Skovrejsning i klemme

I over 200 år har Danmark stræbt efter et større skovareal, og i 1989 satte Folketinget den berømte målsætning om at fordoble skovarealet i løbet af en trægeneration.

I over 200 år har Danmark stræbt efter et større skovareal, og i 1989 satte Folketinget den berømte målsætning om at fordoble skovarealet i løbet af en trægeneration.

18 år efter lever målsætningen i bedste velgående. Den bakkes stadig op af Folketinget og – tilsyneladende – af et stort flertal af danskerne. Det er ikke mærkeligt: Skov er godt på mange, mange måder, og mere skov er endnu bedre.

Men den storslåede ambition om at fordoble skovarealet er ved at løbe ind i en mur: Der er ikke udpeget skovrejsningsområder nok.

Hvis fordoblingen skal nås, skal der også plantes i neutralområderne hvor skovrejsning planmæssigt hverken er specielt ønsket eller uønsket. Det er ikke nyt. Det har altid været en forudsætning at der også skulle plantes i neutralområderne, og der er hidtil ydet ganske store tilskud til det.

Det nye er at Regeringen blankt har afvist at tage skovrejsning i neutralområder med i landdistriktsprogrammet 2007-2013. Derfor bliver tilskuddene til tilplantning i disse områder meget mindre. Landmændene må selv betale en langt større del af tilplantningen end hvis de lå i et skovrejsningsområde.

Det er i praksis en meget effektiv bremse for skovrejsningen. Det har Skovforeningen påpeget over for Regeringen.

Regeringen sparker bolden over til kommunerne. De har overtaget opgaven med at udpege skovrejsningsområder fra amterne. Derfor må landmænd gå til deres kommune og argumentere for at få større arealer omdefineret fra neutralområde til skovrejsningsområde. Gode argumenter kan fx være landskabelige sammenhænge, sikring af grundvand og etablering af spredningskorridorer for dyre- og plantelivet.

Men lige nu har de fleste kommuner alt muligt andet at tænke på end placeringen af fremtidens skove. Derfor vil skovrejsningen blive sinket væsentligt – selvom befolkningens opbakning og skatteydernes og EU’s betalingsvilje til at fortsætte tilplantningen er uændret høj.

Noget må gøres. Regeringen har tre muligheder

1. At skifte mening og give flere penge til skovrejsning i neutralområder.
2. At gøre det lettere for kommunerne at udpege nye skovrejsningsområder.
3. At erklære åbent at man ikke vil gøre noget ved det faktum at der mangler skovrejsningsområder til at fordoble skovarealet.

Vi håber at Regeringen vælger mulighed nummer 1 eller 2. Det er vigtigt for at udnytte motivationen hos de landmænd der er parate til at plante skov på deres jord.

Flere penge til skovrejsning vil være en lykke. Vi beder dog Regeringen og Folketinget huske at tilskud til skovrejsning er en landbrugsordning. Den gives til landmænd for at sætte træer på landbrugsjorden i stedet for andre afgrøder. Derfor må flere penge til skovrejsning ikke tages fra de begrænsede midler som er afsat til andre gode formål i de eksisterende skove.

Skoven 4/07 bringer en serie artikler om skovrejning og viser eksempler på mange spændende og smukke nye skove.