Skovforening om skovrejsning: Forskere forfalder til konspirationsteorier

Det er urimeligt at efterlade et fortegnet billede af den bæredygtigt dyrkede skov som et sted, hvor der hverken er natur eller dyreliv – og at betegne det som "greenwashing" at rejse skov er tæt på absurd, skriver Anders Frandsen.

Denne artikel har været bragt i Altinget den 18. juli 2022.

Et par indlæg fra biologer i Altingets debat om skovrejsning sætter spørgsmålstegn ved nytten og værdien af kommercielt skovbrug i Danmark.

Tidligere har en biolog fra Københavns Universitet hævdet, at skovdyrkning i Danmark svarede til, at vi forsøgte os med vinproduktion, og senest svinger lektor på Aarhus Universitet Rasmus Ejrnæs sig lystigt afsted i konspirationernes lange lianer og hævder, at skovrejsning i virkeligheden er “greenwashing”, og at det alene skyldes den magtfulde “tømmerlobby”, at offentligheden ikke får dette at vide.

Jeg kan for god ordens skyld tilføje, at vi – ifølge Ejrnæs’ egen opgørelse – er ganske mange, som indgår i tømmerlobbyen. Den tæller således både private virksomheder, offentlige myndigheder, (andre) forskere og beslutningstagere i bred forstand. Ja, man kunne næsten fristes til at kalde os for et bredt udsnit af samfundet, som tilstræber at balancere en række forskellige hensyn.

Men selv hvis man ser bort fra konspirationsteorierne, kan det undre, at de mest højrøstede stemmer i den danske biodiversitetsdebat i stigende grad retter fokus på den dyrkede skov, da den alt andet lige har markant mere dyreliv og biodiversitet målt i forhold til det åbne land og byzoner. Samlet set har skovbrug en lang række positive følgevirkninger i forhold til miljø, klima, grundvandsbeskyttelse, rekreative muligheder med videre.

Det er selvsagt en ærlig sag, at biologer mener, at der er behov for urørt skov i Danmark, men det er urimeligt, hvis de samtidig efterlader et fortegnet billede af den bæredygtigt dyrkede skov som et sted, hvor der hverken er natur eller dyreliv – og at betegne det som “greenwashing” at rejse skov er tæt på absurd.

Forlader til smædekampagner

Derudover mangler Rasmus Ejrnæs et klart svar på, hvor træet til den grønne omstilling skal komme fra. Efterspørgslen efter træ vil efter alle forudsigelser vokse drastisk i fremtiden. Befolkningstilvækst og økonomisk fremgang vil stille krav om større boligarealer, hvilket i sig selv vil kræve mere træ, og samtidig betyder forskning og innovation, at anvendelsesområdet for træ vokser markant allerede i disse år.

Højhuse kan i dag bygges i krydslamineret træ, som dels gør byggeriet lettere, dels reducerer CO2-aftrykket markant, fordi træet substituerer stål, beton og mursten. Endvidere vil træ i stigende grad kunne bearbejdes og formes til helt nye produkter dækkende alt fra tekstiler til computerchips.

Omfanget af denne omstilling til en egentlig bioøkonomi er fortsat i sin spæde vorden, men over de kommende år vil det øge efterspørgslen på træ yderligere, når anvendelsesmulighederne vokser. Samtidig betyder det, at vi kan spare på brugen af klodens ikke-fornybare ressourcer.

Hvis Danmark reducerer produktionen af træ, kan man nok roligt regne med, at efterspørgslen vil blive dækket fra andre dele af verden. Det kan betyde pres på skovene i dele af verden, hvor skovbrug drives langt mere hårdhændet over for naturen, og hvor det risikerer at sætte væsentlig større aftryk på en langt mere sårbar biodiversitet.

Det er fint, at forskere adresserer de udfordringer, som de mener, de har belæg for i forskningen. Men det ville være klædeligt, hvis det skete med en større helhedsforståelse frem for at forfalde til konspirationsteorier og smædekampagner. Skovrejsning og skovdrift er en gave til fremtiden og kommende generationer. Det skal vi have mere af.