Svar fra minister: Forslag til naturgenopretning bør tilpasses

EU-Kommissionens forslag til en naturgenopretningsforordning risikerer at få store negative konsekvenser for skovbruget. Derfor har vi påpeget, at forslaget bør justeres – og nu erklærer miljøministeren sig enig: ”Forslaget bør tilpasses, hvor det vurderes at være særligt indgribende eller uforholdsmæssigt byrdefuldt,” lyder det i brev til Dansk Skovforening.

Foto: Malene Breusch Hansen

I 2022 fremlagde EU-Kommissionen sit forslag til en naturgenopretningsforordning, der skal beskytte naturværdier i Europa gennem en langsigtet genopretning af europæiske økosystemer.

Og selvom vi i Dansk Skovforening støtter initiativer til genopretning af forringede økosystemer, som bæredygtigt skovbrug er afhængigt af, har vi været nødt til at råbe vagt i gevær: I sin nuværende form risikerer forslaget nemlig have store konsekvenser for skovbruget. Særligt bekymrende er det, at forslaget ikke tager højde for, at en stor del af skovarealet er produktionsskov, så forordningens begrænsninger vil få betydning for skovenes produktionspotentiale.

Og det vil ikke kun betyde konsekvenser for skovejerne, men for hele samfundet, for hvis de danske skove ikke kan fortsætte bæredygtig produktion af træ til den grønne omstilling, går det også ud over muligheden for at nå de fastsatte klimamål.

Det har vi gjort opmærksom på i et brev til miljøministeren og over for Miljø-og Fødevareudvalget, og nu har vi fået svar:

”Jeg er enig med Dansk Skovforening i, at der er behov for forbedring af natur og biodiversitet samtidig med, at Danmark fortsat skal kunne prioritere andre væsentlige samfundsmæssige hensyn. Regeringen finder i den forbindelse, at forslaget bør tilpasses, hvor det vurderes at være særligt indgribende eller uforholdsmæssigt byrdefuldt,” skriver miljøminister Magnus Heunicke og kontorchef i Miljøministeriet Kristian Hovgaard Juul-Larsen i et svar til Dansk Skovforening.

Derudover hæfter de sig ved, at forhandlingerne om Kommissionens forslag stadig er i gang, og at det svenske formandskab for Rådet har fremsat et kompromisforslag, som fastholder forslagets overordnede formål og struktur, men indeholder væsentlige ændringer med relevans for bl.a. skovbrug, herunder på områder, som Dansk Skovforening har påpeget behov for justeringer af.

I svaret fremhæves, at:

– Forpligtelsen til genopretning af 30 procent af grupper af land-, kyst- og ferskvandsøkosystemer, som er i dårlig tilstand i 2030, ændres således, at målet vedrører det samlede areal af omfattede naturtyper frem for at gælde for grupper af naturtyper.

– Forpligtelse til at undgå forringelse af den omfattede natur ændres fra at omfatte al den omfattede natur, til at medlemsstaterne skal træffe genopretningsforanstaltninger for at undgå væsentlig forringelse af områder, som er i god tilstand eller er nødvendige for at indfri forslagets forpligtelser til at træffe genopretningsforanstaltninger med henblik på at opnå god tilstand.

– Krav til skovøkosystemer ændres således, at dødt ved og almindelige skovfugle fastholdes som obligatoriske indikatorer, og medlemsstaterne kan vælge tre øvrige indikatorer, som er mest passende til at vise forbedring af biodiversitet i skovøkosystemer i den givne medlemsstat.

På Rådets møde den 20. juni vedtog EU’s miljøministre lige akkurat det fremsatte ændringsforslag med kvalificeret flertal – herunder stemte Danmark for, mens bl.a. Holland, Finland og Sverige stemte imod – og dermed lever naturgenopretningsforordningen videre.

Nu skal Parlamentets Miljøudvalg forsøge at komme til enighed om deres ændringsforslag, inden det samlede Parlament skal stemme om det i midten af juli.

Når Parlamentet er blevet enige, skal en endelig lov forhandles på plads med Ministerrådet.

Miljøministeriet henviser i øvrigt til samlenotat vedr. rådsmøde (miljø) den 20. juni 2023 i forhold til regeringens nærmere holdning til naturgenopretningsforordningen.