Stadig store forsinkelser i skovrejsning svækker klimamål

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er ikke nået i mål med at behandle ansøgningerne fra første runde af den nye skovrejsningsordning, og samtidig sakker skovrejsningmål endnu længere bagud. Det viser tal fra anden ansøgningsrunde, som netop er afsluttet. Forsinkelserne kan få store konsekvenser for de danske klimamål.

Mens ambitionerne for skovrejsning i Danmark er historisk høje, halter virkeligheden bagefter. Behandlingen af ansøgninger til den nye nationale skovrejsningsordning går fortsat langsommere end planlagt. Ifølge SGAV har styrelsen indtil videre behandlet 152 ansøgninger ud de 298 ansøgninger, der kom i første runde. 

Dermed er halvdelen af projekterne ikke godkendt inden plantesæsonen, hvilket betyder, at lodsejerne ikke kan nå at plante i år.  

”Når vi taler om skovrejsning, er timingen afgørende. Når afgørelserne først kommer sent i foråret, betyder det i praksis, at projekterne nu bliver udskudt et helt år,” siger Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening. 

Ifølge direktøren er det problematisk, fordi skovrejsning i forvejen er en langsigtet investering, hvor beslutningen om at lægge jord til skov ofte kræver grundige overvejelser. 

”Hvis lodsejerne møder usikkerhed og lange sagsbehandlingstider allerede i den første fase, risikerer det at dæmpe interessen for at deltage i ordningen. Det er uheldigt i en situation, hvor vi har brug for, at flere stiller jord til rådighed for ny skov,” siger Anders Frandsen. 

Risiko for voksende efterslæb 

I første ansøgningsrunde med frist 1. februar modtog styrelsen 298 ansøgninger om knap 2100 ha skovrejsning, heraf 19 ha urørt skovrejsning. I anden runde med frist 1. marts var der kommet yderligere 67 ansøgninger, som tæller omkring 350 ha skov, herunder 1 ha urørt skov. 

I et nyt høringssvar om klimafremskrivningen peger Dansk Skovforening på, at forventningerne til tempoet i skovrejsningen i de nationale klimafremskrivninger i forvejen er meget ambitiøse. Når puklen med ansøgninger, der ikke er færdigbehandlet, vokser, bliver der stor afstand mellem de politiske målsætninger og den praktiske gennemførelse. 

I klimafremskrivningen fra 2025 blev det fx antaget, at der i 2025 ville blive givet tilsagn til omkring 6.160 ha ny skov, som skulle plantes i årene 2026–2028. Men i de første ansøgningsrunder til den nye ordning er der kun søgt støtte til omkring 2.450 ha skov – cirka en tredjedel af det niveau, der ligger til grund for klimafremskrivningen. 

Hvis forskellen mellem de forventede og de faktiske skovrejsningsarealer fortsætter i de kommende år, vurderer Dansk Skovforening, at det kan skabe et betydeligt efterslæb i forhold til de mål, der ligger til grund for klimafremskrivningerne. Et efterslæb på blot nogle få tusinde ha om året kan over tid udvikle sig til et markant hul i forhold til målsætningen om 250.000 ha ny skov.  

Derfor efterlyser foreningen et stærkt fokus på implementeringen af ordningen og på at fjerne de mange administrative barrierer, der bremser skovrejsningen. 

”Vi har i Danmark sat os nogle ambitiøse mål for skovrejsning. Det kræver, at systemet omkring ordningerne fungerer effektivt – ellers risikerer vi, at de gode målsætninger ikke bliver omsat til skov i landskabet,” siger Anders Frandsen.