Skovrejsning kan få os i mål i 2030 og 2050

Skovrejsning er et klimaværktøj, der med sikkerhed virker, og hvis vi vælger de rigtige arealer og arter, er der meget at hente i forhold til at opnå målet om klimaneutralitet i Danmark i 2050, men også allerede i forhold til 70-procentsmålsætningen i 2030, viser analyse. Men det kræver, at der kommer fart bag den politiske målsætning om at nå 25 procent skov i Danmark.

Hvis vi i Danmark skal nå målsætningen om at udlede 70 procent færre klimagasser i 2030 og være klimaneutrale i 2050, er det ikke nok at fokusere på at reducere udledningen – vi skal også fjerne CO₂ fra atmosfæren, der kan tælle negativt i klimaregnskabet.

Det kan vi gøre med ny teknologi, men det er en dyr løsning, som ikke er udviklet endnu, hvilket også gør det til en usikker løsning. Helt sikkert er det omvendt, at skov suger CO₂ ud af atmosfæren ved hjælp af fotosyntese. Det gør skovrejsning til den sikreste og mest simple løsning.

Skovrejsning kan give meget

Siden slutningen af 1980’erne har det været en politisk målsætning at øge det danske skovareal til 25 procent af landarealet inden 2100. Et skovdække på 25 procent i Danmark kan bringe samfundet langt i målet om klimaneutralitet i 2050 og 70-procentsmålsætningen i 2030 – men præcis hvor meget kan vi få ud af skovrejsning som klimaløsning, og hvor hurtigt kan det ske?

Det har en analyse fra NIRAS udarbejdet for Dansk Skovforening og Danske Træindustrier kigget nærmere på. Analysen tager udgangspunkt i tre forskellige skovrejsningsstrategier: naturlig tilgroning, klassisk skovrejsning med overvejende løvtræ og højproduktiv skovrejsning med hurtigvoksende løv- og nåletræer. Derudover kigger analysen på tre forskellige hastigheder: den aktuelle skovrejsning på 1400 ha årligt, et mellemscenarie med 5500 ha skovrejsning pr. år, og et ambitiøst scenarie med 12.500 ha skovrejsning om året.

Med den nuværende hastighed vil det tage 307 år at nå målet om 25 procent skov i Danmark. Sætter vi farten op til 5500 ha/året, vil vi nå målet i 2100. Men skynder vi os endnu mere, kan vi nå det allerede i 2060.

Det har også stor betydning, hvilken skovrejsningsstrategi vi vælger. Den mest ambitiøse tilgang med 12.500 ha årlig skovrejsning af højproduktive arter kan give over 1 mio. ton i 2030 og mere end 5 mio. ton i 2050. Til sammenligning giver den nuværende hastighed på 1400 ha klassisk skovrejsning pr. år blot 0,04 og 0,33 mio. ton i henholdsvis 2030 og 2050.

”Skovrejsning kan bidrage med knap 20 procent af den resterende manko på 5-7 mio. ton, der skal reduceres for at nå 70-procentmålet i 2030. Og i 2050 er potentialet endnu større, hvor skovrejsning kan være en betydelig hjælp til at nå de sidste svære skridt mod klimaneutralitet,” siger politisk konsulent i Dansk Skovforening Mathias Nygård Johansen.

Effekten af træprodukter kommer oveni

Analysen fra NIRAS medregner kun effekten af selve skovrejsningen, men der er også en klimaeffekt uden for skovene. Den kommer ved, at der opstår et kulstoflager, når gavntræ fra de nye skove bliver til træprodukter, når træ erstatter energitunge produkter i fx byggeri og møbelproduktion, og resttræ erstatter og fossile energikilder i energiforsyningen.

”Det er vigtigt at prioritere skovrejsning, der kan levere det gavntræ, som industrien efterspørger, og som har den største substitutionseffekt, når det anvendes til fx møbler og byggeri. Der er derfor god grund til at fokusere på skovrejsning, hvor mængden af gavntræ er størst. Det vil alt andet lige være tilfældet for højproduktiv skovrejsning,” siger chefkonsulent i Danske Træindustrier Simon Auken Beck.

Behov for varieret tilgang

Højproduktiv skovrejsning fremhæves i analysen for sit store klimapotentiale. Det betyder imidlertid ikke, at der udelukkende skal fokuseres på den type af skovrejsning.

”I praksis vil der blive tale om en blanding, da forhold, ønsker og behov hos lodsejere og investorer naturligvis vil variere,”, siger Mathias Nygård Johansen.

Budskabet er derimod, at skovrejsning kan udgøre et betydeligt bidrag til at reducere den manko som der fortsat mangler en plan for.

”Skovrejsning er ganske enkelt en mulighed, som vi ikke må gå glip af i vores klimaindsats. Og når det i sagens natur tager lang tid for nyplantede træer at blive til CO₂-lagrende skov, er det i dag, vi skal i gang, snarere end i morgen, for at opnå den ønskede effekt, særligt frem mod 2050,” siger Simon Auken Beck.

Skal der sættes turbo på skovrejsningen, kræver det dog politisk prioritering, og at rammevilkår for skovrejsning og incitamentsstrukturerne for lodsejerne, der skal lægge jord til, bliver bedre.