Skatteministeren besvarer spørgsmål om brændeafgift efter 5 månender
I september 2013 stillede Liberal Alliance 4 spørgsmål til skatteministeren den foreslåede brændeafgift. Nu, 5 måneder efter, har den nye skatteminister svaret. Læs svarene her.
I september 2013, mens debatten om brændeafgiften rasede, stillede Villum Christensen fra Liberal Alliance 4 skriftlige spørgsmål til daværende skatteminister Holger K. Nielsen. Liberal Alliance er det eneste parti der står uden for energiforliget og forsyningssikkerhedsafgiften som blandt andet omfattede afgift på brænde.
Det var såkaldte §20-spørgsmål som ministeren skal besvare inden 8 dage. Den gang svarede ministeren dog at han ikke havde tid til at svare inden for tidsfristen. Siden var skatteministeriet stort set tavst om sagen.
Nu 5 måneder efter har den nye skatteminister Morten Østergaard svaret på de 4 spørgsmål, samtidig med at han har erklæret at det ikke går at gennemføre brændeafgiften i den form som skatteministeriet foreslog i august 2013.
Her er spørgsmålene og svarene:
Spørgsmål nr. 721 af 24. september 2013
Ministeren bedes redegøre for regeringens overvejelser ved på den ene side (Miljøministeriet) at tilstræbe øget økonomisk bæredygtighed i Danmarks skove og overgang fra nåletræ til løvtræ – og på den anden side (Skatteministeriet) planlægger en afgift, der vil forringe skovenes muligheder for at dyrke løvtræ væsentligt, idet tilstedeværelsen af et brændemarked er afgørende for den omkostningstunge økonomi i de første 30-50 år af en løvtræbevoksnings liv og en forudsætning for, at de nødvendige plejeindgreb bliver gennemført.
Skatteministerens svar
Forsyningssikkerhedsafgiften er en del af Energiaftale 2012, hvori der indgår en række energipolitiske initiativer. Forsyningssikkerhedsafgiften skal bl.a. finansiere disse initiativer.
Med Energiaftale 2012 blev det aftalt, at vindkraften skal flerdobles i den fremtidige danske energiforsyning uden fossile brændsler, mens VE-brændsler og andre vedvarende energikilder skal supplere.
Ud fra dette hensyn blev det aftalt, at forsyningssikkerhedsafgiften skal pålægges al rumvarme, dvs. rumvarme fra både fossile brændsler og VE-brændsler.
I relation hertil bemærkes, at det i lovforslaget om forsyningssikkerhedsafgiften, der har været sendt i høring, foreslås, at den almindelige energiafgift på fossile brændsler til rumvarme som følge af forsyningssikkerhedsafgiften stiger med 21,8 kr./GJ i 2020, fra 60,5 kr./GJ til 82,3 kr./GJ i 2020 (2013-priser), mens afgiften på VE-brændsler til rumvarme vil være på 29,7 kr./GJ i 2020. Der er således fortsat store afgiftsmæssige incitamenter til at benytte VE-brændsler.
Desuden bemærkes, at der i lovforslaget om forsyningssikkerhedsafgiften, der har været sendt i høring, er foreslået en undtagelse for sankebrænde, ligesom der er foreslået en bagatelgrænse, således at skovejeren alene skal registreres for afgift, hvis der sælges for over 10.000 kr.
I Energiaftale 2012 er der desuden fastlagt en række energipolitiske initiativer, der samlet øger brugen af VE-brændsler.
For så vidt angår sidste del af spørgsmålet, henviser Miljøministeriet til bidraget til svar på alm. del spørgsmål 722.
Endelig bemærkes, at lovforslaget om forsyningssikkerhedsafgiften, der har været sendt i høring, gav anledning til en lang række kritiske høringssvar. Bl.a. blev det kritiseret, at afgiften indeholder en række administrative byrder for virksomhederne. Det vil generelt være vanskeligt inden for rammerne af EU-retten at komme kritikken i møde og justere afgiften. Regeringen vil derfor tage udfordringerne op med forligspartierne.
Spørgsmål nr. 722 af 24. september 2013
Ministeren bedes redegøre for, hvilken virkning den påtænkte afgift på brænde har for Danmarks CO2-balance, når skovenes (især løvskovenes) uforarbejdede tyndingstræ hverken bliver solgt som brænde eller som flis til centrale varmeværker, men bare vil rådne op i skovbunden.
Skatteministerens svar
For skovdyrkningen er det velkendt, at brændehugst er vigtigt for den pasning og udtynding af de unge løvtræbevoksninger, som er nødvendig af hensyn til skovens trivsel og fremtidige kvalitet.
Også med en brændselsafgift vil opvarmning med brænde være et prisvenligt alternativ til f.eks. opvarmning med olie.
Det kan dog ikke afvises, at der som følge af den foreslåede afgift vil være et vist fald i brændehugsten, eftersom der procentvis vil være tale om en større stigning på brændeprisen end på brændselsflis. I de små skove, hvor det på grund af størrelse og logistik ikke vil være et alternativ at ændre produktionen til brændselsflis, vil dette kunne indvirke på plejen af de unge løvtræsbevoksninger.
I relation hertil oplyser Klima-, Energi- og Bygningsministeren:
”Biomasse påvirker udelukkende det danske drivhusgasregnskab i relation til bindingen af kulstof i planter, træ og jord. Øges mængden af bundet kulstof på et areal, vil det gavne drivhusgasregnskabet.
Øges mængden af efterladt træ i skovbunden, vil der ske en gradvis ophobning af ikke-nedbrudt træ i jorden, hvilket vil bidrage til at øge den samlede kulstofpulje i jorden. Dette vil således på længere sigt kunne gavne det samlede CO2-regnskab.”
Spørgsmål nr. 723 af 24. september 2013
Ministeren bedes redegøre for sin holdning til det faktum, at man i en række af vore nabolande går den stik modsatte vej end Danmark og favoriserer brug af træressourcer i energiforsyningen.
Skatteministerens svar
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 721 er der med Energiaftale 2012 fastlagt en række energipolitiske initiativer, der samlet øget brugen af VE-brændsler.
Spørgsmål nr. 724 af 24. september 2013
Har ministeren overvejet og indregnet miljøeffekterne ved en øget anvendelse af affaldstræ (imprægneret træ, malet træ o.a.) i danske brændeovne, hvis der lægges forsyningssikkerhedsafgift på rent træ til brænde?
Skatteministerens svar
I lovforslaget om forsyningssikkerhedsafgiften, der har været sendt i høring, skønnes, at der ved indførelse af forsyningssikkerhedsafgiften vil ske et skifte til andre brændselsformer, herunder varmepumper. Desuden skønnes, at indførelse af forsyningssikkerhedsafgiften vil medføre en generel stigning i mængden af ikke afgiftsbelagt brænde, herunder brænde fra private haver, læhegn og små mængder affaldstræ fra fx snedkere. Effekterne heraf er medregnet i de miljømæssige konsekvenser, der fremgår af det lovforslag, der har været sendt i høring.
I relation hertil bemærkes, at det ikke er lovligt at fyre med affald i fx brændeovne.