Skovene har stigende betydning for EU’s klimaregnskab

EU har netop offentliggjort et nyt klimaregnskab, og her spiller skovenes sektor en stigende rolle ift. at modvirke CO2-udledninger.

EU har netop udgivet sin samlede klimaopgørelse for 2024, som skal indsendes til FN’s klimasekretariat, og den viser samlet set en faldende udledning af drivhusgasser – ikke mindst takket være den såkaldte LULUCF-sektor, som bl.a. indeholder skovenes optag af CO2 fra atmosfæren.  

Opgørelsen viser, at udledninger fra klimaregnskabets fire øvrige sektorer (energisektoren, industriel proces, landbrug og affald) er faldet siden forrige klimaregnskab – men det er især skovenes sektor, der har bidraget positivt til årets regnskab: Sektoren har stået for at modvirke knap 8 procent af de samlede udledninger med en nettolagring på knap 261 mio. ton CO2, hvilket dækker over sektorens totale optag af CO2 fratrukket afgang fra skoven særligt i form af hugst.  

Det er en stigning på knap end 15 mio. ton siden 2023-regnskabet, hvor nettolagringen i sektoren var på 246 mio. ton CO2. Det har ellers været faldende siden 2005, men nu ser udviklingen i LULUCF-sektoren ud til at vende.  

Her er de største bidragere 

Danmark bidrager som sædvanligt positivt til EU’s klimaregnskab med en nettolagring på 596.000 ton CO2 i skovenes sektor, omend det er lavere end året før, hvor den var godt 1,2 mio. ton CO2. Optaget i skovene har ikke ændret sig nævneværdigt mellem de to år, men udsvinget skyldes primært, at en forventet øget hugst er indtruffet og dermed modregnet i optaget i sektoren. Danmark bidrager dermed med 0,2 procent af EU’s samlede nettolagring i 2024.  

Den største bidragyder i både 2023- og 2024-regnskabet er overraskende nok Italien, hvor LULUCF-sektoren i seneste periode har optaget over 64,5 mio. ton CO2 primært fra skovarealer. En del af forklaringen er, at Italien står for næsten halvdelen af EU’s samlede skovrejsning målt i areal de seneste år. Det skyldes dog ikke, at landet har et aktivt fokus på skovrejsning, som vi har i Danmark, men at der er meget ’forladt’ land, som springer i skov. 

Skovlandet Sverige er nummer to i EU målt på samlet nettolagring af CO2, hvor tallet lyder på knap 56 mio. ton, en stigning på 17 procent fra året før. Forbedringen skyldes især en øget tilvækst i skovene efter en periode fra 2017 til 2023 med lavere vækst. 

I den modsatte ende af skalaen ligger Tyskland, hvor LULUCF-sektoren i 2024 udledte godt 48 mio. ton CO2. Det skyldes et fortsat et tab af levende biomasse i skovene, men tabet er nu væsentligt mindre end i perioden 2018‑2022. Samtidig har Tyskland indført en mere avanceret metode til at beregne kulstof i mineralske jorde på landbrugsarealer, hvilket har ført til en betydelig reduktion i udledninger. 

Skovrejsningen i EU ligger fortsat omkring 0,5 mio. ha om året, hvilket er fire gange så meget som det areal, der blev ryddet for skov i 2024 – altså fortsætter skovarealet med at stige, hvilket er godt nyt for fremtidige klimaregnskaber. I flere lande ses dog fortsat problemer med stigende trædødelighed, hvilket giver en lavere stigning i den levende biomasse. 

”Der er ingen tvivl om, at den største risiko ift. LULUCF-sektorens forsatte positive bidrag til EU-samlede opgørelse er naturlige hændelser som følge af klimaforandringer og bl.a. billeangreb. Aktiv skovforvaltning for at mindske risikoen for negative konsekvenser i skoven bliver derfor et vigtigt element i at opretholde den høje nettolagring i den samlede LULUCF-sektor.” siger Mathias Lykke Nygård Johansen, som er chefkonsulent i Dansk Skovforening.