Skovforeningen beder den nye minister om møde
Dansk Skovforening har skrevet til den nye Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen. Vi beder om et møde hurtigst muligt hvor vi blandt andet vil drøfte grundlaget for skovbruget både i den kommende naturpakke og i et
nationalt skovprogram.
Regeringen erklærer i sit regeringsgrundlag at den vil prioritere indsatsen for at standse tilbagegangen af biodiversiteten. Skovbruget har hårdt brug for Regeringens bud på hvordan en kommende biodiversitetsindsats i skovene skal gennemføres sammen med alle de andre gode ønsker til skovene: Mere træ (verdens mest miljøvenlige råstof) til byggeri, produkter og energi, bedre oplevelsesmuligheder, øget beskæftigelse og alt sammen på et økonomisk bæredygtigt grundlag.
Kort sagt vi har brug for en sammenhængende skovpolitik i Danmark.
Læs hele brevet til Esben Lunde Larsen (PDF-fil).