Privat skovrejsning: ny ansøgningsrunde er åbnet med flere ændringer

2022-runden af tilskudsordningen for privat skovrejsning er netop åbnet. Årets tilskudsordning indeholder ændringer som fx mulighed for at påbegynde projektet inden tilsagn om tilskud og præciseringer, som forhåbentlig sammen med en bedre sagsbehandling kan holde 2022-runden fri for de massive forsinkelser, der ellers har præget tilskudsordningen tidligere år.

Den 1. juli åbnede årets ansøgningsrunde for tilskud til privat skovrejsning. Ligesom tidligere år er der afsat 70 mio. kroner, som lodsejere frem til den 30. september kan søge om at få del i, hvis de ønsker at etablere ny skov på landbrugsjord.

Der er sket en række ændringer i årets tilskudsrunde i forhold til ordningen sidste år. En af de største er, at det nu er muligt at gå i gang med sit skovrejsningsprojekt, når skovrejsningsansøgningen er sendt ind til Landbrugsstyrelsen – altså efter ansøgning, men inden tilsagn om tilskud er givet. Vær dog opmærksom på, at det er for egen regning og risiko, hvis projektet påbegyndes, inden tilsagn om tilskud er givet.

Det vil sige, at du må gå i gang med at bestille materialer, planter og ydelser til projektet, indgå bindende aftaler med leverandører af varer eller ydelser til projektet, få leveret varer og ydelser til projektet eller betale udgifter til projektet, herunder forudbetaling, når du har sendt din ansøgning af sted. Derfor er det et krav, at du gemmer dokumentation for bestillinger og aftaler samt levering og afholdelse af udgifter vedrørende materialer, planter og ydelser til dit skovrejsningsprojekt.

Erhvervet har efterspurgt muligheden for at kunne gå i gang med skovrejsningsprojekterne, inden tilsagn er givet. Dansk Skovforening er derfor glad for at se, at Landbrugsstyrelsen har fået muligheden med i årets ansøgningsrunde. Samtidig mener vi, at det er vigtigt at påpege, at den nye mulighed stiller skovrejsningskonsulenterne ulige, fordi de store skovrejsningskonsulenter typisk har et større økonomisk råderum i forhold til at løbe risikoen.

Desuden håber vi, at muligheden slet ikke bliver relevant. Erhvervets behov for at kunne begynde et skovrejsningsprojekter, inden der er givet tilsagn, kommer af, at Landbrugsstyrelsens sagsbehandling har været ramt af massive forsinkelser. Den nye mulighed kan afbøde nogle af de praktiske udfordringer i den forbindelse, men helst ser vi, at Landbrugsstyrelsen i stedet undgår forsinkelser i sagsbehandlingen og kan give tilsagn inden for de lovede tidsfrister. Dansk Skovforening er i løbende dialog med Landbrugsstyrelsen om, hvordan tilskudsordningen og sagsbehandlingen kan forbedres, så forsinkelser undgås.

Planteafgang og afstand til beboelse

En anden ændring i årets tilskudsrunde er, at det nu fremgår af vejledningen, at plantetallet må falde op til 10 procent over de fem år, hvor der er krav om at opretholde investeringerne i skovrejsningsprojektet.

I høringssvaret til 2022-ordningen for privat skovrejsning havde Dansk Skovforening netop rejst spørgsmålet om, hvorvidt kravet om opretholdelse af projektet også betyder, at plantenormen skal opretholdes i fem år efter plantning. Det vil nemlig betyde, at du for egen regning bliver nødt til at hæve plantetallet med minimum 10 procent på grund af forventelig naturlig afgang.

Af vejledningen til 2022-ordningen fremgår det nu, at pligten til opretholdelse indebærer, at skovejeren skal sikre, at det krævede plantetal ikke falder mere end 10 procent i perioden, fordi en vis naturlig afgang af planter er en forventelig del af at rejse skov.

Desuden er der sket en præcisering af begrebet “bygninger” og “beboelse” i vejledningen til årets tilskudsordning. Tidligere har det givet udfordringer, at vejledningen har omtalt krav om en vis afstand til “have og bygninger på enhver ejendom”, da bygninger også inkluderer andre bebyggelser end beboelse. I årets vejledning er det beskrevet, at det gælder “have og beboelse på enhver ejendom”, og at der med beboelse menes “bygninger, der er registreret til beboelse i Den Offentlige Informationsserver (OIS)/Bygnings- og Boligregistret (BBR)”.

Under høringsfasen på 2022-ordningen var der lagt op til, at skovbryn og kerneskov skulle ansøges og indberettes i hver sin polygon i løvtræsskovrejsninger ved indtegning af skovrejsningsarealer i IMK. I vores høringssvar skrev Dansk Skovforening, at det er problematisk, fordi grænsen mellem bryn og kerneskov er en teoretisk grænse, som måske kan give mening digitalt (IMK), men som ofte er mere utydeligt ude i virkeligheden. Dertil kommer, at skovpolygoner har det med at forskubbe sig, fordi overflyvningsbillederne er forskellige fra år til år afhængigt af tidspunkt på døgnet og året. På de nye billeder ligger skovrejsningspolygonerne pludselig ”forkert” og skal gentegnes – uagtet, at virkeligheden ikke har ændret sig. Derfor opfordrede vi til, at man som tidligere kan ansøge og indberette løvtræsbryn og løvtræsskov i én og samme polygon, og det er nu blevet ændret, så det er muligt.

Overset klimaeffekt

En af de ting, som vi påpegede i høringen, men som ikke er blevet ændret, er prioriteringen af forskellige formål i ordningen.

Dansk Skovforening har påpeget, at skov med klimaformål bør prioriteres højere, således at vægtningen af kulstofbinding øges fra de nuværende kun 5 procent.

Det indebærer også, at der bør være bedre mulighed for tilskud til etablering af nåleskov og bedre mulighed for at blande nål ind i løv. Nåletræ er hurtige til at komme i god vækst og dermed optage CO2 og er også det mest anvendelige til mange byggematerialer, som der er behov for i den grønne omstilling. Dertil skal det også bemærkes, at vi har områder i Danmark, hvor løvtræerne vokser langsomt og har trange kår, og hvor det det giver bedre mening af rejse nåleskov, som klarer sig langt bedre. Den tilskudsmæssige forfordeling af nål kan få skovejere til at vælge løv frem for en lokalitetstilpasset bevoksning, hvilket er uhensigtsmæssigt, hvis skovrejsningen også skal bidrage med en større klimaeffekt på sigt.

Det er desværre ikke blevet anderledes i årets tilskudsrunde.

På grund af de mange og massive forsinkelser i sagsbehandlingen på skovrejsningsordningen og de problemer, det medfører for erhvervet, havde Dansk Skovforening og påpeget over for Landbrugsstyrelsen, at styrelsens delmål om behandling af 75 procent af ansøgningerne i tilskudsordningen inden årsskiftet bør skrives officielt ind i ordningen.

Det er heller ikke sket. Vi håber dog, at det er udtryk for, at Landbrugsstyrelsen siden sidste års ordning har gennemført tiltag, som gør, at der ikke vil ske forsinkelser i årets tilskudsrunde.

Læs mere om muligheden for tilskud til privat skovrejsning på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.