Stor interesse for sydsjællandsk fredningssag

Der var fuldt hus ved offentlighedsmødet om fredningssagen mod Gisselfeld Kloster og Sparresholm Gods. Flere af Dansk Skovforenings medlemmer var mødt op for at følge sagen, der opfattes som principiel af skovejerne. Dansk Skovforening mener sagen bør afvises.

Efter offentlighedsmødet var der besigtigelse i skoven. Her fremviste godsforvalter Jens Risom blandt andet en af de bevoksninger, der er oplagt som habitat for hasselmusen. Foto: Tanja Blindbæk Olsen

Den meget omtalte fredningssag af Brødedækken og Denderup Vænge på Sydsjælland trak fulde huse, da der blev afholdt offentlighedsmøde på Haslev bibliotek mandag den 6. februar.

Ud over Fredningsnævnet, kommunerne, Miljøstyrelsen, sagsrejserne Danmarks Naturfredningsforening og lodsejerrepræsentanter, mødte også en del af Dansk Skovforenings medlemmer – både skovejere og -forvaltere – samt lokale borgere og medier op, for at høre om sagen.

For skovejerne er sagen principiel. Mange skovejere har på samme måde som Gisselfeld Kloster og Sparresholm Gods passet og plejet deres skove og skabt naturværdier, der potentielt kunne blive genstand for en lignende fredningssag.

Fortegnet trusselsbillede er baggrund for sagen

På det 3 timer lange møde på biblioteket fremlagde Danmarks Naturfredningsforening fredningsforslaget. Som begrundelse for fredningen blev fremhævet en række trusler, herunder dårlig sikring af truede arter, bekymring for overdreven rekreativ anvendelse i lyset af Camp Adventure, intensiv skovdrift og en fremtidig efterspørgsel efter grus.

Et trusselsbillede som Gisselfeld Kloster ikke kan genkende, og som Dansk Skovforening også finder stærkt fortegnet. Faxe Kommune har af samme grund valgt ikke at støtte fredningsforslaget, og tilkendegav at de mente, det kan løses gennem aftaler med ejeren i stedet.

Manglende inddragelse af lodsejere trods løfter fra DN

Sagen er blandt de første efter at Danmarks Naturfredningsforening i 2019 i forbindelse med behandling af et beslutningsforslag blev anmodet af Miljøministeren om at inddrage lodsejerne tidligere i processen, for at sikre en bedre retssikkerhed.

Danmarks Naturfredningsforening gav den gang klart udtryk for, at de fremover ville sørge for bedre inddragelse:

Med retten til at rejse fredningssager følger således et helt særligt ansvar, som DN er sig meget bevidst. Det betyder bl.a., at vi som sagsrejsere, har et stort ansvar for at orientere og inddrage lodsejere, der kan blive berørt af en fredning, så tidligt i processen som muligt. Alle der kan blive berørt af en fredningssag skal have mulighed for at få indflydelse på indholdet af et fredningsforslag og skal kunne få svar på spørgsmål inden sagen rejses.

Gisselfeld Kloster mener ikke, at dette løfte er overholdt, da de ikke er blevet inddraget, før DN besluttede at rejse fredningssagen.

Klar besked fra Dansk Skovforening: Afvis sagen

Dansk Skovforening repræsenterede ejerne på offentlighedsmøde. Med henvisning til den allerede gældende lovgivning, skovens aktuelle PEFC-certificerede skovdrift og faktiske forhold tilbageviste Dansk Skovforening alle punkter i risikovurderingen. Og med supplerende henvisning også til den manglende lodsejerinddragelse var indstillingen glasklar. Fredningsnævnet bør afvise sagen. I stedet bør der afsøges mulighed for at indgå frivillige aftaler mellem lodsejer og myndigheder.

Denne løsning vil spare både samfundet og lodsejerne for en lang, opslidende og dyr fredningsproces, som udover ressourcespildet ikke vil tjene andet formål end at fjerne andre skovejeres incitament til at iværksætte initiativer til gavn for natur og biodiversitet.

Brødebækken, der ligger lige op ad Skovtårnet, er et af omdrejningspunkterne i sagen. DN ønsker det udlagt som urørt skov.