Sitkagran er vurderet invasiv – men hvad betyder det?

I Skoven nr. 5/2022 kan du læse om, at sitkagran er vurderet til at være en invasiv art. Men hvad betyder det i praksis for brug af sitkagran? Vi giver her et overblik over Miljøstyrelsens arbejde med at identificere invasive arter og Dansk Skovforenings arbejde i relation til vurdering af arterne.

Invasive arter defineres som introducerede (eller ikke‐hjemmehørende) arter, som har spredt sig uden for deres naturlige udbredelsesområde ved menneskets hjælp og kendetegnes ved, at de ved deres spredning og konkurrenceevne er i stand til at skade den hjemmehørende natur og true den biologiske mangfoldighed. Invasive arter er altså ikke et synonym for ikke-hjemmehørende arter, men udgør kun en lille del heraf.

Dansk Skovforening sidder i den rådgivende gruppe for invasive arter og har mulighed for at følge og kommentere de løbende faglige vurderinger af potentielle invasive arter på nationalt plan, hvilket vi også har gjort i forbindelse med det arbejde, der netop er foregået i regi af Miljøstyrelsen og Nationalt center for Miljø og Energi, DCE, på Aarhus Universitet.

Hvordan vurderes invasive arter?

I Danmark opereres der med ikke mindre end fire forskellige lister, som indgår i vurderingen af, om arter optræder invasivt, og hvilken betydning det har.

Første liste indetificerer, hvilke arter i Danmark der ikke er hjemmehørende. Dem er der ca. 2500 af. De flerste er uproblematiske, men det er denne liste af arter, hvorudfra forskere og eksperter vurderer, om arter er invasive.

Hvis de er det, kommer de på ”Listen over invasive arteri Danmark”. Listen over invasive arter i Danmark indeholder 136 arter. Arterne på lisetn revurderes løbende af forskere og eksperter i forhold til følgende parametre på en firetrins skala fra lav til høj :

• Sprednings-potentiale – en vurdering af artens mulighed for at sprede sig til naturen
• Levestedets bevarings- og naturværdi – betydning for levesteder og naturværdier hvis den spredes
• Påvirkning af hjemme- hørende arter – artens påvirkningsgrad agf hjemmehørende arter
• Påvirkning af økosystem-funktioner – artens påvirkning af økosystemfunktioner
• Økonomiske effekter – artens økonomiske betydning
• Helbreds effekter – artens effekt på menneskers helbred.

Risikovurderingen er dynamisk. En invasiv art kan i en årrække have en høj risikovurdering på en eller flere parametre for så senere at falde, hvis forskere og eksperter vurderer, at der er kommet styr på parameteren, fx spredning,

Den tredje liste er den ”National liste over invasive arter i Danmark”.  De invasive arter på den liste fremgår også af “Bekendtgørelsen om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikke-hjemmehørende arter“.               

Arter på den ”Nationale liste over invasive arter”, kan ikke længe bruges hverken erhvervsmæssigt eller privat, og i visse tilfælde kan der være krav om egentlig bekæmpelse, som det fx er tilfældet med kæmpebjørneklo. Skal der nye arter ind på den ”Nationale liste over invasive arter”, skal de skrives ind i bekendtgørelsen. Optag af nye invasive arter på den nationale liste er dermed en politisk beslutning.

Den fjerde liste er ”EU-listen over invasive arter”. EU-listen over invasive arter skal sikre, at der ikke sker spredning af arter, der er problematiske på EU-niveau. Listen rummer i øjeblikket 66 arter. Listen over invasive arter på EU-niveau er reguleret gennem EU-forordningen for invasive arter. Forordningen betyder, at:

• det er ulovligt at indføre, sælge, dyrke, anvende og udsætte invasive arter på EU-listen.
• alle EU-lande skal sørge for kontrol ved landegrænser for at opdage og bremse indførsel af invasive arter.
• alle EU-lande skal indføre et overvågningssystem, der kan opdage nye invasive arter.
• alle EU-lande er forpligtede til at forhindre at en invasiv art i at sprede sig, når den først er opdaget.
• alle EU-lande skal holde arter, der er vidt spredt, under kontrol.

Mårhunden og Bjørneklo er eksempler på arter, der er på EU-listen.

I øjeblikket overvejer det videnskabelige forum for invasive arter i Europa en række nye risikovurderinger blandt andet for Sikahjort. Bliver Sikahjortens nye risikovurdering godkendt i det videnskabelige forum, vil den kunne komme i spil til den ”Europæiske liste over invasive arter”, når den skal opdateres i 2024.

Den aktuelle vurdering af sitkagran

Sitkagran er en af de ikke-hjemmehørende arter, der længe har været fulgt og nu findes på ”Listen over invasive arter i Danmark”. Fakta-arket for sitkagran er i øjeblikket under revurdering som led i arbejdet udført af DCE på Aarhus Universitet for Miljøstyrelsen.

Her har danske eksperter og forskere gennemført en risikovurdering, som har medført, at sitkagran på de fire biologiske parametre, der handler om artens (negative) effekter på natur og biodiversitet, nu alle er sat til ”høj”, som er øverste trin på skalaen.

Dansk Skovforening er som følge af sin plads i den rådgivende gruppe for invasive arter kommet med følgende kommentarer på fakta-arkets risikovurdering af sitkagran:

• Sitkagran er en vigtig og økonomisk betydende træart i skovbruget.
• Sitka har et stort potentiale som ”klima-træart”, da den hurtigt binder CO2 på grund af stor tilvækst og kan opnå en høj alder og derved agere langvarigt CO2-lager. Desuden kan den bruges til planker, brædder og tømmer, der kan sænke byggeriets klimabelastning, når træet erstatter fx stål og beton.
• Sitkagran beskyldes for at forsure miljøet. Grannåles langsomme omsætning er ganske vist med til at skabe et mere surt miljø i nåleskoven end i løvskoven, men sitkagran adskiller sig i den henseende ikke fra andre nåletræsarter. Desuden skyldes forsuring af ferskvand hovedsageligt, at de evig grønne nåletræerne ”fanger” menneskeskabt svovl- og kvælstofforurening fra atmosfæren i højere grad end de løvfældende løvtræer.
• Sitkagran beskyldes for at kolonisere og dræne tørvemoser – men tørvemoser kan koloniseres af alle pionertræarter, også de hjemmehørende, og effekterne er de samme: skift i vegetation og livsbetingelser for flora og fauna samt øget fordampning fra vedplanterne blade, der sænker vandstanden i tørvemosen.
• Sitkagran har stor frøsætning, som medfører stort spredningspotentiale, men forsøg tyder på, at Sitkafrøpuljen relativt nemt kan neutraliseres på lysåbne ved afbrænding.

Samlet betyder ovenstående, at:

Sitkagran står på ”Listen over invasive arter i Danmark”. Den aktuelle risikovurdering for Sitagran er, at scoren er nu ændret til høj for de fire parametre, der omhandler natur. Det betyder, at sikta vurderes at kunne sprede sig og på sigt flytte op på næste niveau: “Nationale liste over invasive arter i Danmark”.

Arter på ”Listen over invasive arter i Danmark” kan på baggrund af en politisk beslutning blive skrevet ind i “Bekendtgørelsen om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikke-hjemmehørende arter” og dermed blive en del af ”National liste over invasive arter i Danmark”, hvilket blandt andet betyder, at arten ikke må plantes eller handles. Der er dog ikke nogen tegn på, at Sitkagran er på vej ind på ”Nationale liste over invasive arter i Danmark”, men Dansk Skovforening følger naturligvis listerne tæt.

Sitkagrans nuværende placering på ”Listen over invasive arter i Danmark” har ikke betydning for privat og erhvervsmæssig brug af Sitkagran, og der er derfor ikke aktuelt nogen begrænsninger i brug af sitkagran som skovtræ. Men det kan være relevant at vurdere, hvor sitka plantes, for at reducere muligheden for at den spreder sig til skove og arealer, hvor den vil påvirke fx biodiversiteten negativt og derfor vil være uønsket.