Sådan ser trepartens nye skovrejsningsordning ud

Siden den grønne trepartaftale kom i hus, har vi ventet i spænding på at se, hvordan den nye nationale skovrejsningsordning ville blive skruet sammen. Nu er den kommet i høring – og den indeholder et kinderæg af gode nyheder.

Foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk

Høj støttesats, enkle kriterier og fokus på store sammenhængende naturområder. Det er tre overordnede grunde til, at den nye nationale skovrejsningsordning ser rigtig fornuftig ud i Dansk Skovforenings øjne.

Ordningen skal efter planen åbne for ansøgninger til efteråret, hvor den skal få den grønne trepartsaftales ambitiøse mål om 250.000 ha ny skovrejsning til at blive til virkelighed.

I sidste uge blev ordningens indhold så afsløret, da den blev sendt i høring, og her hæfter Dansk Skovforening sig særligt ved 3 positive elementer:

1. Ordningen er meget enkel

Kun to grundlæggende kriterier skal være opfyldt for at kunne få støtte: Arealet skal være over 1 ha, og det skal kunne opnå status af fredskov efter skovlovens § 4. Dertil kommer forudsætninger, som er kendt fra andre ordninger, fx at skovrejsningsprojektet ikke må være igangsat, før der søges tilskud, og at skovrejsningen ikke kan ske på lavbundsarealer, men overordnet er der kun de to kriterier. Dermed er der heller ingen krav til fx træartsvalg, hvilket er meget positivt, da det giver frihed til, at lodsejeren kan tilpasse skovrejsningsprojektet til, hvad der giver mest mening på de konkrete arealer.

2. Forhøjet støttesats

Der har længe været tale om, at den nye ordnings støttesats ville komme til at ligge på 75.500 kr./ha + et tillæg for etablering af urørt skov, men nu er det fastlagt, at det rent faktisk også bliver sådan. Det er ca. 2,5 gange højere end tilskuddet i andre tilsvarende skovrejsningsordninger, og dermed forøges incitamentet for lodsejere til at rejse skov væsentligt i forhold til tidligere. Tillægget for urørt skov bliver 15.000 kr./ha.

3. Store, sammenhængende arealer bliver prioriteret

Ordningen vægter modtagne ansøgninger ud fra prioritering af en række synergieffekter, når der skal gives tilsagn om støtte. Ordningens ultimative fokus er at stoppe udvaskning af kvælstof til vandmiljøet, og derfor vægter det højest i prioriteringen. Dernæst følger beskyttelse af grundvand, men herefter kommer arealer over 20 ha og arealer, som er i forbindelse med eksisterende fredskov.

Det er en prioritering, som Dansk Skovforening også tidligere har været fortaler for – på den måde får vi hurtigere meget mere skov i Danmark, og de større skove har også større naturmæssig værdi og potentiale til at skabe bedre produktive vilkår.