Skovejernes ønsker til træbiomassens fremtid
Dansk Skovforening diskuterede i sidste uge træbiomassens fremtid på 3 medlemsmøder rundt i landet. Vi har opsamlet diskussionerne og hvad der er vigtigt set med en skovejers øjne.
Det er aldrig sjovt at blive pålagt dokumentationskrav, også selv om det blot er en dokumentation af eksisterende praksis. Alligevel må det forventes, at der indføres et lovkrav om dokumentation af bæredygtigheden, af den biomasse der i fremtiden skal anvendes til energiformål. Det var et af de klare budskaber fra Dansk Skovforening til medlemmerne på de netop afholdte møder.
Håbet er, at lovkrav til bæredygtigheden i træbiomassen vil få den tilbagevendende diskussion om, hvorvidt vi skal anvende træbiomassen til energi, og om det er bæredygtigt til at træde i baggrunden. Ved at definere klare krav til biomassen, kan fokus flyttes til de kvaliteter træbiomassen har – både i form af tømmer til fremtidens byggeri, til at fortrænge fossil energi i energiforsyningen og i fremtidens grønne produkter.
Samfundet har brug for biomassen i den grønne omstilling, og vi har brug for at blive endnu bedre til at udnytte den optimalt. Imens der forskes i bedre anvendelsesmuligheder giver det god mening at lade biomassen fortrænge de fossile brændsler i energiforsyningen. Det var et af de klare politiske budskaber til politikerne.
Se eller gense de oplæg der dannede baggrund for diskussionerne på møderne:
- Dansk Skovforening: Medlemsmøder om træbiomassens fremtid (PDF-fil)
- Emil Engelund Thybring: Hvordan anvender vi træ mere intelligent? (PDF-fil)
Dokumentation for bæredygtighed skal være håndterbar
Der stilles løbende krav fra samfundet om en dokumentation af den bæredygtige skovdrift. Men det er vigtigt, at politikerne er opmærksomme på, at kravene til dokumentation tilpasses et niveau, så den administrative byrde, der pålægges skovejerne, står i rimeligt forhold til formålet.
Ekskursionsdelen af medlemsmøderne foregik i henholdsvis en skov uden certificering, en certificeret skov og en skov med alternativ dokumentation. De tre skovejere argumenterede for valg af tilgang hver især. Det viste, at der er behov for også den alternative dokumentation, og at de anerkendte certificeringsordninger for nogle ejere giver en række begrænsninger, som de ikke ønsker at pålægge deres drift umiddelbart. Fx kan ordningers krav om udlæg af 7-10% biodiversitetsarealer og indskrænkninger i metodevalgsmuligheder ved genskovninger ikke altid meningsfuldt implementeres i en typisk hedeplantage med fokus på produktion af tømmer.
Kravene der skal opfyldes via dokumentationen, skal ikke være alt for detaljerede. Det vil fx være en ganske stor praktisk udfordring, hvis flisen skal opdeles i udtyndingstræ, hugstaffald, naturplejeaffald og tilsvarende kategorier. Ofte vil et parti flis bestå er flere forskellige typer resttræ.
Indtægter fra flis afgørende for pleje af skov- og naturarealer
Flere medlemmer understregede at indtægterne fra flis er afgørende for at kunne foretage et plejende indgreb – både i forhold til produktionen men også som naturplejeindsats. Hvis flis fra naturpleje ikke må anvendes til energi, og træerne og grenene i stedet skal efterlades på arealet, skal det være muligt at opnå betaling for at efterlade dødt ved.
Økonomi er i det hele taget afgørende for mange plejetiltag i skoven. Er det ikke muligt at afsætte flisen og få tyndinger til at løbe nogenlunde rundt vil flere skoveejere undlade de tidlige tyndinger. Det risikerer at få en betydende indflydelse på kvaliteten af slutproduktet.
Flis er et restprodukt af primærproduktionen tømmer og kævler
Dansk Skovforening argumenterer politisk for at flis er et restprodukt af tømmerproduktionen. Et restprodukt der vel og mærke er et vigtigt produkt for at få økonomi i skovdriften. I den politiske diskussion er det vigtigt at kunne forklare, at flisproduktion til energi IKKE er det primære formål med træproduktionen. Det primære formål i en produktionsskov, er at producere gode kævler og tømmer. Inden træerne når hugstmodenhed bliver der tyndet en masse træer væk, og selv når det store tømmer tages ud, er der dele af træerne, som kun kan omsættes som flis i det nuværende marked. Derfor anvender vi begrebet restprodukt om den del af træproduktionen, der ikke endnu kan afsættes til andet end flis til energiproduktion.
Brugen af træbiomasse i fremtiden
Det er ikke til at vide præcist, hvad vi skal bruge træbiomassen til i fremtiden. Et bud er som kilde til biologisk produceret kulstof, som kan erstatte fossilt kulstof i brændstoffer til transport, materialer og tøj. Et andet er som en større komponent i byggeriet. Der er et stort potentiale i at fortrænge stål og beton med træ. Dels giver det en mindre CO2 emission her og nu (når der ikke bruges CO2 til at lave stål og beton) og dels giver indbygget træ en langtidslagring af kulstof fra CO2.
Der er et presserende behov for at forske og udvikle i forhold til anvendelse af træbiomassen. Træ har mange potentialer både som træfibre, ligning, cellulose og i mere eller mindre neddelte fraktioner. Der er brug for at tænke i cirkulær økonomi og genanvendelse af materialer. Det kan både være i form af elementbyggeri, som kan genanvendes eller træ, der neddeles undervejs og har flere funktioner inden det til sidst ender i energiforsyningen.
Dansk skovforening takker for nogle gode medlemsmøder med mange gode input og diskussioner.