Sådan er status for salg af skovens optag og lager af kulstof
Der er i øjeblikket stort fokus på muligheden for at sælge såkaldte CO2-kreditter i skovene, hvor træernes CO2-optag fx kan kompensere for en virksomheds udledning ved produktion. Men indtil videre er der ikke en officiel dansk model for, hvordan det kan gøres. Dansk Skovforening giver dig her en status på området og mulighederne.
Skov indgår ikke i den kvotebelagte sektor, og handel med CO2-kreditter fra skov foregår derfor for nuværende på et frivilligt og ureguleret marked, hvor det udelukkende er op til sælger og køber at nå til enighed.
I udgangspunktet kan CO2 fra eksisterende skove sælges på samme vilkår som CO2-fjernelse ved skovrejsning. Dog er det vigtigt at forholde sig til den additionelle effekt, som er svær at argumentere for i den eksisterende skov.
Det er afgørende, at der opretholdes troværdighed mellem skovejere og købere i et sådant marked, og at en eventuel kredit dermed har den ønskede virkning. Det er i alles interesse, at der skal være en effekt ved et givent tiltag. Skovejer såvel som køber af CO2-kreditter bør derfor holde sig dette for øje, når en eventuel aftale indgås.
CO2-kreditter kan være interessante i mange sammenhænge, blandt andet for virksomheder, der ikke kan reducere deres udledninger fra produktion yderligere. De kan i stedet vælge på frivillig basis at kompensere deres udledninger via skovrejsning. For at have sikkerhed for, at skovrejsningen rent faktisk har en effekt, kommer de i højere grad til at stille krav til de CO2-reduktioner, som kommer fra skov. Dokumentation for additionalitet og permanens af kulstoflager er afgørende, og det er relevant at se på muligheden for at udvikle en standard, der kan håndtere de faktorer.
Sådan er mulighederne i dag
I Danmark er der på nuværende tidspunkt forskellige muligheder for kompenserende tiltag via skov, og her spiller ens risikovillighed og tidshorisont en afgørende rolle, for hvad der vil passe ens projekt bedst. Det samme gælder for virksomheder, som ønsker at anvende skove som en del af deres klimabidrag.
COOPs folkeskove er et godt eksempel på, hvordan en større virksomhed har set skovrejsning som et middel til at hjælpe med at komme i mål med udledninger, som er svære at reducere. Her har Hedeselskabet været ansvarlig for projektet og stået for hele modellen – fra opkøb af jord og ejendomme til at sætte planter i jorden.
En anden og ny mulighed er at bidrage til Klimaskovfondens arbejde eller som jordejer at få rejst skov finansieret af klimaskovfonden. For første gang i år bliver det muligt for private lodsejere at søge tilskud via Klimaskovfonden.
Princippet for klimaskovfonden er en omvendt auktionsmodel, hvor man som ejer byder ind med, hvad man skal have for at rejse skov på sit areal. Ved klimaskovfondens model afgiver man som ejer retten til CO2’en i skoven, men beholder forsat retten til at sælge træet, når der en gang skal høstes.
Muligheden for at sælge en egentlig kredit baseret på skovens årlige optag bliver også snart en mulighed. ECOBASE har udarbejdet en platform med det formål at oprette årlige kreditter på baggrund af skovrejsningens optag. Dermed vil man årligt få dannet nye kreditter, som vil kunne sælges via deres platform. For nuværende afventer den endelige standard for kreditdannelsen, men den forventes at blive godkendt til årsskiftet. Modellen minder mest af alt om aktier: Værdien er CO2-kreditten kommer til at følge markedet, og der er dermed potentielt mulighed for, at CO2 kan blive meget værd. Der er dog en iboende risiko ved, at det er svært at spå om, hvad prisen vil være.
I Dansk Skovforening følger vi udviklingen af det nye marked for CO2-kreditter tæt og ser allerede nu gode muligheder for ejere såvel som virksomheder og private. Der sker meget på området netop nu, og den perfekte model er endnu ikke udviklet. I de kommende år vil der komme nye aktører til, og det vil derfor være muligt at finde frem til et projekt, som passer til de ønsker, man selv har for sin jord og CO2’en optaget i skoven.