Så er der gang i skovrejsningen igen
Dansk Skovforening har taget temperaturen på interessen for skovrejsning, efter den nye nationale ordning har åbnet for ansøgninger – og den er heldigvis varmere end sidste år. Men de store arealer mangler.
Interessen for skovrejsning på landbrugsjord er stigende, melder branchen. Foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk
Den 5. september åbnede trepartens nye nationale skovrejsningsordning for første gang. I denne første runde er der afsat i alt 737 millioner kroner, som skal blive til de første 9000 af i alt 250.000 ha skovrejsning, som den grønne trepart har fastsat skal rejses de næste 20 år. 272 millioner kroner af puljen er afsat til urørt skov – det svarer til 3000 af de 9000 ha.
Her omtrent halvvejs gennem ansøgningsperioden har Dansk Skovforening taget temperaturen på, hvordan det går med interessen for den nye tilskudsordning, hvor tilskudsniveauet er væsentligt forøget i forhold til tidligere. Det har vi gjort hos skovrejsningsekspertgruppen, som oprindeligt blev nedsat under den tidligere tilskudsordning til privat skovrejsning hos Landbrugsstyrelsen med Dansk Skovforening og andre brancheaktører. Siden har vi videreført arbejdet for at bidrage med branchens input til den nye nationale skovrejsningsordning.
Og her forlyder det fra flere, at interessen for at rejse skov på landbrugsjord heldigvis ser ud til at være stigende, efter skovrejsningen ifølge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) sidste år tog et dyk til blot 1000 ha.
Skovdyrkerne melder om, at skovrejsning er tilbage til ‘normalt’ niveau, og hos Naturplant melder ejer og skovfoged Peter Kjøngerskov, at de oplever en del flere henvendelser end normalt – skønsmæssigt ca. en fordobling af antallet af henvendelser.
Projekterne omhandler typisk mindre arealer, hvor mange er på 1-5 ha. Kendetegnende for projekterne er desuden, at langt størstedelen handler om forskønnelse af lille ejendom, hvor lodsejer bor på landet, men ikke lever af landbrug, fortæller han.
“De ‘rigtige’ landmænd er stort set ikke at finde i dem, der vil plante. Kun hvis de har små arealer, der skal arrondere markdriften,” fortæller Peter Kjøngerskov.
Dermed ser det altså indtil videre ikke ud til, at ordningen er lykkedes med at få fat i de store arealer, hvilket ellers er et af de kriterier, ansøgningerne vægtes efter. Her er det tredjevigtigste kriterium efter kvælstofreduktion og beskyttelse af drikkevand, at det ansøgte projektareal er over 20 ha.
Tendensen med de mindre arealer kan genfindes, når der gøres status over de indkomne ansøgninger til ordningen. Her melder SGAV, at der pr. 6. oktober 2025 kl. 9 var modtaget 39 ansøgninger på i alt ca. 168 ha for samlet ca. 11 millioner kroner.
“Det er rigtig glædeligt, at der er kommet gang i interessen for skovrejsning igen efter sidste år, men også ærgerligt, at vi indtil videre ikke ser de større arealer blandt ansøgningerne, for de skal med, hvis vi skal nå trepartens ambitiøse mål om 250.000 ha ny skov,” siger chefkonsulent i Dansk Skovforening Mathias Lykke Nygård Johansen og uddyber:
“Vi håber, at der når at komme nogle store arealer med allerede her i første runde, men ellers er det et vigtigt fokuspunkt, når ordningen skal evalueres i 2027,” siger han.
Alle de ansøgte projekter vedrører desuden ny produktionsskov, melder SGAV. Peter Kjøngerskov fra Naturplant fortæller tilsvarende, at han oplever meget få, som er interesseret i at rejse urørt skov.