hvor hurtigt rammevilkår kan ændre sig, hvis den politiske dagsorden bevæger sig i en bestemt retning. 

For danske skovejere, jægere og aktører i landdistrikterne er det en påmindelse om betydningen af dokumentation, formidling og ansvarlig praksis. 

”Hvis vi ikke selv er med til at definere fortællingen om jagt og naturforvaltning, risikerer vi, at andre gør det for os. Derfor er det afgørende, at vi fortsat er synlige i vores arbejde, og at vi aktivt tager ansvar for at skabe legitimitet om vores aktiviteter,” siger Frederik Falk-Sørensen.