Stadig misforståelser om træ i energiforsyningen

Træ er en vigtig ressource i overgangen til et fossilfrit samfund. Men ærgerlige misforståelser og fordrejning af fakta sår tvivl om brug af træbiomassen i energiforsyningen. Lederen fra Skoven 8, 2018.

Træ er en vigtig ressource i overgangen til et fossilfrit samfund. Mere brug af det miljøvenlige råstof træ er nøglen til at vi kommer i mål.

Desværre sår ærgerlige misforståelser og bevist fordrejning af fakta tvivl om brug af træbiomassen i energiforsyningen.

Misforståelserne skaber usikkerhed og skader varmeværkernes lyst til at omstille produktionen fra fossilbaserede kilder til biobaserede. I skovene bliver resultatet at skovejerne mister tilskyndelsen til at investere i dansk produceret bæredygtig biomasse.

Der er derfor brug for én gang for alle at fjerne misforståelserne, så de politiske beslutninger – lokale som nationale – træffes på et korrekt grundlag. Kun på den måde kan de danske skoves muligheder udnyttes fornuftigt i den grønne omstilling af energiforsyningen, både her-og-nu og på længere sigt.

To grundlæggende misforståelser

Den første misforståelse: Stor efterspørgsel på energitræ påvirker skovdriften, så skove omdannes til plantager der alene producerer flis.

Skoven producerer mange former for træprodukter på samme areal. Bevoksninger er typisk ikke kun målrettet produktion af ét produkt som eksempelvis energi eller gulvbrædder. Der produceres flere produkter som høstes løbende i en bevoksnings levetid. Se figuren.

Skovstatistikken fra Københavns Universitet viser at det har været muligt at øge hugsten af træ til energiformål uden at det har påvirket hugsten af træ til fx byggeri og møbler negativt. Den udvikling er sket uden at skovens naturindhold er faldet.

Samtidig er der opbygget yderligere vedmasse i skovene. Det enkelte træ udnyttes bedre, og investeringer i de mere vækstkraftige unge kulturer skaber mere produktive skove.

Skovejeren motiveres til at investere mere i kulturerne, hvis det er muligt at få et tidligere udbytte ved at de første udtyndingstræer sælges til energifremstilling. Den store gevinst er at de resterende træer i kulturen får en bedre kvalitet, når de senere skal bruges til fx bygningstømmer eller møbler.

I løbet af en bevoksnings levetid kan hugsten anvendes til mange forskellige produkter, her fordelt efter træernes diameter i brysthøjde og opdelt i løvtræ og nåletræ. Vedmasseandelen angiver fordeling af skovarealet til løvtræ og nåletræ og forskellige diametre ud fra den nationale skovstatistik. Hugsten fordelt på effekter er baseret på erfaringer fra større danske skovdistrikter. Figuren er fra en ny rapport om anvendelse af hybridlærk til energi, udarbejdet af Københavns Universitet.

Den anden misforståelse: Det er problematisk at omstille de decentrale værker til biomasse, da det ikke er sikkert at biomassen er klimavenlig og bæredygtig.

Danskproduceret flis dækker 90% af forbruget på de decentrale varmeværker. En yderligere omstilling af decentrale værker vil ikke øge importen af ”problematisk” biomasse, som ellers er en bekymring udtrykt af medlemmer i Klimarådet.

De decentrale værker har ofte en placering i landet, hvor lokal forsyning er den mest realistiske mulighed. Dansk skovbrug kan gennem investeringer i kulturanlæg øge flisproduktionen, og det er derved muligt at høste endnu mere biomasse i de danske skove. Produktionen kan øges yderligere ved at rejse ny skov.

En nylig analyse fra Københavns Universitet viser at anvendelse af ammetræer i nye kulturer kan øge produktionen af træ til energi med mellem 1,4 og 3,3 millioner m3 årligt ved udgangen af dette århundrede.

Med yderligere skovdyrkningstiltag kan det tal komme helt op på 10 millioner m3 årligt. Dette udtag af energitræ kan gennemføres uden at nedsætte skovenes produktive kapacitet, kvalitet og evne til at lagre kulstof.

Vores opfordring til de danske politikere er entydig: Skab gode vilkår for at drive skovbrug. Og lav en plan for øget anvendelse af verdens mest miljøvenlige råstof, både i energisektoren og i byggeriet.