Skoven og valget 2022: Naturlov, skovrejsning og kamp om arealerne

Folketingsvalget i 2022 bød på en række udspil og udmeldinger om klima, skov, natur og biodiversitet. Forslagene har det til fælles, at de kræver plads for at have effekt. Dansk Skovforening har samlet et overblik over partiernes holdninger og udmeldinger.

Naturlov

Både rød og (dele af) blå blok taler om en naturlov med mål for biodiversiteten, men har meget forskellige ambitioner. SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet mener, at en naturlov skal indeholde bindende mål om 30 procent beskyttet natur, hvoraf 10 procent skal være strengt beskyttet – et mål, der stammer fra EU’s biodiversitetsstrategi.

Det svarer til et samlet beskyttet areal på 1.292.000 ha, hvoraf de 129.280 ha skal være strengt beskyttet. Følges EU’s vejledning vil streng beskyttelse være lig med urørt natur uden nogen form for drift eller anden udnyttelse. 

SF, Enhedslisten og Alternativet peger på, at målet skal være indfriet i 2030. Radikale Venstre vil dog ikke sætte et årstal på målsætningen.

Socialdemokratiet har erklæret sig positiv over for målsætningerne og idéen om en naturlov, men vil ikke sætte tal på andelen af beskyttet natur.

Biodiversitetsrådet udkommer senere i november med deres første rapport, der blandt andet indeholder et bud på, hvor meget af Danmarks areal der kan klassificeres som strengt beskyttet.

Skovrejsning 

Der er fremsat en række markante målsætninger for øget skovrejsning under valgkampen: 

• Radikale Venstre lancerede forud for valget “Generationsskoven”, hvor der skal rejses mindst 250.000 ha skov inden 2040.  
• “Venstres grønne 2030-plan” peger på, at der skal rejses 300.000 ha skov inden 2030.  
• SF’s udspil “SF’s grønne omstilling af landbruget” indeholder ønske om at rejse yderligere 200.000 ha skov frem mod 2030. 

Grøn Fond 

Allerede før valget blev Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti enige om en ny grøn milliardfond, som skal sikre, at der kommer endnu mere fart i den grønne omstilling af Danmark og i udfasningen af fossile brændsler.

Finansieringen bygger på en omlægning af danskernes pensionsopsparing og er derfor noget usikker, men fonden skal bruges til større og længerevarende investeringer i klima, grøn energi og miljø. Det gælder fx udbygning af havvind, skovrejsning, pyrolyse og fangst af CO2. Der er enighed om at drøfte en skovplan som et væsentligt element i den grønne omstilling. 

Det er forventeligt, at arbejdet med udrulningen af den grønne fond vil fortsætte, men særligt for skovarealet og skovenes muligheder for at bidrage til bioøkonomien skal der findes en balance, hvis der samtidig skal implementeres en naturlov med krav om beskyttede arealer.

Grundvandsparker 

Vandselskaberne har gennem nogen tid slået til lyd for etablering af grundvandsparker, hvor der skal være forbud mod at bruge sprøjtemidler. SF har i deres udspil til en grøn omstilling af landbruget afsat 8 milliarder kroner til at forbyde brugen af sprøjtemidler i de områder, hvor grundvand dannes. De grundvanddannende areal skønnes at udgøre ca. 200.000 ha.

Ifølge professor og leder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen, peger på, at er 300.000 ha – svarende til ca. 11 procent af landbrugsarealet – skal tages ud af produktion for at leve op til målene for klima og vandmiljø. Her peger pilen på lavbundsarealer og arealer, der påvirker vandløbenes tilstand.

Det er uvist, i hvilken udstrækning der er overlap mellem det de 200.000 ha grundvandsdannende arealer og dét landbrugsareal på anslået 300.000 ha, der skal udtages for at leve om til klima og vandmiljømål.

Arealstrategi 

De mange forslag til brug af jorden har også medført ønske om udarbejdelse af en egentlig national arealplansstrategi. Det er uklart, hvad en sådan strategi skal indeholde, men den grønne tænketank CONCITO har bl.a. foreslået en dansk arealstrategi, hvor man går helhedsorienteret til værks i stedet for at tænke i siloer med landbrug, byudvikling, erhverv mv. For sig.

Den fælles samtale om arealanvendelsen har ifølge CONCITO minimum to elementer. Det første element er at afklare, hvilke behov vi skal tilgodese i fremtiden, og hvordan vi skal gøre det. Det andet element i diskussionen er, hvilke værdier der vil blive skabt gennem den grønne omstilling i de kommende år, og hvem de tilfalder. 

Både Enhedslisten og Konservative har under valgkampen peget på behovet for en national strategi eller plan for arealanvendelsen. Formålet er at komme konflikten mellem natur og klima til livs og minimere lokale protester over nye vindmøller og solceller. Socialdemokratiet er ikke afvisende.