Skovplan: Hvor skal planterne komme fra?

Og hvem skal rejse 250.000 ha nye skove? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som interessenter rejser ved rundbordssnak om ventet skovplan. Men først skal arealerne på bordet – og det sker kun med det rette tilskud.

Foto: Colourbox

Hvor skal der plantes 250.000 ha nye skove? Hvem skal plante dem, og hvor skal planterne komme fra?

Sådan lyder nogle af de spørgsmål, der skal besvares, hvis grøn trepart skal blive til virkelighed. Derfor var der i denne uge inviteret til rundbordssamtale med en række forskellige interessenter i Dansk Skovforenings lokaler, arrangeret af Hedeselskabet. Formålet var at finde svar på, hvordan en kommende skovplan skal se ud.

I den politiske Aftale om et Grønt Danmark står der nemlig, at ”regeringen vil fremlægge en samlet skovplan”. Men det er stadig uklart, om en sådan skovplan faktisk skal udformes – og hvordan den i så fald skal fungere i samspil med de 23 lokale treparter, der inden udgangen af 2025 skal stå klar med endelige omlægningsplaner.

Arealer først

Detaljerede planer for, hvordan Danmarks nye skove skal se ud, bliver dog første relevante, hvis lodsejere rundt om i landet er villige til at omlægge sin jord til skov, vurderer Dansk Skovforening.

”Først og fremmest skal der nogle arealer på bordet. Og det kommer der kun med de rette incitamenter,” siger Dansk Skovforenings direktør Anders Frandsen, der deltog i interessentmødet.

Her blev det også luftet, at der er flere potentielle flaskehalse i det kommende skovrejsningsarbejde: Er der planter nok? Hvor får vi de ekstra hænder fra, og hvad med plantemaskiner og kommunernes sagsbehandlingstid?

Alt sammen helt reelle problemstillinger, som der skal findes løsninger på. Dansk Skovforenings direktør, Anders Frandsen, minder dog også om, at det er mest hensigtsmæssigt, hvis markedet i videst mulig omfang får lov til selv at løse udfordringerne.

”Normalt er det jo sådan, at når nogen vil købe, så er også nogle, der vil sælge. 250.000 ha. og 1 milliard planter er jo gigantiske tal. Men dels kommer det jo ikke på en gang, dels vil det formentlig betyde, at skovrejsningen sker, når planterne er til stede. For planteskolerne er det et kæmpe problem, at alting risikerer at gå i stå, indtil der er afklaring på den nationale ordning, men når ansøgningerne begynder at tikke ind, vil planteproduktionen kunne indrettes derefter.”

Aftale bygger på frivillighed

Med en ny, national tilskudsordning bygger grøn trepart på frivillighed. Et princip, Dansk Skovforening bakker op om. Men hvis marker skal omdannes til skov, kræver det, at det er attraktivt for lodsejere at skifte driftsform. Og her er det helt store spørgsmål, om 75.500 kr. plus grundtilskud er nok til at overbevise tilstrækkeligt mange jordejere.

”Det er helt afgørende, at incitamentstrukturen er stærk nok til at drive udviklingen. Og det kan jeg desværre godt have min bekymringer om med det ensartede tilskud, der er lagt op til i grøn trepart. Derfor har vi også foreslået, at der gives forhøjede tilskud på jorde, hvor skovrejsning bidrager til flere positive formål på én gang,” forklarer Anders Frandsen med henvisning til Dansk Skovforenings trappestigemodel, der vil belønne lodsejere for synergieffekter.

For at få nok arealer i spil, er det derfor afgørende, at der følger nok penge med til skovrejsning – bl.a. i form af ekstrabetaling for synergieffekter, pointerer han:

“Hvis guleroden er til stede, og lodsejerne stiller tilstrækkelige arealer til rådighed, er jeg sikker på, at snebolden vil rulle, og vi dermed vil realisere mange af ambitionerne i Grøn Trepart. Men i øjeblikket kan jeg godt være bekymret for, om guleroden er stor nok.”

Aftalerne i grøn trepart skal løbende evalueres, og her vil Dansk Skovforening fortsat anbefale en trinvis tilskudsmodel, der udover rimelig kompensation for jordværditab og plantearbejde også tilbyder lodsejere betaling for de mange samfundsgoder, nye skove bidrager med udover CO2-optag – herunder kvælstofreduktion, biodiversitet, grundvand og rekreative værdier.

Hedeselskabet, der har taget initiativ til at samle skovrejsningsinteressenter, samler input fra mødet og udarbejder anbefalinger til regeringens kommende skovplan, lyder det.