Skovstatistik 2019

De danske skoves 1.3 milliarder træer leverer stigende gevinster for klima, biodiversitet og træindustrien viser friske tal fra Danmarks Skovstatistik. Skovarealet øges fortsat.

Skovstatistikken med nye tal for 2019 er nu offentliggjort og viser at det danske skovareal nu er opgjort til 633.353 ha. Det er en stigning på over 6.000 ha i forhold til opgørelsen for 2018.

Den samlede stående vedmasse er steget med omkring 1.5 mio. m3 til 137 mio. m3. Dette selvom hugsten i skovene også er steget fra sidste opgørelse. Det betyder at skovene har bundet endnu mere CO2 fra atmosfæren og tallene viser at CO2-lageret i træernes levende vedmasse er steget med 1.5 mio. tons.

Statistikken laves af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet (IGN). Den er baseret på en årlig stikprøvebaseret arealopgørelse fra omkring 9.500 prøveflader i de danske skove.

Positiv udvikling i mængden af dødt ved

Skovstatistikken er opbygget så det er muligt at rapportere på de seks overordnede paneuropæiske kriterier for bæredygtig skovforvaltning. Herunder rapporteres der på en række indikatorer for biodiversitet.

Her har særligt indikatorerne for mængden af dødt ved fået opmærksomhed i pressen i de seneste år. I sidste opgørelse var der først sneget sig en fejl ind, så det fremstod som om, at mængden af dødt ved var faldet. Men efter fejlen blev rettet, viste statistikken, at mængden af dødt ved har været kontinuerligt stigende siden Danmarks Skovstatistik blev påbegyndt i 2002. En tendens der er forsat i opgørelsen for 2019.

Mængden af dødt ved er således siden sidste opgørelse steget fra gennemsnitlige 6.1 m3/ha til 6.3 m3/ha. Mængden ligger højest i løvtræsbevoksningerne (7.7 m3/ha), efterfulgt af nåletræsbevoksningerne (6.6 m3/ha) og lavest i blandingsbevoksningerne (6.5 m3/ha).

Skovstatistikkens Figur 4.2: Mængden af dødt ved i de danske skove. Den mørkerøde kurve viser udviklingen i dødt ved per ha.

Skovstatistikkens Figur 4.2: Mængden af dødt ved i de danske skove. Den mørkerøde kurve viser udviklingen i dødt ved per ha.

Hjemmehørende træarter

De danske skove rummer mere end 1,3 mia. træer, eller i alt hvad der svarer til over 220 træer pr dansker. Langt den største andel heraf er små træer og relativt få er store, hvilket er naturligt, eftersom store træer kræver mere plads.

I de seneste 10 år er der anlagt over 50.000 ha nye skove over hele landet. Her står træerne fortsat tæt og konkurrere om pladsen og muligheden for en dag at vokse sig store.

Gennem de seneste tre årtier har andelen af skovarealet dækket med hjemmehørende løvtræarter været stigende og i dag er 51 % af skovarealet løvskov. Der er især tale om mange nye egeskove og egearealet nærmer sig nu samme niveau som bøge- og rødgranarealet. 

Skovstatistikkens Figur 1.2: Fordeling af skovarealet til arter og artsgrupper.

Skovstatistikkens Figur 1.2: Fordeling af skovarealet til arter og artsgrupper.

Indikator for sundhed har været bekymrende

En af de indikatorer der anvendes til vurdering af skovenes sundhedstilstand er nåle-/bladtabsprocenten. Her kan der igen for 2019 konstateres et øget tab hos både nål og løv.

Det viser at skovene fortsat reagerer på de seneste års skift mellem våde efterår/vintre og tørre forår/somre. Skovenes generelle sundhed har været under pres, på linje med situationen midt i 1990’erne, hvor vi også oplevede flere tørre somre.

Skovstatistikkens Figur 2.1: Udvikling i gennemsnitlig blad-/nåletabsprocent for henholdsvis løv- og nåletræsarter.

Skovstatistikkens Figur 2.1: Udvikling i gennemsnitlig blad-/nåletabsprocent for henholdsvis løv- og nåletræsarter.

Baggrund for statistikken

Danmarks Skovstatistik udspringer af skovlovens krav om overvågning af skovenes tilstand og af Danmarks forpligtigelser til international rapportering på området. Tallene anvendes også af Miljøstyrelsen som vidensgrundlag i arbejdet med at sætte de overordnede rammer for forvaltningen af de danske skove.

Selve målingerne til statistikken udføres med metoder, der er udviklet i et internationalt samarbejde mellem forskningsmiljøer i det europæiske netværk for skovovervågning (ENFIN – European National Forest Inventory Network). Skovstatistik 2019 er bygget op, så det er muligt at rapportere på de seks overordnede paneuropæiske kriterier for bæredygtig skovforvaltning:

  • Skovressourcer og kulstof – Bevaring og passende forøgelse af skovresurserne og deres bidrag til globale kulstofcykler.
  • Skovsundhed – Bevaring af skovøkosystemers sundhed og stabilitet.
  • Skovenes produktive funktioner – Bevaring og fremme af skovenes produktive funktioner (træ og andet).
  • Biologisk mangfoldighed i skovene – Bevaring, beskyttelse og passende forbedring af biologisk mangfoldighed i skovøkosystemer.
  • Skovbrugets beskyttende funktioner – Bevaring og passende forbedring af skovenes beskyttende funktioner (særligt jord og vand).
  • Socioøkonomiske funktioner og betingelser – Bevaring af andre socioøkonomiske funktioner og betingelser.

Download

Hent og læs Skove & Plantager 2019: