Styrelse støtter DN’s naturpolitik i klagesag

Styrelsen for Grøn Arealomlægning bakker Danmarks Naturfredningsforening op i, at nationale, politiske målsætninger kan begrunde lokale fredninger. Men det er en helt urimelig praksis og vil fjerne incitamentet til at skabe nye natur.

Er der ved at indfinde sig en ny praksis i fredningssager i dansk natur?

Skal man tro den seneste sag på Gisselfeld Kloster, kunne noget tyde på det. Her har Danmarks Naturfredningsforening (DN) fremført nationale, politiske argumenter for en lokal fredningssag med henvisning til, at Danmark bør bidrage til EU-mål om 20 procent beskyttet natur og 10 procent strengt beskyttet natur.

Og nu bakker Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) op om denne argumentation:

”Kort før Fredningsnævnet traf afgørelse i sagen blev det pågældende område klassificeret blandt de 149 vigtigste naturområder for biodiversiteten i KU’s rapport ”Mere, bedre og større natur i Danmark,” skriver styrelsen i en såkaldt kontrahøring til sagen og opfordrer til at frede et større område for at bidrage til mere beskyttet natur.

Men rapporten fra Københavns Universitet, som styrelsen her bruger som løftestang, er et partsindlæg i en bred samfundsmæssig debat om natur og biodiversitet og bør derfor ikke indgå som argument.

”Rapporten har ikke nogen myndighedsforankring, og den forholder sig på ingen måde til den konkrete fredningssag,” skriver vi i et brev til Miljø- og Fødevareklagenævnet som svar på SGAV’s opbakning til at føre national naturpolitik i lokale fredningssager.

Danske skovejere bidrager allerede i dag med en omfattende indsats for natur og biodiversitet på deres arealer – og en stor del af dem er ligesom Gisselfeld Kloster certificerede for at kunne dokumentere en bæredygtig produktion. Forløbet vækker derfor både undren og ærgrelse hos Ida Ruge-Andersen Friis, politisk chef i Dansk Skovforening:

”Det er stærkt problematisk, hvis Danmarks Naturfredningsforening – der både er interesseorganisation og har særstatus som fredningsorgan – kan pålægge private lodsejere omfattende fredninger med generelle politiske argumenter. Bliver det til praksis, vil det ikke længere være lokale forhold, der er afgørende i fredningssager, men politiske ønsker og mål. Det er urimelig praksis og vil fjerne incitamentet hos skovejerne til at gøre noget godt for naturen på frivillig basis.”

Dansk Skovforening vil sende et brev til ministeren for grøn trepart, Jeppe Bruus, for at gøre opmærksom på den bekymrende udvikling i sagen, som hans egen styrelse nu også er blevet en del af.

Sagen kort

SGAV’s opbakning til at bruge nationalpolitiske argumenter er kun seneste skud på stammen i fredningssagen på Gisselfeld Kloster.

Siden oktober 2022 har skov- og landbrugsejendommen været den ene part i en sag rejst af Danmarks Naturfredningsforening og Næstved Kommune om fredning af 255 ha af godsets areal.

Første afgørelse i sagen faldt i oktober 2024, hvor kun 14,3 ha blev fredet. Det var DN imidlertid ikke tilfreds med og har derfor påklaget sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Her fremfører de som noget nyt nationale argumenter om naturpolitik, hvilket har fået Dansk Skovforening til at kræve en ny førsteinstansbehandling, fordi der nu reelt er tale om en helt ny fredningssag.

Fortsætter sagen i Miljø- og Fødevareklagenævnet må Gisselfeld Kloster fortsat væbne sig med tålmodighed. Det tager nemlig to år, før nævnet er klar til at besigtige arealerne. Dermed er der udsigt til, at Gisselfeld Kloster må vente til foråret 2027, før sagen kommer videre.

Som lodsejer er det en både udfordrende og utilfredsstillende situation at stå i, siger Jens Risom, der er godsforvalter og administrerende direktør for Gisselfeld Kloster:

“For lodsejeren er det en kæmpe frustration, både i forhold til drift og økonomi og i forhold til den biologiske forvaltning af ejendommen, at sagsbehandlingen i Fredningsnævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet er urimeligt lange,” siger han og får opbakning fra Dansk Skovforening:

”Det er fuldstændig urimeligt, at Gisselfeld Kloster skal vente op mod fem år fra sagens start, før de kan forvente en endelig afgørelse,” fastslår Ida Ruge-Andersen Friis.