Skovbrugsforskningen lider
De økonomiske midler til skovbrugsforskningen er mere end halveret i perioden 1994 til 2018. Kun ved at opretholde forskningen kan vi besvare spørgsmål om skovene, skovenes udvikling og deres betydning for samfundet.
Skovene bidrager med mange goder til samfundet og i øjeblikket er skovenes bidrag til klimaløsninger ved optag og lagring af CO2 samt beskyttelse af biodiversitet og grundvand højt på den politiske dagsorden.
Forskerne skal blandt andet give svar på:
- Hvor meget CO2 optager skovene?
- Hvordan sikrer vi skovenes sundhed og produktivitet bedst når klimaet ændrer sig?
- Hvilke træarter er bedst for drikkevandsbeskyttelsen?
- Hvordan modstår og håndterer vi angreb af skadedyr?
Det og mange andre spørgsmål kan kun besvares i dag fordi der forskes inden for skovbrugsområdet.
Midler til skovbrugsforskning halveret på under 25 år
Nye opgørelser fra Københavns Universitet viser, at de økonomiske midler til skovforskning er mere end halveret fra 1994 til 2018. Et stort problem for vores muligheder for at dokumentere samspillet mellem mennesker, økosystemer og økonomi.
Skovbrugsforskningen har en 200 års historie og mange tænker ikke på at træerne vi bruger i dag til byggematerialer, møbler og andre træprodukter er plantet for mellem 60 og 120 år siden.
De skovforsøg der er etableret tilbage i tiden måles der stadig på. De er afgørende for at kunne besvare spørgsmål omkring skov, skovenes udvikling og deres betydning for samfundet.
Derfor er det vigtigt at forsøgene holdes ved lige og fornyes. Kun på den måde kan der gives velunderbyggede anbefalinger til skovenes ejere og medarbejdere og til politikernes planlægning for en bæredygtig udvikling af skovene.