Stormrådet har fastsat fornuftige regler for stormfaldsordningen
Efter et noget slingrende forløb om udformningen af tilskudsreglerne efter stormfaldet i 2013, har Stormrådet i dag fastsat de endelige regler.
Tilskudsreglerne er udarbejdet efter den tidligere bekendtgørelse, men der er skrevet en ny vejledning. Den linker vi til når den foreligger fra Stormrådets side.
Værd at bemærke er:
-
Minimumsgrænsen for det enkelte stormfældede areal bliver til 0,2 ha, og ikke 0,5 ha som tidligere har været fremme i diskussionerne.
-
Minimumsarealet i den enkelte skov fastholdes på 0,5 ha.
- Spredt fald (dog ikke i rødgran og sitka) bibeholdes i ordningen.
Ansøgningsfrist for tilskud er 1. december 2014.