Stormfald i Norden i julen 2011

I dagene 26.-28. december 2011 ramte flere storme de nordiske lande og forårsagede stormfald i et vist omfang.

I dagene 26.-28. december 2011 ramte flere storme de nordiske lande og forårsagede stormfald i et vist omfang.

I alle tre lande ser det ud til at stormfaldet svarer til 5-6% af en årshugst. Markedet vil derfor generelt næppe blive påvirket i nævneværdigt omfang, men lokalt kan stormfaldet have betydning for råtræmarkedet.

Norge

Norge melder om 600.000 m3, især i Sogn og Fjordane og på Sunnmøre, men også flere steder i Østlandet. Der er tale om mange små skader. Stormen har i Norge og Sverige fået navnet Dagmar.

Norske kyststationer målte op til 45 m/s i middelvind og 65 m/s i vindstød (men flere stationer faldt helt ud). Grænsen for orkan er ved 32,6 m/s. På Rømø blev der i 1999 målt 38,1 m/s i middelvind og 51,4 m/s i vindstød.

Sverige

Sverige skønner et samlet stormfald på 4-5 mio. m3. Det svarer til 25% af en århugst i de hårdest ramte län, Gävleborgs, Jämtlands og Västernorrlands län. Det er et område mellem Gävle og Umeå, altså et godt stykke nord for Stockholm. I uge 2 vil man have en mere sikker oversigt over hvor træet ligger, se www.skogsstyrelsen.se

Der er mange spredte skader, bl.a. frøtræer, randtræer og nyligt tyndede bevoksninger. Skovejerne opfordres til hurtig oparbejdning for at undgå opformering af barkbiller som vil kunne skade de stående træer.

Finland

Finland blev ramt af stormen Tapani d. 26. i det vestlige Finland samt stormen Hannu d. 28. i det østlige Finland. Det samlede stormfald skønnes til 3,5 mio. m3.

Kilder