Skovstatistik 2018: Danmarks skovareal er vokset med 2.500 fodboldbaner

Skovene vokser forsat viser friske tal fra Danmarks Skovstatistik. Løvskovene breder sig.

Skovstatistikken med nye tal for 2018 er nu offentliggjort og viser at det danske skovareal det seneste år er steget med knap 2.500 fodboldbaner. Samtidig er den samlede stående vedmasse steget med omkring 3 mio. m³, svarende til 5 m³ pr. hektar. Dette selvom hugsten i skovene også er steget. Det betyder at skovene har bundet CO₂ fra atmosfæren og tallene viser at CO₂-lageret i de levende træer er steget med knap 3 mio. tons.

Statistikken viser også, at de synlige eftervirkninger af stormene ”Allan” og ”Bodil” i efteråret 2013 i form af døde knækkede nåletræer, er ved at være udvisket i nålebevoksningerne, efterhånden som de er blevet tyndet eller afdrevet.

Statistikken laves af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet (IGN). Den er baseret på en årlig stikprøvebaseret arealopgørelse fra omkring 9.500 prøveflader i de danske skove.

Statistikken viser udviklingen for skovene

Skovstatistikken er opbygget så det er muligt at rapportere på de seks overordnede paneuropæiske kriterier for bæredygtig skovforvaltning. Herunder rapporteres der på en række indikatorer for biodiversitet.

Her har særligt en af indikatorerne fået særlig opmærksomhed i pressen og det er mængden af dødt ved, som ifølge statistikken endnu engang er faldet.

Mængden af dødt ved er opgjort til gennemsnitligt 3,4 m³/ha, hvor det ligger højest i løvtræsbevoksningerne (4,0 m³/ha), efterfulgt af 3,8 m³/ha i blandingsbevoksningerne og lavest ligger det i nåletræsbevoksningerne (3,3 m³/ha).

Faldet i mængden af dødt ved skyldes overvejende et fald for nåletræ, som det ses af figuren herunder:

Derimod har en anden af biodiversitets indikatorerne udviklet sig positivt. Således er arealet med hjemmehørende løvtræsarter og blandingsskov steget med knap 7.500 foldboldbaner (5.200 hektar) og er det største siden 1907. Især mange nye egeskove har bredt sig over landet i de senere år og egearealet nærmer sig samme niveau som bøgearealet.

Samlet måles biodiversiteten på 10 indikatorer og for 7 af dem er der en positiv udvikling. Udover det stigende areal med hjemmehørende arter, ses også en stigning i arealet med beskyttet skov (urørt skov), arealet med uensaldrede drift og mængden af store træer.

Indikator for sundhed er bekymrende

En af de indikatorer der anvendes til vurdering af skovenes sundhedstilstand er nåle-/bladtab. Her kan det konstateres et øget nåle-/bladtab både hos løv og nål.

Det viser at skoven begynder at reagere på både sommertørke og periodevis øgede nedbørsmængder, der giver stigende grundvandsstand. Det er vigtigt at være særligt opmærksom på dette for at undgå at de danske skove svækkes så voldsomt, at vi får samme tilstande som i Tyskland, der i øjeblikket oplever store angreb af barkborer biller.

Baggrund for statistikken

Danmarks Skovstatistik udspringer af skovlovens krav om overvågning af skovenes tilstand og af Danmarks forpligtigelser til international rapportering på området. Tallene anvendes også af Miljøstyrelsen som vidensgrundlag i arbejdet med at sætte de overordnede rammer for forvaltningen af de danske skove.

Selve målingerne til statistikken udføres med metoder, der er udviklet i et internationalt samarbejde mellem forskningsmiljøer i det europæiske netværk for skovovervågning (ENFIN – European National Forest Inventory Network). Skovstatistik 2018 er bygget op, så det er muligt at rapportere på de seks overordnede paneuropæiske kriterier for bæredygtig skovforvaltning, dog kun med nøgletal for de første 4:

• Skovressourcer og kulstof – Bevaring og passende forøgelse af skovresurserne og deres bidrag til globale kulstofcykler.
• Skovsundhed – Bevaring af skovøkosystemers sundhed og stabilitet.
• Skovenes produktive funktioner – Bevaring og fremme af skovenes produktive funktioner (træ og andet).
• Biologisk mangfoldighed i skovene – Bevaring, beskyttelse og passende forbedring af biologisk mangfoldighed i skovøkosystemer.
• Skovbrugets beskyttende funktioner – Bevaring og passende forbedring af skovenes beskyttende funktioner (særligt jord og vand).
• Socio-økonomiske funktioner og betingelser – Bevaring af andre socioøkonomiske funktioner og betingelser.