Sådan ser træmarkedet ud i dag

Markedet for træ bliver i øjeblikket påvirket af både geopolitiske situationer som krigen i Iran og strukturelle ændringer som faldende tilgængelighed af gran. Dansk Skovforening tager her temperaturen på træmarkedet anno 2026.

Foto: Max Steinar

Det europæiske træmarked er i begyndelsen af 2026 i en stabiliseringsfase efter flere år med udsving.  

Markedet er fortsat kendetegnet ved historisk høje råtræspriser og stagnerende priser på savet træ – en væsentlig udfordring for savværkerne, som især skyldes lav efterspørgsel i byggesektoren og øgede fragtomkostninger. Savværksproduktion i Europa har siden 2023 stabiliseret sig på omkring 78 millioner m³ om året, hvilket er et fald på 10 % sammenlignet med de 86 millioner m³, som blev savet i 2021.  

Forbruget af savet nåletræ i Europa steg med 2,1 % i 2024 til 42,8 millioner m³, hvilket stadig er 13 % under niveauet i 2021. En væsentlig del af den resterende produktion eksporteres til markeder uden for Europa, mens en mindre andel går til lageropbygning. The European Timber Trade Federation (ETTF) forventer en stigning i forbruget i Europa i 2026 til 43,9 millioner m³.   

I Norden er markedet fortsat præget af pres på savværkerne, særligt i Sverige hvor høje råtræspriser og svage salgspriser har ført til kapacitetstilpasninger, bl.a. lukningen af savværket Bergkvist Siljan i Mora. Samtidig er effekten fra stormen Johannes, som i 2025 væltede omkring 11 millioner mi Sverige og Finland, gradvist blevet absorberet af markedet.  

Derudover præger nogle overordnede tendenser den europæiske træindustri: 

  • Tilgængeligheden af gran falder strukturelt i Centraleuropa, hvilket gradvist øger brugen af fyr som alternativ.    
  • Krigen i Iran giver øgede fragtomkostninger. 
  • Markedet forskydes mod konstruerede træprodukter som CLT og LVL, som er i markant vækst.  
  • Krav til certificering og EU-regulering gør dokumentation og sporbarhed afgørende for markedsadgang fremadrettet. 

Gran fra Centraleuropa 

Tilgængeligheden af gran er blevet en strukturel begrænsning for produktionen i Centraleuropa. Tysklands granressourcer forventes at falde markant fra 1,2 milliarder m³ i 2012 til omkring 300 millioner m³ i 2100.  

Hugsten i de tjekkiske statsskove har stabiliseret sig på cirka 8 millioner m³ årligt, hvilket er et væsentligt fald sammenlignet med 2020 under barkbillekrisen, hvor hugsten oversteg 14 millioner m³ om året.  

Klimaforandringer forventes desuden på længere sigt at reducere produktionen af gran yderligere, da gran er mindre egnet til et varmere klima. Tilgængeligheden af gran vil derfor fortsætte med at falde, hvilket allerede ses i dag i form af reduceret udbud efter barkbilleangrebene.  

Særligt i Tyskland er manglen på nåletræ blevet så udtalt, at priserne på tysk savet træ ligger omkring 50-60 EUR/m³ over de nordiske priser, hvilket kan gøre nordisk træ mere konkurrencedygtigt overfor tyske købere.  

På tværs af Europa varierer markedsforholdene betydeligt. Mens enkelte markeder viser tegn på stabilisering eller lokal efterspørgsel, er efterspørgslen fortsat afdæmpet, hvilket begrænser mulighederne for prisstigninger på kort sigt.  

Den faldende tilgængelighed af gran begynder også at påvirke materialevalget i markedet. Særligt i Centraleuropa og det sydlige Sverige ses en stigende tendens til, at savværker i højere grad anvender fyr som alternativ til gran.  

Teknisk set kan fyr i mange tilfælde erstatte gran i konstruktionsformål, da de ofte opfylder de samme styrkeklasser. Alligevel er overgangen begrænset i praksis. Traditioner, kundekrav og præferencer spiller en væsentlig rolle, og mange aftagere forventer fortsat, at fyr handles til en lavere pris end gran.  

Dette betyder, at selvom substitution mellem træarter er mulig, sker den kun gradvist. På længere sigt kan den reducerede tilgængelighed af gran dog tvinge markedet til i højere grad at acceptere alternative træarter 

Iran-krigen giver øgede fragtomkostninger  

Den geopolitiske situation med krigen i Iran har introduceret usikkerhed på det europæiske træmarked. Efter konfliktens udbrud er fragten på en container til Mellemøsten og Nordafrika (MENA-regionen) steget med omkring 2500 EUR/container svarende til cirka 55 EUR/m³ træ, hvilket i praksis har mere end fordoblet leveringsprisen på et marked, der ellers har været forholdsvis stabilt for de nordiske eksportører af træ.  

Selvom MENA-regionen kan virke geografisk fjern for en dansk skovejer, er den en vigtig eksportdestination. Egypten importerede fx europæisk savet nåletræ for omkring 240 millioner euro i første halvår af 2025, og regionen har været blandt de mest stabile markeder for europæiske producenter.  

De kraftigt stigende transportomkostninger betyder, at nogle leverancer ikke længere er økonomisk rentable, hvilket har ført til annulleringer og en øget usikkerhed i eksportmarkedet.  Når en så væsentlig aftagerregion pludselig bliver vanskelig at handle med, risikerer det at skabe et overskud af træ i Europa, hvilket indirekte kan lægge pres på priserne herhjemme. 

Markedet for industrielle træprodukter i vækst  

Markedet for industrielle træprodukter som CLT (cross-laminated timber) og LVL (laminated veneer lumber) er i markant vækst i Europa. Særligt CLT forventes at vokse med omkring 9 % årligt frem mod 2033. Væksten er drevet af øget fokus på klimavenligt byggeri, hvor træ i stigende grad anvendes som alternativ til beton og stål.   

For skovejere er denne udvikling relevant, da den på længere sigt kan øge den samlede efterspørgsel efter træ, særligt gran, som i dag er den primære råvare i CLT-produktion.  Udviklingen indikerer en gradvis forskydning i værdikæden, hvor efterspørgslen i stigende grad påvirkes af industrielle træprodukter samt øgede krav til kvalitet, dokumentation og certificering. 

EU-regulering og certificering giver markedsadgang 

Brancheworkshoppen WFFC 2026 konkluderede, at året vil belønne leverandører, der kan opfylde tekniske krav, dokumentationsstandarder og logistiske forventninger. Leverandører, der kan opfylde disse krav, forventes at klare sig bedre end dem, der udelukkende konkurrerer på pris.  

EU’s afskovningsforordning (EUDR) er den vigtigste regulatoriske ændring for træmarkedet i de kommende år. Forordningen stiller krav om, at virksomheder skal kunne dokumentere træets oprindelse og sikre, at det ikke stammer fra skovrydning efter 2020.     

Implementeringen er dog udskudt, og reglerne forventes først at træde fuldt i kraft fra slutningen af 2026. Samtidig arbejdes der på forenklinger af reglerne, hvilket afspejler en vis politisk usikkerhed omkring den endelige udformning.     

For skovejere betyder EUDR, at dokumentation og sporbarhed bliver central, og gennemsigtighed i værdikæden bliver i stigende grad nødvendig for at opretholde adgang til centrale europæiske markeder.      

Samtidig er certificeringer som FSC og PEFC også i højere grad blevet en forudsætning for markedsadgang frem for et konkurrenceparameter. Store europæiske indkøbere stiller i dag krav om dokumenteret bæredygtighed, og i flere markeder er certificering en minimumsbetingelse for at kunne levere, og manglende certificering kan dermed begrænse adgang til centrale markeder.   

Dette øger tilsammen betydningen af sporbarhedssystemer og verificerede forsyningskæder, og her ses en stigende interesse for digitale løsninger, som gør det muligt at dokumentere træets oprindelse gennem hele værdikæden og dele data sikkert mellem aktører. Dette understøtter dokumentationskravene i komplekse internationale værdikæder.