Private skove tager ansvar for biodiversiteten

Der findes i dag over 30.000 ha urørt skov på private skovejendomme. Private ejere har vist stor interesse for at udlægge mere urørt skov, men der har ikke været afsat tilstrækkeligt med offentlige midler til formålet. Dansk Skovforening opfordrer til i højere grad at inddrage privatskovbruget til forbedring af biodiversiteten. Læs lederen fra Skoven 6-7, 2021.

Biodiversitet i skov. Foto af privat skov på Sydsjælland.

Private skovejendomme har store arealer med urørt skov. Der er 23.000 ha uden forstlig drift, og der er 2.100 ha tinglyst som urørt skov. Dertil kommer 7.000 ha certificeret privat skov der enten er urørt skov (ikke tinglyst) eller er udlagt som biodiversitetsarealer. Foto af privat skov på Sydsjælland.

Regeringen er i gang med at udrulle sine planer om skabe 75.000 ha urørt skov i Danmark. Sidst i maj måned satte partierne bag natur- og biodiversitetspakken sig til forhandlingsbordet for at aftale udmøntningen af aftalen. 888 mio. kr. er afsat til at skabe både mere urørt skov, nye naturnationalparker og udarbejdelse af en strategi for forvaltning af truede arter – med hovedvægten på de to første formål.

De nye naturnationalparker vil sandsynligvis lægge beslag på en stor del af det afsatte beløb. Meget peger derfor i retning af, at udlægget af urørt skov primært vil komme til at ske på statens egne arealer, hvor udlægget kan ske uden at staten skal udbetale den fulde økonomiske omkostning.

Men flere spørgsmål melder sig, når man betragter den politiske kurs: Er urørt skov den eneste vej til at fremme biodiversitet? Og hvilket bidrag yder de private skove til at fremme biodiversiteten i den danske natur?

Skovstatistikken 2019 angiver, at ca. 23.000 ha privat skov er uden forstlig drift, og 2.100 ha privat skov er tinglyst som urørt skov. Der findes altså allerede urørt skov på private arealer, helt uden politisk anvisning.

Biodiversitet kan fremmes på andre måder end urørt skov

Biodiversitet er mere end at lægge skoven urørt. Certificering af skovarealet, som vinder frem, bidrager eksempelvis også. 92.000 ha – eller ca. 20% – af det private skovareal er allerede certificeret via PEFC eller FSC. Ud fra kravene i skovcertificeringsordningerne betyder det, at ca. 7.000 ha certificeret privat skov enten står som urørt skov (ikke tinglyst) eller er udlagt som biodiversitetsarealer.

Private skove indgår samtidig i Natura 2000-arealet, hvor ca. 13.000 ha er kortlagte habitatnaturtyper alene i de private skove.

De private skovejere har samtidig vist stor interesse for betalingsordningen for privat urørt skov, som blev indført i 2017. Ordningen har desværre ikke kunnet honorere alle ønsker om udlæg af urørt skov, fordi interessen fra de private skovejere har været væsentligt større end de politisk afsatte midler har rakt til.

De private skovejere bliver vigtige samarbejdspartnere

I Danmark udgør de private skove 70 procent af skovarealet. Det siger derfor sig selv, at de private skove har en vigtig rolle at spille, hvis biodiversiteten skal forbedres yderligere.

Deraf følger også, at skoverhvervet er en vigtig samarbejdspartner for regeringen og Folketing i arbejdet med at fremme sunde økosystemer og en artsrig dansk natur.

Gode, langsigtede løsninger findes bedst i samarbejde og med inddragelse af interessenterne. De private skovejere viser allerede, at de på forskellige måder kan og vil yde en stor indsats for at fremme biodiversiteten i de danske skove og naturområder.