Sælg din skovs produkter via Dansk Skovforenings hjemmeside
Vi er glade for igen at kunne tilbyde Dansk Skovforenings medlemmer at sælge produkter via foreningens hjemmeside i en ny og mere overskuelig version.
Vi har fået opbygget en ny funktion på hjemmesiden, så de der ønsker at købe produkter fra skoven, fx brænde eller ridekort, let og overskueligt kan finde frem til de skove, der sælger de ønskede ydelser eller produkter. Servicen er blevet udbygget, så det nu er muligt at finde frem til sælger via et kort, som gør det mere overskueligt at finde nærmeste skov.
Der er lavet salgslister for nedenstående 8 kategorier. Vi hører gerne fra dig, hvis du har et produkt, du vil sælge, som ikke optræder her:
- Brænde – se side.
- Boligudlejning – se side.
- Leje af jagt – se side.
- Ridning i privat skov – se side.
- Mountainbikespor i skov – se side.
- Træklatring i skov – se side.
- Løb i skov – se side.
- Teambuilding og events – se side.
- Gravpladser for mennesker og dyr i skoven – se side.
Der er som nævnt tilknyttet et kort på hver salgsside. På selve kortet og i listen under kortet findes information om den enkelte skov, der sælger produktet eller ydelsen, samt en kort beskrivelse af produktet/ydelsen. Her ses som eksempel kortet for salg af brænde:
Tilmeld din skovs produkter
Det er nemt og gratis for medlemmer i Dansk Skovforening at tilmelde produkter til salgssiderne. Du skal blot gøre som beskrevet nedenfor eller se den korte video nederst, om hvordan du tilmelder skovens produkter:
1. Log ind
Log ind på medlemsafdelingen her på hjemmesiden (se også link ”For medlemmer” øverst på siden).
Hvis du har glemt dine koder så brug ”Glemt password” funktionen samme sted. Virker det stadig ikke for dig, så send en e-mail til Alex Møllbach, am@skovforeningen.dk, med:
- Dit navn
- Din skovs navn
- E-mail adressen som er tilknyttet dit medlemskab.
- … og gerne dit medlemsnummer i Dansk Skovforening.
2. Vælg produktkategori og udfyld formular
Efter du er logget ind på medlemsafdelingen, skal du finde siden: Sælg din skovs produkter via Dansk Skovforenings hjemmeside (direkte link der kræver login).
Når du står på siden, skal du vælge den kategori, du ønsker og derefter udfylde formularen med oplysninger om din skovs produkt og dine kontaktoplysninger, så køberne kan kontakte dig.
Efter du har udfyldt formularen, vil Dansk Skovforening hurtigst muligt tilføje din skovs produkt til vores hjemmeside.
Hvis du sælger flere produkter, skal du tilmelde dig via de relevante formularer.
God fornøjelse.