Sommerstatus: Sådan er vores skovpolitiske sager landet

Som den eneste organisation kæmper Dansk Skovforening politisk for skovejernes rammevilkår, og når vi kigger tilbage på den første halvdel af 2025, kan vi konstatere, at det er gået rigtig godt med skovpolitikken. Det gælder fx vildtagre i skov, ny national skovrejsningsordning og positiv opmærksomhed om brug af biomasse.

Her i den politiske sommerpause gør vi status over Dansk Skovforenings arbejde efter første halvår af 2025. Foto: Colourbox

Som den eneste organisation arbejder Dansk Skovforening politisk for, at danske skovejere har de bedst mulige rammevilkår for at drive skov – og at den enkelte skovejer kan gøre det, som vedkommende selv ønsker.

Vores arbejde består dels af at være til stede i debatten og på den måde gøre skovejernes ønsker og interesser tydelige i offentligheden. Men også i høj grad ved at være i løbende dialog med politikere på Christiansborg og embedsværk og ministre på Slotsholmen.

Vi har brugt den politiske sommerpause på at se tilbage på nogle af de sager, der har optaget os det senere halve år – og rigtig mange af dem er landet et godt sted for de danske skovejere. Læs med her, og find ud af, hvorfor det er værd at støtte op om vores politiske arbejde.

Truede vildagre fortsat tilladt i EUDR

Selvom EU’s afskovningsforordning (EUDR) er blevet udskudt med et år, så den først træder i kraft ved udgangen af 2025, er der stadig visse dele af forordningen man har skullet være opmærksom på allerede fra årets begyndelse.

Det gælder blandt andet krav om, at råtræ ikke må afsættes på markedet efter årsskiftet, hvis arealet erstattes med vildtagre (fodermarker til klovbærende vildt). Men efter Dansk Skovforening har været i yderligere dialog om tolkning af reglerne med EU-Kommissionen og senere Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), har vi nu fået bekræftet, at det stadig fremover vil være lovligt at afsætte træ fra vildtagre, som er etableret for at forhindre vildtskader på skoven.

Det skyldes en undtagelse i EUDR, som gælder omlægninger, der har til formål at beskytte skovens sundhed og produktivitet – fx brandbælter til forebyggelse af skovbrande eller vildtagre, der skal mindske vildtskader på skoven. Det vil dog fortsat ikke være lovligt at afsætte træ fra vildtagre, der er etableret med det formål at øge ejendommens jagtværdi ved at tiltrække vildt.

Infrastruktur skal ikke bæres af skovejere

I takt med at Banedanmark elektrificerer store dele af det statslige jernbanenet, bliver lodsejere langs banerne pålagt omfattende tilsynsforpligtelser med træer, der kan vælte ind over køreledningerne – ofte helt op til 30-40 meter ind i skoven. Og det er helt urimeligt.

Vi arbejder derfor politisk for, at skovejere ikke står alene med ansvaret og omkostningerne. Blandt andet har vi foreslået, at Banedanmark selv overtager tilsynet i private skove, som de allerede gør på egne arealer. Samtidig presser vi på for, at lodsejere får rimelig erstatning, når der skal ryddes skov for at gøre plads til ny el-infrastruktur. I ekspropriationssager bistår vi skovejere direkte og taler deres sag over for myndighederne.

I 2025 faldt der en vigtig principiel dom, hvor Sorø Akademi blev frifundet for ansvar, efter et træ væltede ned på en el-bane. Retten lagde vægt på, at skovejeren havde ført fagligt forsvarligt tilsyn.

Afgørelsen styrker skovejernes retssikkerhed – men dækker ikke alle situationer. Derfor arbejder vi også for, at der udarbejdes en national vejledning om risikotræer langs jernbaner, så lodsejere får klare og ensartede rammer at navigere efter.

Skovrejsningsordning med gode takter

I juni havde Den grønne trepart et års jubilæum og er nu på vej med en ny national skovrejsningsordning, der skal udmønte ca. 22 mia. kroner i Danmarks Grønne Arealfond.

Den nye tilskudsordning, som stadig afventer godkendelse i EU, indeholder flere forbedringer – blandt andet fokus på større, sammenhængende arealer og forenkling af krav. Det er elementer, som Dansk Skovforening har arbejdet for.

Det betyder dog ikke, at ordningen er perfekt. Vi havde gerne set, at tilskuddet til skovrejsning blev udformet som en trappemodel med højere og differentieret støtte for at belønne lodsejere for alt det gode, nye skove leverer – herunder CO₂-binding, grundvandsbeskyttelse og biodiversitet.

Fokus på asbestlov: Affald havner i skove

Vi mødte TV2 i skoven for at dokumentere problemet med dumpede asbestplader. Foto: Frederik Falk-Sørensen

Siden årsskiftet har ny lovgivning gjort det dyrere for private at komme af med asbestholdigt byggeaffald. Det har desværre ført til en markant stigning i ulovlig dumpning af asbest i skovene – med alvorlige konsekvenser for både natur, sundhed og skovejere.

Dansk Skovforening har derfor rejst sagen politisk og arbejdet for at sætte problemet på dagsordenen. Blandt andet har vi sammen med TV2 og SF’s naturordfører Marianne Bigum været i felten for at dokumentere problemet og presse på for løsninger, og det er lykkedes at skabe øget opmærksomhed om problematikken – senest også på forsiden af Berlingske Tidende.

Vi arbejder fortsat for at få justeret reglerne, så miljø- og sundhedsproblemer ikke skubbes over på private lodsejere. Bl.a. fremhæver vi bekvem og omkostningsfri afleveringsordning for asbest.

Biomasse? Ja tak!

I foråret lancerede Dansk Skovforening kampagnen Biomassejatak.dk som modsvar til Danmarks Naturfredningsforenings kampagne mod brug af træbiomasse i energisektoren. Med kampagnen har vi taget teten i debatten og genfortalt historien om biomasse som det, det faktisk er: et vigtigt restprodukt fra skovdrift og en central brik i den grønne omstilling.

Med kampagnen bringer vi fakta tilbage på banen og skaber forståelse for biomassens rolle for at sikre oplyst grundlag for kommende energipolitiske beslutninger. I medierne ledsages kampagnen af en byge af debatindlæg, hvor vi går i rette med myter og falske fremstillinger om, hvordan biomasse produceres i skovene.

Dansk Skovforening har gennem kampagnen:

  • Dokumenteret, at både skovareal, vedmasse og biodiversitet i Danmark er steget i den periode, hvor biomasse har været anvendt i energiforsyningen.
  • Fået gennemslag i flere større medier med faktabaserede debatindlæg
  • Skabt politisk opmærksomhed om behovet for at fastholde biomasse som en del af energiforsyningen i en overgangsperiode

Kampagnemateriale fra sitet biomassejatak.dk. Oprindeligt foto: Bert Wiklund/bwfoto

Vi arbejder for rimelige krav til biomasse

Biomasse har også været på dagsordenen i EU, hvor et opdateret direktiv for vedvarende energi (RED III) stiller nye bæredygtighedskrav til biomasse. I den sammenhæng har Dansk Skovforening gennem foråret arbejdet intensivt for at sikre skovejernes interesser.

Direktivet indeholder nemlig urimeligt korte tidsfrister, og mange skovejere risikerer derfor at stå med store mængder flis produceret efter de tidligere regler, som ikke kan anvendes, efter de nye regler er trådt i kraft. Det har vi tydeligt påpeget over for både ministeren og embedsværket. Sammen med centrale aktører i skovbranchen – Dalgas, Skovdyrkerne og Danske Maskinstationer og Entreprenører – har vi desuden opfordret myndighederne til enten at udskyde de nye krav eller sikre en reel overgangsordning. Vi har også advaret mod dansk overimplementering og efterlyst klare, nationale retningslinjer.

Efter vores henvendelser har ministeren bekræftet, at vores bekymring er rejst for EU-Kommissionen. Vi følger sagen tæt og fortsætter dialogen med beslutningstagere.

Fri for byrder i ny EU-lov

Sammen med den europæiske sammenslutning af skovejerorganisationer (CEPF) og det nordiske skovejerforbund (NSF) arbejder Dansk Skovforening for, at EU-politik ikke skaber unødige dokumentationskrav for skovejere.

Det gælder også nyt direktiv for jordovervågning, der skal forbedre jordkvalitet, fødevaresikkerhed og biodiversitet i EU, og som netop er blevet vedtaget i Parlamentet. Heldigvis er der sket nogle justeringer ift. det oprindelige udspil fra EU-Kommissionen, så vi nu er endt med en fornuftig løsning, der ikke pålæggere jordejere og -forvaltere flere restriktioner eller båndlæggelser.

Det skyldes ikke mindst gode input fra CEPF, der har koordineret interessevaretagelsesindsatsen i Bruxelles. Mange af de ændringsforslag, CEPF har foreslået, kan nemlig genfindes i den version af direktivet, som EU-Parlamentet har vedtaget.

Kampagneindsats for dansk skovbrug

I løbet af det seneste halvandet år har Dansk Skovforening i samarbejde med Partnerskab for Dansk Skovbrug gennemført kampagnen Takket være skoven. Kampagnen har haft til formål at udbrede kendskabet til skovbrugets samfundsmæssige værdi og nødvendigheden af aktivt skovbrug.

Kampagnen er blevet gennemført i tre omgange med over 43 millioner visninger på tværs af sociale medier, streamingtjenester og onlineplatforme samt markante indryk i de store dagblade. Med stærk opbakning fra skovbrugets aktører og timet med den politiske debat om den grønne trepart har kampagnen bidraget til at placere produktionsskov og træprodukter centralt i klimadebatten.

Erfaringerne fra kampagnen bringes med i det videre arbejde for at styrke skovbrugets position i offentligheden.