Skovene optager mere CO2 end ventet

Modne bøge- og nåletræsbevoksninger er ikke blevet fældet som forventet, og det øger de danske skoves CO₂-optag med knap 1 million ton sammenlignet med sidste års tal, viser ny opgørelse fra Klimaministeriet.

Foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk

Modne bevoksninger af bøg, rødgran og sitkagran burde ifølge Klimaministeriets model være fældet. Men hugsten lader vente på sig – og det har en mærkbar effekt på dette års klimaopgørelse.

Ifølge årets Klimastatus og -fremskrivning, som ministeriet netop har sendt i høring, bidrog skovene i 2023 derfor med et netto-optag på næsten 1 mio. ton CO₂ mere end forudset i sidste års fremskrivning. Det skyldes bl.a., at færre træer end ventet er fældet, og at de dermed fortsat binder kulstof i både stammer, grene og rødder.

”Der er en stor kulstofpulje i hugstmodne bevoksninger i de danske skove, som der i teorien burde have været foretaget et større indhug i,” siger chefkonsulent i Dansk Skovforening, Mathias Lykke Nygård Johansen.

Det er nu flere år i træk, at den teoretisk forventede hugst udebliver, og det er der umiddelbart ikke nogen god forklaring på.

”Vi forventer fortsat, at en del af de modne bevoksninger vil blive skovet i de kommende år. Det skyldes, at rødgran og sitkagran – modsat bøgebevoksninger – ikke kan vente årtier med at blive skovet.”

Det forudsiger Klimaministeriet også, og derfor falder skovenes klimaeffekt i LULUCF-regnskabet forventeligt over de kommende år.

”Når bevoksninger fældes, tæller det som en udledning i skovsektoren, da kulstoffet forlader skoven. Og de første år optager den genplantede skov ikke meget CO₂. Kombinationen af disse to faktorer gør, at vi forventeligt ser et fald i netto-optaget de kommende år.” forklarer Mathias Lykke Nygård Johansen.

LULUCF-sektoren er en af de fem sektorer, som klimaregnskabet bliver inddelt i. Udover skovbrug dækker sektoren landanvendelse og ændringer i arealanvendelse.

Urealistisk tempo

Ministeriets klimafremskrivning indeholder for første gang de 250.000 ha nye skove, som skal rejses med den grønne trepart. Modellen indfaser skovrejsningen nogenlunde lineært med ca. 11-13.500 ha årligt fra 2025 til 2045. Men det er ikke en realistisk med en lineær indfasning.

”Den nationale skovrejsningsordning er først sendt i høring nu, og der kommer nok først planter i jorden en gang til næste år,” forklarer Mathias Lykke Nygård Johansen og understreger, at tempoet efter alt at dømme vil være langsommere de første par år.

Derfor påpeger Dansk Skovforening, at fremskrivningen overvurderer de nye skoves klimaeffekt frem mod 2050, da de i praksis vil blive etableret senere, end Klimaministeriet antager.

Til gengæld er det positivt, ministeriet har taget det lange lys på og som noget nyt fremskriver klimaeffekter helt frem til 2050.

“Det har vi efterspurgt længe – eksisterende som nye skove er også et langsigtet klimavirkemiddel, og netop derfor er det interessant at se langt ud i fremtiden,” siger Mathias Lykke Nygård Johansen.

Klimamål på sporet

Klimaministeriet skønner i sin nye fremskrivning, at Danmarks samlede netto­udledninger i 2030 forventes reduceret med ca. 72 procent i forhold til 1990. Dermed indfris reduktionsmålet for 2030 med en sikkerhedsmargin på omkring 1,6 mio. ton CO₂-ækvivalenter.

Samtidig ventes Danmarks udledninger i 2025 at lande på 33,6 mio. ton CO₂-ækvivalenter – en reduktion på ca. 58 procent i forhold til 1990. Det placerer Danmark over klimalovens vejledende mål om 50–54 procents reduktion.