Skovene er klar med gode klimaløsninger

Skovene kan give et væsentligt bidrag til at bremse stigningen i den globale temperatur. Årsagen er at træerne optager CO2 under deres vækst. Virkemidlerne er bl.a. bæredygtig produktiv skovdrift, standsning af skovrydning, øget skovrejsning og øget anvendelse af træ i fx byggeri. Lederen fra Skoven 12, 2018.

Klima er øverst på den politiske dagsorden, og verdens lande har netop igen været samlet til klimatopmøde om opfølgning på Paris-aftalen.

Verdens største klimaudfordring er at standse CO2-udledningene fra fossile ressourcer og samtidig optage og lagre CO2 fra atmosfæren. Nogle af de virkemidler, som bliver nødvendige for at nå klimamålene er bæredygtig produktiv skovdrift, standsning af skovrydning og øget skovrejsning.

Danmark skal udnytte skovene bedre

I oktober kom luft- og klimaudspillet fra den danske regering. Energi-, klima- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt har meldt klart ud, at der er behov for at se på mulighederne for at optage og lagre mere CO2 for at nå de danske klimamål. Særligt det langsigtede mål om at nå et fossiltfrit samfund i 2050 kalder på at der allerede nu gøres konkrete indsatser, som giver de ønskede effekter.

Skovbruget kan bidrage betydeligt til at nå målene. Det kan ske gennem skovrejsning og en øget træproduktion i de eksisterende skove, kombineret med øget træanvendelse til erstatning for fossile ressourcer i byggeriet, til andre produkter og til energi.

Klimarådet er enig i skovenes klimagavnlige effekter. I rådets seneste statusrapport peges på at øget optag og lagring af CO2 i skove og jorde samt øget anvendelse af biobaserede brændstoffer i transportsektoren er nødvendige virkemidler for at Danmark kan nå klimamålene i 2050.

Regnereglerne for hvordan skovenes CO2-udledning og -optag medregnes i klimaregnskabet er fastlagt i EU: LULUCF-bidraget. Skov der plantes nu vil på grund af regnereglerne først for alvor bidrage med et stort CO2-optag i klimaregnskabet tæt på 2050, mens bidraget frem til 2030 er begrænset.

Men skovrejsningens reelle optag er stort og fortsætter længe efter denne periode – uanset regnereglerne. For at give klimaplanen et mere retvisende billede af effekten vil vi fastholde politikerne på, at den danske skovrejsning skal medregnes i alle 30 år.

Mere viden og retvisende regneregler

Vi ser allerede nu et behov for at få ændret regler for opgørelse af LULUCF-bidraget. Opgørelsen skal blive mere retvisende, så også det fulde potentiale ved en produktiv skovdrift og lagring i træprodukter tæller med. Det arbejde har regeringen afsat penge til i klimaudspillet fra oktober måned.

Samtidig har regeringen afsat 90 millioner kr. på finansloven for 2019 til øget klimaforskning på jordbrugsområdet. Et ekspertudvalg nedsat af Miljø-og Fødevareministeriet skal nu pege på de områder, hvor der er brug for forskning.

Vi vil særligt pege på behovet for at belyse effekterne af forskellige typer af skovrejsning og på mulighederne for øget lagring i eksisterende skove.

Spred de gode budskaber om skov og klima

I november og december måned har vi gennemført kommunikationskampagnen Skov For Klima. Den har rummet fakta og budskaber om, hvordan skovene kan bidrage til gode klimaløsninger.

Materialet er fortsat tilgængeligt på vores hjemmeside, og vi vil fortsat opfordre alle til at dele de gode argumenter for skovens klimanytte.