Skovstatistik 2017

Træ er efterspurgt som aldrig før viser friske tal fra Danmarks Skovstatistik.

Værdien af skovenes omsætning af træ var i 2017 på 1,2 milliarder kroner og samtidig slog efterspørgslen på træ rekord.

Det er nogle af de tal som årets samlede statistik for de danske skove – Skove og Plantager 2017 – viser.

Statistikken laves af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet (IGN). Den er baseret på en årlig stikprøvebaseret arealopgørelse fra omkring 1.900 prøveflader i de danske skove og på bl.a. spørgeskemaer til savværkerne.

Skovene lagrer fortsat store mængder CO2

Siden skovstatistikken i 2002 overgik til at være baseret på måling af prøveflader, er den stående vedmasse i skovene samlet set steget fra omkring 100 til omkring 132 millioner kubikmeter – altså en stigning på 32%. Den største andel af vedmassen (58%) findes i løvskovene, hvor særligt de østdanske løvskove trækker op.

Udviklingen er sket på trods af øget hugst og øget efterspørgsel på træ igennem hele perioden, fordi skovene samtidig har forøget deres tilvækst. Dermed er lageret af kulstof i skovene forøget. I dag er der bundet, hvad der svarer til ca. 148,2 mio. tons kuldioxid i træernes og skovbundenes biomasse. Lageret i skovene er øget med 9,9 mio. tons alene i den levende del af biomassen siden 1990. Det svarer til, at atmosfærens indhold af kuldioxid er nedbragt med 36,2 mio. tons. Til sammenligning havde Danmark ifølge Danmarks statistik et udslip på 89 mio. tons kuldioxid-ækvivalenter i 2017 (inkl. udslip fra dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet, ekskl. forbrænding af biomasse).

Bøg i jævn aldersklassefordeling mens nål har slagside

Bøg udgør 26% af den samlede stående vedmasse, og har den højeste gennemsnitlige vedmasse per ha skov (411 m3/ha). Bøg er dermed den mest vedmasserige træart. Opbygningen af bøgevedmassen kan skyldes en lavere hugst på grund af de dårlige priser på bøgetræ de seneste 10-20 år.

Bøgearealet er med over 90.000 ha også arealmæssigt den mest udbredte løvtræart i Danmark. Ifølge statistikken har bøgen en relativ jævn aldersklassefordeling på landsplan. Det betyder, at vi også i fremtiden bæredygtigt kan hugge den samme mængde bøg, som vi gør i dag.

Modsat ser det ud for nåletræsarterne, hvor aldersklassefordelingen er ujævn. Her er der en stor slagside imod ældre bevoksninger med kun en lille andel af yngre bevoksninger. Der vil derfor komme en periode, hvor der ikke vil kunne fældes samme mængde nål til blandt andet tømmer til byggeriet som i dag. Det er en af årsagerne til, at der i det nye nationale skovprogram lægges op til at fremme andelen af nål i skovene.

Danmark importerer og bruger mere træ

Forbruget af træ i Danmark, beregnet som summen af produktion og import fratrukket eksport, er steget fra gennemsnitligt 11,1 mio. m3 råtræækvivalenter/år i perioden 1985-1994 til 19,0 mio. m3 råtræ-ækvivalenter i år 2016.

Fra 2015 til 2016 er importens andel steget fra 66 til 70%. I år 2017 lå andelen af importeret råtræ til nåletræsproduktionen fortsat kun på beskedne 9%. Markedsefterspørgslen og industriens behov kendes ikke ud i fremtiden og det vides derfor ikke hvilke konsekvenser den fremtidige mulige lavere hugst af nåletræ vil få.

Baggrund for statistikken

Danmarks Skovstatistik udspringer af skovlovens krav om overvågning af skovenes tilstand og af Danmarks forpligtigelser til international rapportering på området. Tallene anvendes også af Miljøstyrelsen som vidensgrundlag i arbejdet med at sætte de overordnede rammer for forvaltningen af de danske skove.

Selve målingerne til statistikken udføres med metoder, der er udviklet i et internationalt samarbejde mellem forskningsmiljøer i det europæiske netværk for skovovervågning (ENFIN – European National Forest Inventory Network). Skove og plantager 2017 er bygget op, så det er muligt at rapportere på de seks overordnede paneuropæiske kriterier for bæredygtig skovforvaltning:

  • Skovressourcer og kulstof – Bevaring og passende forøgelse af skovresurserne og deres bidrag til globale kulstofcykler.
  • Skovsundhed – Bevaring af skovøkosystemers sundhed og stabilitet.
  • Skovenes produktive funktioner – Bevaring og fremme af skovenes produktive funktioner (træ og andet).
  • Biologisk mangfoldighed i skovene – Bevaring, beskyttelse og passende forbedring af biologisk mangfoldighed i skovøkosystemer.
  • Skovbrugets beskyttende funktioner – Bevaring og passende forbedring af skovenes beskyttende funktioner (særligt jord og vand).
  • Socio-økonomiske funktioner og betingelser – Bevaring af andre socioøkonomiske funktioner og betingelser.

Download

Hent og læs Skove & Plantager 2017: