Rapport afliver myte om biomasse
Ny rapport fastlægger klimaaftrykket fra afbrænding af træbiomasse til energi – og det er meget lavere, end nogle debattører påstår. Men det er ikke den eneste myte, der florerer om brug af biomasse fra skove.
Foto: Joakim Bisgaard Jensen
Træbiomasse er et restprodukt fra skovbrug, som bruges i den danske energisektor, hvor det fortrænger fossile energikilder som kul og olie.
Og selvom udledningen ved afbrænding af biomasse regnskabsføres med en emissionsfaktor på 0 i energisektoren i det nationale klimaregnskab – fordi udledningen er afregnet i skovsektoren (LULUCF-sektoren), når træerne fældes – så er det ikke ensbetydende med, at der ikke udledes CO2 fra varmeværket når biomassen afbrændes. Det gør der naturligvis.
Denne afbrænding står for 18 procent af Danmarks samlede klimaaftryk – og ikke 31 procent, som det ellers fremgår nogle steder i den offentlige debat.
Det viser Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025, som Energistyrelsen for nyligt har offentliggjort. Rapporten kortlægger, hvordan danske forbrugere, virksomheder og myndigheder påvirker klimaet globalt gennem deres forbrug og indkøb.
Misforståelser præger debat
I den offentlige debat påstår nogle debattører, at træbaseret biomasse står for 31 procent af Danmarks samlede CO₂-udledninger. Det tal stammer fra Danmarks Statistiks opgørelse, hvor også affald, biodiesel og andre biobrændsler er medregnet.
Ser man i stedet på Energistyrelsens nye tal, hvor træbaseret biomasse – træflis, træpiller og brænde – opgøres særskilt, lander udledningen på 12 mio. ton CO₂. Det svarer til 18 procent af Danmarks samlede udledninger.
”Og det er jo et noget mindre tal,” siger politisk konsulent Klara Altenborg Brockstedt.
Hun er Dansk Skovforenings repræsentant i Partnerskabet for Ansvarlig Træbiomasse og støder nærmest dagligt på misforståelser og myter om brug af biomasse i sit politiske arbejde.
”Vi ser det faktisk rigtig mange steder, at debattører og organisationer i den offentlige debat fremfører nogle misvisende eller endda forkerte påstande. Og det er jo rigtig ærgerligt for den offentlige samtale,” siger hun.
Blandt andet bliver det også ofte fremhævet, at biomasse slet ikke tæller med i klimaregnskabet, selvom den på linje med andre forbrugsvarer tæller med i det land, hvor primærproduktionen finder sted – altså der, hvor træerne bliver fældet.
Biomasse, der kommer fra danske skove, tæller således med i det danske klimaregnskab, mens biomasse, der kommer fra fx estiske skove, tæller med i Estlands LULUCF-regnskab. Ud over at det flugter med internationale standarder for klimaopgørelser, peger Klara Altenborg Brockstedt på endnu en vigtig grund til at opgøre biomassen på den måde.
”Hvis vi bare opgjorde træbiomassen ved afbrændingsstedet, har vi jo ikke nogen chance for at følge med i de enkelte skoves kulstofpuljer. Derfor er det rigtig fornuftigt at føre regnskab ude i skovene, så vi har helt styr på den del af værdikæden.”