Røde flag i dansk implementering af EUDR
Afskovningsforordningen træder snart i kraft – også på dansk grund. Men Miljøministeriet fortolker EU-reglerne bekostning af skovejernes handlefrihed. Det skriver vi et høringssvar, hvor vi også fremhæver andre udfordringer i ministeriets foreslåede implementering af forordningen, der også møder modstand i andre lande.
Foto: Malene Breusch Hansen
Sidste år vedtog EU en ny forordning, som skal forhindre, at produkter som træ, soja og kaffe bidrager til global skovrydning eller skovforringelse. Der er tale om EUDR eller den såkaldte afskovningsforordning, der træder i kraft lige om lidt, når 2024 bliver til 2025.
Derfor har Miljøministeriet netop haft et udkast til lovforslag i høring, der skal implementere de nye regler i dansk kontekst.
Her ser Dansk Skovforening nogle røde flag, fordi tolkningen i ministeriets udkast ikke sikrer fornuftig implementering af de kommende EUDR-regler i det danske skovbrug. Det skriver vi i et høringssvar til Miljøministeriet.
Vi savner bl.a., at skovejerne bevarer sin handlefrihed og har mulighed for at klage over Miljøstyrelsens EUDR-afgørelser.
”I en usikker klimatisk fremtid er det helt centralt, at skovejeres handlefrihed sikres. Den enkelte skovejer er bedst til at vurdere, hvordan vedkommendes skovdrift planlægges, så skoven også i fremtiden kan levere de bæredygtige, fornybare materialer og det biogene kulstof som samfundet efterspørger,” siger direktør i Dansk Skovforening, Anders Frandsen.
”Bortfalder muligheden for fx at omlægge løvskov til højproduktive, klimarobuste nåletræsarter, og på den måde diversificere skovens træartsportefølje, vil det være et tab for samfundet,” understreger han.
Det er dog ikke kun herhjemme, der er skepsis over for implementeringen af EUDR’s bestemmelser. Således har Tjekkiet, Østrig, Finland, Italien, Polen, Slovakiet, Slovenien og Sverige alle udtrykt ønske om at få loven udskudt. Det skriver Altinget, der også fortæller om asiatisk og sydamerikansk bekymring for EU’s skrappe regler, som kan hæmme fremtidig eksport til Europa.
Implementering på dansk grund
I Danmark er det Miljøministeriet, der står for at implementere afskovningsforordningens bestemmelser, og i sit udkast til lovgivningen står ministeriets implementering på to ben.
Først og fremmest ønsker det at ændre ordlyden i naturbeskyttelsesloven, så miljøministeren får tilstrækkelig hjemmel til at fastsætte regler for administration og håndhævelse af EUDR på dansk grund.
Disse regler om administration og håndhævelse udmøntes herefter i en bekendtgørelse, som fastsætter bestemmelser om tilsyn, gebyrer, klage og straf ift. EUDR. For skovejere betyder det, at Miljøstyrelsen hvert år vil føre tilsyn med en lille procentdel af de skovejere, der i det forgangne år har solgt råtræ fra deres skove.
Uanmeldte besøg er forkert strategi
Dansk Skovforening ser positivt på ændringen af EU-begreberne i naturbeskyttelsesloven til en mere tidssvarende ordlyd, men bemærkningerne til lovændringen rejser en række røde flag vedrørende Miljøstyrelsens tilsyn og kontrol.
”Miljøministeriet ligger op til, at Miljøstyrelsens tilsyn med skovejere som udgangspunkt foretages uanmeldt – undtagen i tilfælde, hvor det vil være nødvendigt at varsle skovejeren af hensyn til tilsynets effektivitet. Her har vi påpeget over for Miljøministeriet, at mange skovejere benytter sig af ekstern administration, hvorfor det sandsynligvis også vil blive den eksterne skovadministrator der vil administrere og opretholde det due diligence-system, man skovejer jf. EUDR skal have,” fortæller Frederik Falk-Sørensen, politisk konsulent i Dansk Skovforening.
”Med henblik på at sikre et effektivt tilsyn vil det derfor altid være bedst, hvis Miljøstyrelsen varsler deres tilsyn, således at både skovejere og skovadministrator kan være til stede ved tilsynet. Det giver mulighed for at give dækkende svar i forbindelse med tilsynet, så vi undgår tilbageløb. Dette vil også minde om den auditproces, FSC- og PEFC-certificerede skovejere allerede er bekendt med.”
Bekymringerne stopper dog ikke her. Ifølge Dansk Skovforening åbner lovbemærkningerne også en bagdør for, at skovejere kan blive pålagt yderligere gebyrer på baggrund af anmeldelse fra tredjemand:
”Det bør ikke ligge skovejere til last, at en person eller forening, der ikke nødvendigvis har den tilstrækkelige faglige kvalifikation eller indsigt i konkrete omstændigheder, kan anmelde skovejeren for manglende overholdelse af bestemmelserne i EUDR. Når Miljøstyrelsen har tilsynspligten, må det til enhver tid være Miljøstyrelsen, der på baggrund af det normale tilsyn tager beslutning om et opfølgende tilsyn – uden yderligere udgifter for skovejeren,” fastslår Frederik Falk-Sørensen.
Skovejeres handlefrihed truet
Miljøministeriet lægger i udkastet til bekendtgørelsen op til, at Miljøstyrelsens afgørelser efter EUDR ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, hvilket Dansk Skovforening også fremhæver problematikken i:
”Centrale bestemmelser i EUDR omkring skovforringelse, herunder hvordan begrebet plantageskov skal tolkes i dansk kontekst, kan være genstand for divergerende tolkninger. I Dansk Skovforening er vi af den klare overbevisning, at plantageskov kun omfatter juletræer og energiafgrøder som pil og poppel,” fortæller Frederik Falk-Sørensen.
”Skulle Miljøstyrelsen anlægge en anden tolkning, som herefter danner grundlag for en afgørelse efter EUDR, vil det være essentielt, at skovejere får mulighed for at påklage denne afgørelse.”
Ultimativt kan tolkningen af plantageskov blive afgørende for, at skovejere fortsat kan bevare sin handlefrihed.
”EUDR fastsætter, at man ikke må bringe træ i omsætning, der ved fældning har forårsaget skovforringelse. Konverterer man naturligt foryngende skov, hvilket noget dansk løvskov kan karakteriseres som, til plantageskov, kan der ifølge EUDR være tale om skovforringelse,” forklarer Frederik Falk-Sørensen.
Orientering om EUDR
Dansk Skovforening arbejder vedholdende på at kunne informere sine medlemmer, så de er klædt bedst muligt på, når de fra næste år skal efterleve det nye regelsæt i EUDR.
”Sammen med gode samarbejdspartnere længere ude i værdikæden, som også vil blive omfattet af forordningen, arbejder vi på en fælles forståelse af, hvad et EUDR-due diligence-system skal indeholde,” fortæller Frederik Falk-Sørensen.
Det vil munde ud i en guide til Dansk Skovforenings medlemmer, som vil danne grundlag for både webinarer og fysiske orienteringsmøder i de enkelte skovkredse.
Indtil da kan du læse mere om EUDR i en FAQ hos Miljøstyrelsen.